Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gildeskaal ... - Ordbøgerne: L - laser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
955
Last-Lästerrede
ning), og hvordan han bagefter blev hensat blandt
guderne. Denne skjæbne opnaar dog ikke G.; eposet
ender med en beretning om, hvorledes hans ven Eabanis
gjenfærd giver G. en skildring af det bedrøvelige
dødsrige, hvortil ogsaa han er hjemfalden.
Gilgit, landskab i det nordvestre Kasjmir, paa
syd-skraaningen af Karakorumfjeldene og v. f. Indus, hvor
den bøier mod syd, omfatter den 1500—1800 m. o. h.
beliggende dal paa begge sider af elven G., bielv til
Indus. 17 000 indb. af arisk stamme; de er fanatiske
muhammedanere (sjiiter). Der dyrkes ris, silke, bomuld
og frugter. G. stod tidligere under egne fyrster,
erobredes 1860 af Kasjmir og kom 1889 under England.
Gilia (hot ), siegt af fjeldflokfamilien, hvoraf flere arter
paa grund af de vakre, regelmæssige blomster er yndede
prydplanter, saaledes den gule, i svelget purpurfarvede
g. tricolor, den hvide g. liniflora, den blaa g. capitata
og den ganske lave g. micrantha, hvis smukke blomster
kan have forskjellige farver.
Giljaker, i Øst-Sibirien ved Amurs nedre løb og paa
øen Sachalin, beslegtede med ainoerne (s. d.), mulig en
forsprængt rest fra deres tidligere ophold paa fastlandet;
Gilgit-Gilolo
956
Giljak.
Gilj ak-kvinde.
de udgjør kun 5—8000; selv kalder de sig manguni
(elvemennesker). De er under middelhøide, bredskuldrede
med tæt, sort haar og brunlig hudfarve. Jagt og fiskeri
er deres erhverv; kjødet spises raat eller tørret, aldrig
stegt; laksen er for dem, hvad sælen er for eskimoen,
og af dens skind tilbereder de sine klæder. Om vinteren
bor de i halvt nedgravede huse med spidst bjelketag.
Dyrkelsen af bjørnen som helligt dyr har de fælles med
ainoerne.
Gilkrist, se Harald Gille.
Gill [gil], Sir David (1843—), eng. astronom,
grundede og styrede Lord Lindsay’s observatorium i Dun Echt
1872—79, observerede Venus’ gjennemgang 1874 fra
Mauritius, Mars-oppositionen 1877 fra Ascension; var
1879—1907 kgl. astronom paa Kap-observatoriet. G. er
en af nutidens virksomste astronomer.
Gillberg, Jakob (1724—93), sv. kobberstikker. 1755
—58 elev i linjestik af L. Cars i Paris; arbeidede ogsaa
i crayonmanér og radering. Oprettede en rader- og
kobberstikskole i Stockholm. Væsentlig portræter af
samtidige. G. var en temmelig svag tegner.
Gillberg, Jakob Axel (1769—1845), sv.
miniatur-maler. Elev af akademiet og af Højer i Kjøbenhavn.
Hans portræter er noget stive og tørre.
Gilliéron [ziljerô’], Jules (1854—), fr. dialektolog,
professor ved høiskolen i Paris; hans hovedverk bliver
det svære «Atlas linguistique de la France», som han
har arbeidet paa fra 1901; det fremstiller i en mængde
karter mundartlige forskjelligheder mellem franske
landsdele i vore dage og er af grundlæggende værd for
specialundersøgelser af dialekter.
Gilling (sjøudtr.), den bueformede opskjæring i
underkanten af et raaseil. I dansk bruges g. ogsaa om den
indfaldende, afrundede del af agterskibet, under
agter-speilet ; paa norsk k i m m i n g.
Gillingham [gi’liijdm], by i det sydøstlige England,
grevskabet Kent, ved Medway, n.ø. f. Chatham; 42 530
indb. (1901). G. har torpedoverksted og mange
frugthaver, især kirsebær.
