Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giorgio ... - Ordbøgerne: L - latrin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
963
Laube—laug
Gîovînazzo [dzåvina’tså], by i Italien, prov. Bari
(Apulien), ved Adriaterhavet; 10 885 indb. (1901). G. er
bispesæde og har oljeproduktion.
Giovini/djzài;r7îz7, Aurelio Bi an ciii, se Bianchi-G.
Giovipasset [dzå’vi-], pas i de liguriske Apenniner,
472 m. o. h., forbinder Scriviadalen med Polceveradalen.
Gjennem passet gaar jernbanen Genua—Novi—Alessandria
gjennem en 8294 km. lang tunnel.
Gip [jip], endel i fosser anbragte laksefangstindretninger
i Laagen, forarbeidet af spiler, men iøvrigt af forskjellig
konstruktion. Særlig er g. i Hoggetveitfossen bekjendt
som et af vasdragets betydeligste laksefiskerier.
Gip [jipp], lokalnavn paa dybvandsrøie (Krøderen).
Gippsland^ landskab i Australien, Victoria, ved
sydskraaningen af de Australske alper. Landet er rigt
paa guld og vel skikket for akerbrug. Byer er Sale
og Bairnsdale.
Gips. 1. (Min.). G. er et i det monokline system
krystalliserende mineral, som bestaar af vandholdigt
kalciumfosfat (Ca SO^ + 2H2O). Forekommer ofte i
tvillinger og sammenvokset i grupper. Optræder dog
hyppigst i kornede og tætte aggregater, undertiden med
stænglet eller trevlet struktur. Let spaltbar i én retning,
bøielig i tynde blade. Farveløs, hvid eller med svage
farver. Silkeglans hos varieteter med fintraadet struktur.
Haardheden er liden, kan ripes med neglen. Den
speci-fike vegt er 2.3. Den finkornede til tætte g. kaldes
alabast (s.d.). G. forekommer hovedsagelig inden de
sedimentære bergarter, hvor den danner egne lag, f, eks.
paa Montmartre i Paris i miocenformationen, eller i
myrer. Findes ofte sammen med stensalt. Den er
op-staaet ved afspærring og indtørring af havarme. Dannes
ogsaa ved vulkanske eftervirkninger og i alunskifer ved
svovlkisens forvitring. Sjelden hos os. (Jfr. Anhydrit.)
— 2. (Tekn.). G. har i brændt tilstand stor teknisk
anvendelse. G. ophedet til 110° mister tre fjerdedele
af sit krystalvand og danner et hvidt pulver, som
fin-malet kaldes g.-mel. Udrørt med vand optager g.-melet
vandet under varmeudvikling og stivner til en fast, haard,
finkrystallinsk masse. For sterkt brændt g. binder meget
langsomt og kaldes dødbrændt g. G. egner sig til
støbning, da den ved størkningen udvides omtr. 1 pct. og
derfor udfylder formens mindste enkeltheder. G. anvendes
meget til afstøbninger af billedhuggerarbeider (jfr. nedenf.)
og til ornamentudsmykning for huse, ogsaa som stuk.
Behandles g.-overfladen, saa at porerne i g. udfyldes,
bliver den jevn og haard og kan poleres. Saaledes
behandlet g. anvendes som beklædningssten under
forskjellige navne, f. eks. g.-marmor. Støbte plader af alm. g.
eller blandet med lettere stoffe benyttes til dækning af
jerndele i ildsikre bygninger. I kirurgien anvendes g.-bind
af aabenvævet bomuldstøi indgnedet med g.-pulver, som,
naar det fugtes umiddelbart før paalægningen, danner en
stiv forbinding. — 3. (Plastik). Til g.-afstøbning af en
gjenstand tages først en form af g. over gjenstanden.
Denne overstryges med en sæbeopløsning eller en
blanding heraf med olje, foråt g. ikke skal klæbe ved
overfladen. For at kunne løsne formen inddeles den i
mange mindre dele. Før støbningen indsættes formen
med olje, foråt g. skal slippe, og den tyndtflydende
g.-masse heldes over formens sider; naar det første lag er
Giovinazzo—Giraffen
964
stivnet, heldes ny masse over og saa fremdeles. Hvor
det ikke gjælder at bevare modellen, kan denne udføres
i voks eller letflydende metal, der efter at være dækket
af formen udsmeltes. Skal der tages form over
marmorstatuer, anvendes ikke sæbe- og oljeoverstrygning, da
marmoret let tager farve deraf; det dækkes istedet med
et lag tinfolium.
