Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gesner ... - Ordbøgerne: L - Land ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
931
landauer-lane
Getz, Alfred (1862—), n. bergingeniør. G. var som
student amanuensis ved universitetets mineralogiske
institut og foretog, medens han var i denne stilling, flere
geologiske undersøgelser, hvorunder han bl. a. paaviste
før ukjendte fossilførende lag i det trondhjemske. G. har
senere været grubeingeniør i Spanien, disponent ved
norske stenbrud, bergkyndig konsulent i
finansdepartementet og blev i 1902 administrerende direktør ved
Røros kobberverk. I en aarrække har han staaet som
formand i Norsk bergingeniørforening.
Getz, Anton (1847—), n. bergingeniør, foreg.s broder.
Har i længere tid opholdt sig i udlandet, særlig i Spanien,
hvor han som direktør ledede en meget betydelig
bergverksdrift. Var senere i nogle aar teknisk konsulent i
finans-departem.; blev 1898 valgt som medlem af Røros
kobberverks overdirektion, hvis formand han siden har været.
Getz, Bernhard (1850—1901), berømt n. retslærd.
G. blev student i 1868 og juridisk kandidat i 1873 med
udmerkelse til sine universitetseksamener. 1 1876
udnævntes han til
professor, og da vor nye
straffeproceslov af 1887
skulde træde ikraft,
blev han i 1889
udnævnt til rigsadvokat,
hvilket embede han
indehavde til sin død,
dog saa, at han paa
grund af sin deltagelse
i lovgivningsarbeidet
(jtr. nedenfor) oftere
havde tjenestefrihed fra
sit embede. Ved Kbh.s
universitets jubelfest i
1879 kreeredes han til
æresdoktor. Ligesom
G. ved siden af
Schweigaard (s. d.) er den
eneste mand, der ved
Norges universitet har
faaet «indstilling» til
juridisk
embedseksamen, saaledes har
ogsaa han, ligesom Schweigaard, viet en væsentlig del
af sin ualmindelig store arbeidskraft til
lovgivningsarbeidet, hvortil han, der forenede videnskabsmandens
klare tænkning og aldrig svigtende kundskabsfylde med
et klart blik for det virkelige livs krav, fortrinlig
egnede sig. G.s virksomhed omfatter væsentlig
strafferet og proces. Paa strafferettens omraade skaffede
allerede hans debutarbeide «Om den saakaldte
delagtighed i forbrydelser» (fremkommet i 1875 som
konkur-ranceafhandling i anledning af professorembedet) ham
en anseet stilling, og han kom snart til at staa som
en af sin tids ypperste kriminalister. Vor nye straffelov
af 22 mai 1902, der i saa meget giver udtryk for nye
synsmaader, og som har vakt opmerksomhed overalt
blandt kriminalister, er i alt væsentligt hans verk.
Grundlaget for hans opfatning er, at straf, om end et vigtigt
led i kampen mod forbryderondet, dog ingenlunde er det
eneste middel, og at man derfor ikke kan nøie sig med
Getz—Gevaldiger
932
straffebestemmelser, men maa optage til samlet
behandling en række spørsmaal, som knytter sig til
forbryderondet. Idet man her maa tage mere hensyn til
gjernings-manden end til gjerningen, gjælder det for en stor del
at finde hensigtsmæssige midler til at modarbeide, rette
og forbedre de forhold, der er egnede til at bringe
menneskene ind paa forbryderbanen. Jevnsides med
udkast til straffeloven udarbeidede han derfor flere lovudkast
om hidhørende emner, bl. a. til lov om forsømte børn,
hvor vegten lagdes paa opdragelse (se lov af 6 juni 1896),
til lov om løsgjængeri, betleri og drukkenskab (se lov af
31 mai 1900) og til lov om modarbeidelse af venerisk
smitte og offentlig usedelighed. — Paa straffeprocessens
omraade kan særlig nævnes, at han fik en væsentlig
indflydelse paa den endelige form, hvori lov af 1 juli 1887
udkom, og at han som den første rigsadvokat øvede stor
indflydelse paa den maade, hvorpaa loven førtes ud i
livet. Hans sidste af døden afbrudte arbeide vedrører
civilprocessen, idet han som formand i vedkommende
kommission leverede det grundlag, hvorpaa kommissionen
har bygget sine nu foreliggende forslag om en ny
retter-gangsordning m. v., hvilende paa mundtlighed og
umiddelbarhed. Et posthumt bind «Juridiske afhandlinger»
(delvis uddrag af forarbeider til lovudkast) ved Fr. Hagerup
udkom 1903. — I den aktive politik tog G. liden del
(om hans politiske anskuelse se et i 1885 som
manuskript trykt foredrag «Om demokratiet»). Dog kan
merkes, at han i 1895 til almindelig tilfredshed blev opnævnt
som norsk formand i den da nedsatte unionskomité.
