Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ghavasi ... - Ordbøgerne: L - langoureux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
939
languid—la(n)terna magica
ledede det russerfiendtlige parti, der styrtede Bibesco;
var 1856 guvernør paa Samos og arbeidede derpaa ivrig
for A. Gusas valg og fyrstendømmernes forening 1859.
Efter Karl I’s valg dannede han dennes første
ministerium. — 9. Helena G., se Dora d’l stri a.
Ghil, René (1862—), fr. digter af den symbolistiske
retning. Lavede en teori og skrev en bog om poesi
(«Traité du verbe»; 1886). I Verlaines aand fremhæver
han, at sproget fremfor alt er musik; dets ord skal da
sammenstilles saaledes, at de klinger som
orkesterinstrumenters toner og retter sig efter den alm. harmonilære.
Dette kombinerer han med farver: harper er hvide,
fioliner blaa, o. s. v. Hans egne digte, som skulde
praktisere dette, virker pretentiøst, skruet og dunkelt.
Ghilsai, se Afghanistan.
Ghirlandajo, Domenico di Tommaso Corradi di
Bi go r di, kaldt G. (1449—94), ital. maler af florentinsk
skole. Elev af Alesso Baldovinetti i Florens, videre
udviklet under paavirkning af Andrea
del Gastagno og Andrea del
Verroc-chio. Arbeidede i Florens (ogsaa
med mosaiker), en tid i S. Gimignano
(1474—75?) og i Rom (1475, 1478,
1482—83). G. afslutter og
sammenfatter quatrocentoens religiøse
historiemaleri, som Massaccio ved
aarh.s begyndelse havde indledet.
Han overga aes af sine samtidige og
forløbere i dramatisk kraft,
naturstudium og farvesans, men
udmerker sig ved rolig og klar
komposition, alvor, skjønhedssans og smag.
Medens disse egenskaber ikke
strækker til i hans alterbilleder
(kongernes og hyrdernes tilbedelse i
akademiet (1485), Ufizzierne (1487) og
hittebarnshospitalet i Florens (1488),
alle i tempera), er han i kraft af
de samme egenskaber en mester i
freskomaleriet. Hans første
ungdommelige og 3^ndefulde fresker er
S. Finas liv i Collegiata i S.
Gimignano (1475). Udvikling viser bl. a.
hans første fresker i Florens:
«Nadveren» i Ognissanti (1480). Hans
vægbilleder i det Sixtinske kapel i
Rom (1481) er blandt de bedste i
rækken. Hans hovedverker er dog
hans sidste to store freskecykler i Cappella Sassetti i
S. Trinità (1485) og i koret i S. Maria Novella (1490) i
Florens. De sidste, som han malte paa bestilling af
Giovanni Tornabuoni, og hvor flere af denne families
medlemmer er afbildet (i scener af Marias liv; smig.
af-bildn.), giver et henrivende billede af det værdige, ædle
huslige liv i datidens aristokratiske florentinske kredse.
Ghiseh, se Giseh.
Ghïsi, Giorgio (1520—82), ital. kobberstikker.
Paavirket af Marc-Anton. Stik af Rafaels «Disputa» og
«Skolen i Athen» i store folioblade, af Michelangelos
«Dommedag» paa 11 plader, der tilsammen danner en
karton 5 fod høi. Bedst er de omhyggelige blade af
Ghil-Giambullari
940
Ghirlandajo : Portræt af Lodovica Tornabuoni.
(Udsnit af freskomaleri i Santa Maria Novella i Florens.)
Rafaels drøm og Michelangelos «Melankoli». Opholdt sig
ca. 1550 i Nederlandene, hvor han bidrog til den
skjæbne-svangre italienske indflydelse paa flamsk kunst.
Ghislanzötli, Antonio (1824—93), ital. forfatter, først
mediciner i Pavia, saa operasanger; deltog i frihedskrigen;
kom siden til operaen i Paris, men mistede stemmen;
kastede sig over Journalistiken og gjorde stor lykke;
skrev ogsaa romaner og blev polygraf. Paa operateksternes
omraade gjorde han sig særlig bekjendt; han er saaledes
forfatteren af librettoen til Verdis «Aida».
