Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gideon ... - Ordbøgerne: L - lappig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
947
laqueur—largeness
fattere, der, efter et pseudonym, som en af dem anvendte,
gik under navnet «The délia bruscans». 1797—98 udgav
han et ugeblad «The Anti-Jacobin» mod den franske
revolution, og 1809 blev han chefredaktør for det
konservative «Quarterly review». Tillige har han besørget
udgaver af nogle af de elisabethanske dramatikere:
Massinger, Ben Jonson, Ford, Shirley.
Gifte betegner i medicinen kemiske stoffe, som skader
sundheden. Nogle virker allerede i smaa doser, jfr.
fosfor, arsenik, blaasyre, stryknin, flere bakterie-g. som
stivkrampe- og difteribacillens g. Andre stoffe, som til
dagligdags ikke gjælder for g , kan dog virke som
saa-danne i rigtig store doser (som alm. kogsalt og sukker).
Ingen stoffe er imidlertid saakaldte absolute g., d. e.
saadanne, som virker giftig, selv om dosen bliver aldrig
saa liden. G. forekommer i mineralriget (jfr. arsenik,
bly, kviksølv), i planteriget (jfr. blaasyre, morfin o. a. af
opiumets «alkaloider», stryknin, nikotin, kurare,
kroton-olje) og i dyreriget (jfr. visse slanger og fiske, giftige
blaaskjæl, myg o, a. insekter). Videre dannes de i stor
udstrækning af mikroskopiske væsener, d. e. de
saakaldte mikrober; disse giftstoffe, de saakaldte «toksiner»,
er i hvert fald i stor udstrækning den egentlige aarsag
til de symptomer, som de smitsomme s^^gdommes mikrober
fremkalder (jfr. stivkrampe- og difteribacillen).
Modtageligheden for de enkelte g. kan være noget forskjellig hos
de forskjellige individer. Saaledes forekommer der snart
en familie-, snart en individuel «disposition» el.
«idiosynkrasi» for nydelse af hummer, krebs og jordbær, idet
en saadan kan fremkalde urticaria (se Elveblæst).
Videre taaler børn ofte forholdsvis daarlig opium og
morfin, ligesom udsultede vagabonder og sygelige
individer ofte reagerer sterkere end andre paa g. af
forskjellig art. Omvendt ser man, at modtageligheden f. eks.
for arsenik og morfin aftager ved tilvænning. G. virker
dels «lokalt», jfr. den etsende virkning efter svelgning
af lud og sterke syrer paa munden, spiserøret og maven,
af spanske fluer (kantarider) paa huden. Dels øver de
ogsaa kun en virkning paa de indre organer efter at
være optaget i blodet; jfr. den virkning, en spansk flue
eller terpentindraaber kan øve paa nyrerne, eller
virkningen af opium eller morfin paa hjernen, af
stivkrampe-og difteribacillernes giftstoffe paa nervesystemet o. 1.
Efter at være optaget i organismen kan g. inden visse
grænser uskadeliggjøres af denne, hvilket dels sker derved,
at de igjen udskilles, særlig gjennem tarmkanalen eller
forskjellige kjertelsafte (som spyttet, galden, melken).
Dels kan de afleires, f. eks. i leveren, der for forskjellige
stoffe, som metaller, arsenik og visse alkaloider, er et
ligefrem «giftfilter», eller i benene (fluornatrium,
barytsalte) eller milten (tunge metaller); eller de optages af
hvide blodlegemer (leukocyter). Men de kan tildels ogsaa
uskadeliggjøres ved i organismen at undergaa kemiske
forandringer, eller organismen neutraliserer dem ved at danne
modgifte (jfr. de «antitoksiske» sera, særlig
antidifteri-serum). — Handel med g. foregaar fra apotekene;
desuden kan i henhold til lov om handelsnæring af 16 juli
1907 § 27 kjøbmænd med politiets tilladelse sælge g ,
som ikke er særlig farlige, og som i større udstrækning
har teknisk nnvendelse; endvidere kan kjøbmænd, som
har de egenskaber, der udkræves for at blive apoteker,
Gifte—Giftige soppe
948
eller som paa anden maade har godtgjort, at de har
den nødvendige uddannelse og varekundskab, med vedk.
departements tilladelse sælge alle slags g. og
apotekvarer. De nærmere betingelser for kjøbmænds salg af
g. er fastsat i to plakater udfærdiget 29 aug. 1908.
Forskrifter angaaende apotekeres salg af g. indeholdes i kgl.
plakat af 4 juni 1904.
Giftermaal, se Egteskab.
Gifthandel, se Gift.
Giftige planter. Flere plantefamilier er særlig rige
paa giftige arter, saaledes søtviderfamilien, de
skjerm-blomstrede, soleiefamilien, valmuefamilien, loganiaceæ,
de maskeblomstrede, vortemelkfamilien og liljefamilien.