Gillis [gi’lis], James Melville (1811—65), amer,
astronom, blev 1833 løitnant i de Forenede staters marine,
oprettede 1842 «The naval observatory» i Washington,
for hvilket han 1861 blev direktør, ledede 1849 en
ekspedition til Chile for at udlede solparallaksen af
Venusiagttagelser og gav stødet til oprettelsen af observatoriet
i San Jago de Chile.
Gillis land se Giles land.
Gillray [gi’lré], James (1757 — 1815), eng.
karrikatur-tegner og raderer. Væsentlig politiske karrikaturer fra
Georg Ill’s tid.
Gilly [zili], landsby i Belgien, prov. Hennegau, n.ø. f.
Charleroy; 24 368 indb. (1904). G. har kulgruber,
jern-og kobberindustri.
Gilman [gi’lmdn], Charlotte Perkins Stetson
(1860—), amer. forkjæmperinde for kvindesagen og
familieøkonomi. Først lærerinde, fra 1890 omreisende
foredragsholder, ogsaa i England 1896, 1899 og 1905. Udgav
1898 det opsigtsvækkende arbeide om kvindens deltagelse
i det økonomiske liv «Women and economics» og
digtsamlingen <iln this our world», 1903 det
radikalt-reformatoriske «The home, its work and influence» (n. overs,
ved K. Faye-Hansen, «Hjemmet», Kra. 1905), i hvilket den
nuværende familieorganisation og den efter kjøn ordnede
arbeidsfordeling kritiseres som levninger af et primitivt
kulturtrin. Kvindens befrielse fra hjemmets aag er for
G. forudsætningen for sociale fremskridt og for
lykkeligere samfundstilstande.
Gilman [gi’lmdn], Daniel Coit (1831—), nordamer.
pædagog, blev 1856 prof. i geografi i Yale og vandt
snart anseelse som pædagogisk autoritet; 1872 blev han
præsident for universitetet i Kalifornien, 1875 for Johns
Hopkins universitet, 1902 for Ca?faegie-institutet i
Washington.
GÎIman [gi’lmdn], Nicholas Paine (1849—), amer.
socialøkonom. Var først unitarisk prest. I «Profit
sharing» (1888) har han givet en oversigt og ansporende
udredning af overskudsandelssystemet i dets forskjellige
former, i «Methods of industrial peace» (1904) har han
fremstillet midlerne til forebyggelse og udjevning af
stridigheder mellem arbeidere og arbeidsherrer og
advarer herunder mod tvungen voldgift.
Gilolo, se Halmahera.
pravity, vice vice m. Lefuld
— ® lasterhaft — (e) vicious, de
praved — (f) pervers, corrompu,
dépravé.
Last ® f, tyngde; bør, byrde;
afgift; besvær(lighed); skibslast;
læst.
last @ I sidst. L night
igaar-aftes. l.year ifjor. at tilsidst ;
endelig.
last @ II (ved)vare.
last (e) III læst
(drægtigheds-enhed; skomagers); spænde (sætte)
paa læst.
Lastadie (t) f, losse-,
afskib-ningsplads.
lastage (e) Ihsteafgift.
laste I - (t) (be)Iaden, frachten
— (e) load; (l.t med kul) coalrladen
— (D charger; faire son charge-
ment. 1.damper — (t) Last-,
Frachtdampfer m — © transport
- ® vapeur (m) de transport.
laste II - ® tadeln, lästern —
(g blame, censure - (f) blamer,
reprendre (q de qc); censurer,
critiquer (qc).
lasten (î) tynge; laste, læsse.
Laster ® n, last, lyde, udyd.
Lästerer ® m, spotter,
skumler; slagter paa landet.
lästerlich (t) forargelig,
bespottelig, skammelig.
Lästermaul ® n, bagvasker,
ond tunge.
lästern (t) haane, spotte, vanære,
krænke, bagtale.
Lästerrede ® f, forargelig tale,
bagvaskelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