Ghisnî, se Gasni.
Ghor (Ghur), landskab i Afghanistan, s.f. elven Heri-rud,
paa sydskraaningen af Sefld-Kuh.
Ghor, El (arab., sænkningen), Jordans dal fra
Genne-saret sjø til det Døde hav.
Ghuznee, se Gasni.
Ghyczy [gi’tsij, Koloman v. (1808—88), ungarsk
politiker, advokat, medlem af høiesteret. I underhuset
1843—48 og 1861—79, en tid dets
præsident, justitsminister 1848 og
finansminister 1874—75. Hørte til
venstre centrum og ønskede en ren
Personalunion med Østerrige, var
derfor imod forfatningen af 1867,
men forsonede sig siden med den.
Giacometti [dzakåme’tti], Paolo
(1816—82), ital. jurist og frugtbar
dramatiker; hans stykker har gjort
megen lykke i hans fædreland. Hvad
han især lagde an paa, var de sterke
sceniske effekter. Gjennem
størrelser som Ristori og Rossi blev han
bekjendt ogsaa rundt i Europa;
hans tragedier «Elisabetta, regina
dTnghilterra» og «Maria Antonietta»
opførtes 1879 i Kra. (med Ristori i
titelrollen). Skrev ogsaa komedier,
deriblandt «II poeta e la ballerina».
Giacosa [dzakå’sa], Giuseppe
(1847—1906), fremtrædende ital.
dramatiker blandt de mere moderne;
advokat, men gik over til
litteraturen. Skrev først paa vers historiske
skuespil, som gjorde lykke, saaledes
«11 conte Rosso» (1878). Det mest
berømte af hans stykker er
imidlertid «Tristi Amori» (1890), et
nutids-sørgespil, hvor han optræder som
moderne realist og viser sig paavirket af Ibsen. Det har
overalt, og med rette, vundet bifald (i Kra. opført under
titelen «Sorgfuld elskov»; i Kjøbenhavn og Stockholm:
«Stjaalen lykke»). Den samme retning følger han i
senere dramaer, saaledes i de bekjendte: «Diritti del
animo» og «Come le foglie». Han har tillige udgivet et
bind fortællinger samt historiske arbeider og en libretto.
Giambullari [dzamhullåri], Pier Francesco (omtr.
1495—1564), ital. forf., kannik i Florens, hvis akademi
han var med at grundlægge. Dantefortolker.
Filologiske skrifter (om italiensk) og en Europas historie.
Hvad han skrev, duer indholdsligt ikke meget, men
sproget er godt.
languid (i) mat. træg, slap.
languier^ (f) m, roget
svinetunge.
languir (g, languish @
hensygne, hentæres ; (van)smegte ;
længte; dø hen; gaa istaa; @ ogs.
smegten.
languissant (f) mat, svag;
smegtende; flau.
languor (e) mathed, slaphed.
laniary (f) hundetand.
lanier (f) m, slagfalk.
lanière (f) f, rem; snert,
lanifère (Ç, laniferous,
lani-gerous @ uldbærende, ulden,
lodden.
lank (e) ikke udspændt, slap,
slunken; mager, skranglet = l.y.
lanner @ slagfalk (han).
Ian-net (hun).
lanse — ® Lanze f - (ê) & (f)
lance f.
lansquenet & (f) m,
lands-knegt.
lansquine ® f, regn.
lansquiner ® regne; tude
(græde).
Lanste (t) m, fæstebonde,
lanterne - ® Laterne f - (e)
lantern - (f) lanterne f.
lantern (ê), lanterne (f) f,
lanterne, lygt; (f) ogs. lygtepæl;
dueslag; drivhjul; (pl) snak, sludder,
vrøvl. Jack with a 1. (§
lygtemand, blaalys. l.-jaws @
indfaldne kinder. 1. sourde ® blindi
lygt 1. vénitienne ® kulørt lygt.
la(n)terna magica — (t)
La-terna magica – @ magic lantern
— (f) lanterne magique.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