Af vore vildtvoksende g. p. skal nævnes rævebjelde
(digitalis purpurea), bulmeurt (hyoscyamus niger),
sels-næpen (ciciita vir osa), skarntyde (conium maculatum),
soleihov el. bækkeblomst (caltha palustris), et par
soleie-arter, især ranunculus sceleratus, endvidere de to buske
tyved eller tysbast (daphne mezereum) og barlind (taxus
baccata), lillekonval (convallaria majalis) og firblad
(paris quadrifolia). Flere hos os alm. dyrkede planter
er giftige, saaledes tyrhjelm (aconitum napellus),
opiumsvalmue (papaver somniferum), julerose (helleborus niger),
paaskelilje (narcissus pseudonarcissus), krokus (colchicum),
keiserkrone (fritillaria imperialis) ; herhen kan ogsaa
regnes galnebær (atropa belladonna) og pigæble (datura
stramonium) og den klatrende galdebær (bryonia). Meget
giftig er guldregn (cytisus ladanum). Endelig kan
nævnes de i stuer alm. dyrkede primula obconica og p.
sinensis, som ved berøring kan fremkalde hududslet.
Ogsaa blandt sop er der mange giftige arter (se Giftige
soppe). — Enkelte g. p. anvendes til fremstilling af
pilegift. Indianernes urare el. kurare fremstilles af emner,
hentet fra forskjellige vekster, en væsentlig bestanddel
er dog barken af strychnos toxifera og beslegtede trær.
Det i de g. p. virksomme stof, «giften», er væsentlig
alkaloider. Et stort antal g. p. indeholder stoffe, som
har faaet medicinsk anvendelse, f. eks. stryknin, kokain,
opium, haschisch, aloe, veratrin; ang. disse se særart.
Giftige soppe. Baade blandt de lavere og høiere soppe
findes meget giftige arter. Enkelte bakterier udsondrer
ogsaa sterkt virkende gifte (f. eks. kolerabacillen), enkelte
gjærsoppe, ligesaa en mikroskopisk sop, der vokser i
svimlingsgræsset (lolium) og giver dette giftige
egenskaber. Talrige mugsoppe er ogsaa giftige. Meldrøien, en
snyltesop paa rug og andre græsarter, var særlig tidligere,
da den maltes sammen med daarlig renset brødkorn, en
hyppig sygdomsaarsag. Denne sops gifte anvendes meget
i medicinen (ergotin). Særlig blandt de høiere soppe findes
talrige g. s., og deres farlighed er beroende paa, at de
forveksles med spiselig sop. Ogsaa her i landet findes ikke
saa faa g. s. Den værste er den grønne fluesop (amanita
phalloides). Dennes gift foraarsager stivkrampe,
krampagtige, smertefulde muskelbevægelser, hjertekrampe,
søvnighed, afmagt og død. Den røde fluesop (amanita
muscaria) er ikke fuldt saa giftig, dens gift er muskarin.
Modgiften herimod er atropin. Den frembringer delirium,
krampe, mavelidelser. Det gjælder snarest at faa fjernet
giften ved opkastning og afføring. Vi har ogsaa endel
giftige rørsoppe (satansop o, 1.), skjørhatte (russula) samt
en giftig uegte trøffel (scleroderma). Disses gifte frem-
laqueur ® m, lakerer,
laqueux (?) lak-,
larbin (f) m, tjener,
larboard (e) bagbord,
larceny @ (jur.) tyveri,
larch Lärche ® f,
lerke-træ = Lärchenbaum ® m.
larcin (f) m, tyveri; tyvekost,
bytte, rov ; plagiat.
lard (e) & © m, (grise)smult.
flesk, spæk; @ ogs. spække = (g
barder de 1.
larder @ madbod.
larder @ spække; gjennembore
paa kryds og tvers; (une carte)
lure et kort ind i stokken,
lardoire (f) f, spækkenaal.
lardon (f) m, stykke spæk ; (flg.)
spydighed, finte, skose, snert, hib;
ung mand.
lardonner (f) skjære (flesk) i
stvkker, strimler.
Laren (t) pl, låres (e) & (?) pl
m, låres, hus-, skytsguder.
large @ stor; overflødig;
vidtløftig; liberal, ædel ; udstrakt ;
udførlig. the country at 1. i det
hele (taget), gentleman at 1.
økonomisk uafhængig herre,
rentenist. be at 1. gaa løs, være
paa fri fod. sail 1. seile
rumskjøds, sløre.
large (f) bred; vid, rummelig,
rundelig, betydelig, gavmild; m,
bredde, vidde; rum, plads; rum
sjø, aabent hav. de long en 1.
paa kryds og tvers, au long et
au 1. vidt og bredt.
largeness @ stor udstrækning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