Gipsbandage [-ase] anlægges med bind af
appretur-holdigt stof, i hvilket der er strøet gips. Bindene
opblødes i lunkent vand og rulles om den legemsdel, der
skal bandageres, efter eller uden at denne er dækket
med et bind, vat o. 1. Efter kort tids forløb stivner
bandagen og fastholder de bandagerede dele i den givne
stilling. G. anvendes navnlig ved behandlingen af benbrud
og til bandagering ved rygradslidelser (Sayres bandage).
Gipslinser er rundagtige gipskrystaller, som især
optræder i visse 1er eller mergelarter. Særlig smukke g.
findes i pariserbækkenets bergarter.
Gipyr, se Guipure.
Giraffen (camelopardalis giraffa) er et partaaet
drøvtyggende pattedyr. Den er den eneste nulevende
repræsentant for
familien devexa, der
adskiller sig meget
fra de andre
drøvtyggere, men
ansees for at staa
hjortene nærmest.
Den eneste
antydning til horn er
en bentap, der
stikker op paa
hver side af
kraniet paa grænsen
af isse og
pandeben. Denne
bentap er dog altid
overtrukket med
hud. G. er af en
eiendommelig
høi-benet og
sammentrængt bygning.
Kroppen falder
brat at bagenfor
skulderen. Halsen
af
uforholdsmæssig stor længde,
og dens hvirvler er (syv i antal som hos andre
pattedyr) meget lange og gjør halsen stiv. Kroppens længde
er hos g. ca. 27^ m. Høiden til hovedet er indtil 6 m.,
og skulderhøiden dreier sig om 3 m. Veier ca. 500 kg.
Huden er meget tyk. Farven er gullig hvid med store
skjoldformede brune flekker. G. lever hovedsagelig i
Mellem-Afrika. Tidligere forekom den ogsaa hyppigere i
Syd-Afrika; men fremrykkende europæisk kultur har
udryddet og fordrevet den fra mange trakter. Den færdes
alm. i mindre flokke i slettelandet og torneskogene, hvor
den fornemmelig nærer sig af bladene paa mimoser, særlig
en aeacie (acacia giraffæ). Med sin lange tunge omslynger
den bladene og afriver dem. At den fornemmelig søger
sin føde i trærnes blade, hænger sammen med, at den
Giraf (camelopardalis giraffa).
Laube ® f, lysthus.
Lauben gafl g ® m, løvgang,
allé.
Laubgewinde (t) n, guirlande,
laubicht, laubig (t) lovrig.
Lauch (t) m, løg.
laud @ berømme, prise,
laudability @ prisværdighed,
rosværdighed.
laudable @ prisværdig,
rosværdig.
laudanum (e) & (f) m,
opiums-draaber.
laudatif ® rosende,
laudatory (e) lovprisende;
lovprisning.
laudes (f) f pl, (rei.) lovsang.
Laue® f, lunkenhed; sneskred,
lauen ® være, blive lunken.
Lauer (t) f, lur, baghold.
Lauer ® m, eftervin (af
druekvas).
lauern ® lure, speide.
Lauf (t) m, løb; gang, gj^t^nge;
brunst. Kauf und L. skik og brug.
Laufbahn (Î) f, løbebane.
Laufband ® n, ledebaand.
laufen ® løbe, gaa; (om dyr)
løbe, brunde.
Läufer ®m, løber; halvvoksen
gris; løvsanger; rodskud ; bog som
gaar godt; skyvevindu; løbebille.
Lauffeuer ® n, løbeild.
Laufgraben ® m, løbegrav.
Laufpass (t) m, løbepas.
Laufpîanke ® f, landgang.
Läufte (t) pl, tidsforhold, tider.
Laufteppich (t) m, løber,
laug - ® Zunft, Innung, Gilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