Geulincx psø’links], Arnold (1625 — 69), nederlandsk
filosof, som støtter sig til Descartes i antagelsen af, at
materie og aand er to væsensforskjellige substanser.
Hvorledes de da kan vekselvirke, er et problem, som
G. besvarer derhen, at der ingen vekselvirkning er. Min
arms bevægelse foraarsages ikke af min vilje, men Gud
foraarsager den legemlige bevægelse paa foranledning af
min vilje. Den antagelse, at sjæl og legeme er ligesom
to ure, som gaar ens, men ikke indvirker paa hinanden,
kaldes okkationalisme.
Gëum, se H u m 1 e b 1 o m s t.
Geuser [gøy’ser] (fr. gueux, tiggere) kaldte et
nederlandsk adelsparti sig fra 1566, efter sigende, fordi grev
Berlaumont havde haanet 300—400 adelige som tiggere,
da de overbragte Margrethe af Parma et bønskrift;
maa-ske snarere for at udtrykke, at det spanske styre bragte
folket til tiggerstaven. Siden blev g. under flere former
(skog- og vand-g., stats- og religions g ) fællesnavn for
alle deltagere i frihedskrigen mod Spanien. 1829 antog
det belgiske selvstændighedsparti i Flandern et lignende
motto som g., «tro indtil tiggerposen», og efter 1875
kalder de flamske liberale i Belgien sig undertiden g.
Gevaërt [Wärt], François (1828—1908), belg.
komponist, efter Fétis direktør for ßrüsselerkonservatoriet,
uddannet ved konservatoriet i Gent, indehaver af
Romer-prisen, høit anseet som teoretiker og praktiker. Han
skrev verker om instrumentationskunst, den antike
musikteori m. V. og komponerede mandskor, orkesterverker,
ballader, kantater, sange, operaerne «Georgette», «Le
billet de Marguerithe», «Quentin Durward».
Gevaldiger, i ældre tid underordnet tjenestemand i
den militære retspleie, som bl. a. havde at fuldbyrde de
owner jordeier, l.-rail åkerrikse.
1.scape landskab, l.-slide, -slip
jordskred. 1.-SpOUt skypumpe
paa land. 1.-urchin pindsvin,
bustdivel.
landauer — (t) Landauer — @
& ® landau m.
lande — (t) landen, anlegen - (e)
land, make a landing — (|) aborder,
aUerrir; (gaa i 1.) descendre à terre.
Lände ® f, landingssted,
lande ® f, (lyng)hei.
landen, länden (t) land(sætt)e.
Länderei ® f, landeiendom,
jordegods.
laudier ® m, ildbuk.
landing - (t) Landung f - ©
landing — (¥) abox’dage, atterris
sage ; débarquement m ; descente f
(à terre), l.splads - ® Landungs-
ort m, Anfahrt, -furt f — © place
(spot) of (for)landing, landing pier,
stage - ® débarcadère m.
landing © landgang(sbrygge),
-sætning; trappeafsats. 1. net haav.
1. waiter toldbetjent.
Ländler ® m, langsom vals.
ländlich ® landlig; sedvanlig
i landet.
landh’g — ® ländlich - ©
rural - ® champêtre; de (la)
campagne ; rural ; rustique.
landskab — (t) Landschaft f
— @ landscape, scene(s); province
— (f) paysage m; province m.
l.(sbillede, -maleri) — ®
Land-schaft(sstück) f(n) — @ landscape
painting, piece — (f) (peinture (f)
de) paysage m.
lane © (smal) gade, sidegade.
Bernhard Getz.
(Efter amatørfotografi.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
