Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giraffen ... - Ordbøgerne: L - Lauge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
965
Giralfen—Girardîn
966
paa grund af sin bygning har vanskeligt for at naa græsset
paa jorden. Paa flad mark kan den saaledes bare naa
græsset, hvis den spærrer forbenene vidt ud til siden.
G. græsser om dagen og hviler om natten. Den ser
godt, men har svag lugtesans. Den er pasgjænger; den
flygter, naar den forfølges, med stor hurtighed og
udholdenhed. G. er et meget fredsommeligt dyr, og dens navn
skal skrive sig fra det arabiske serahfe, den elskværdige.
I det indre Afrika skal den hist og her af de indfødte
holdes tam i landsbyerne.
Giraffen (Camelopardalis), nordligt stjernebillede, som
strækker sig fra Lille Bjørn hen imod Kusken og Perseus;
indeholder kun svage stjerner.
Giraldi [dziråldi], Giovambattista, gav sig navnet
Gintio (1504—73), ital. forf., professor i retorik. Hans
vigtigste verk er «Hecatommiti» («100 historier»), hvor han
optræder som efterligner af Boccaccio, men undgaar dennes
uanstændigheder. Denne bog blev benyttet af Shakespeare
(i «Othello» f. eks.) og oversattes paa fransk, spansk og
tysk. Af G.s tragedier gjorde «Orbecche» mest lykke.
Girande [zirå’d], roterende straalebundt, ogsaa det
apparat efter turbincprincipet, hvorved vand- eller
ild-straalerne bringes til at rotere.
Girard [zhår], Jean Baptiste (som
fransiskanermunk Père Gr ego i re) (1765—1850), schweizerpædagog.
Var 1804—24 direktør for skolevæsenet i Freiburg,
besøgte Pestalozzi i Yverdon, udgav: «De l’enseignement
regulier de la langue maternelle dans les écoles et la
famille» (1844), prisbelønnet af det franske akademi, og
«Cours éducatif de langue maternelle» (6 bd., 1840—46).
[Litt.: Daguet, «Le père G. et son temps» (1896).]
Girard [ziiar], Philippe Henri de (1775 — 1845),
fr. mekaniker, opfandt den første brugelige
linspinde-maskine, som han tog patent paa 1810. Efter Napoleons
fald drog han til Østerrige og ledede indtil 1825 et
linspinderi ved Wien. Derefter blev han af den russiske
regjering ansat som overleder af bergverksdriften i Polen.
Døde i Paris. Af hans talrige opfindelser kan nævnes
en akromatisk kikkert, en rørkjedel og en roterende
dampmaskine.
Girard [dziradd], Stephen (1750—1831), nordamer,
filantrop, testamenterede omkr. $ 40 mill, til velgjørende
øiemed, især i Philadelphia, hvor der (1848) oprettedes
en opdragelsesanstalt for forældreløse børn, G. college,
som har over 1000 elever.
Girard college [dziradd-kå’lddz], se Girard, Stephen.
Girardet/zirardoé/, fr. kunstnerfamilie. 1. Abraham
G. (1764—1823), kobberstikker. Elev af B. A. Nicolet;
arbeidede fra 1794 i Rom. Linjestik efter Rafael, N.
Poussin, G. Romano, A. del Sarto o. a. — 2. Charles
Samuel G. (1780—63), broder af foreg. Opfandt det
ophøiede litografi. — 3. Charles G. (1810—71), søn af
foreg. Elev af L. Cogniet. Landskaber, genrebilleder,
men især historiske malerier. — 4. Edouard Henry
G. (1819—80), broder og elev af foreg., maler og
kobberstikker. Genrebilleder, mezzotinto og aquatinta blade.
— 5. Paul G. (1821—93), broder af foreg.,
kobberstikker. Mezzotinto og staalstik efter malerier.
Girardin [zirardæ’], Delphine de, f. Gay (1804—55),
fr. forfatterinde, datter af forfatterinden Sophie Gay
(s. d.) og gift (1831) med forfatteren Émile de G. (s. d.).
Lauge—laurbær
Hædredes baade i Frankrige, hvor hun kaldtes Muse de
la patrie, og i Italien, hvor man i triumf førte hende
op paa Kapitolium. Digte: «Essays poétiques» ; det bedste,
« Napoline» (1834), i Lamartines smag. Romaner: «Le
lorgnon», «La canne de M. de Balzac», «Marguerite», «Il
ne faut pas jouer avec la douleur» (samtl. oversat paa
svensk). Lystspil, bekjendte i alle^lande: «Lady Tartufe>,
«La joie fait peur». Forsøgte sig med mindre held i
tragedien. Hendes «Lettres parisiennes», som hun
offentliggjorde i sin mands blad «La presse», vandt stort bifald.
[Litt.: E. Thomsen, «En digterinde fra romantikernes
dage» (1907).]
Girardin [zirardæ’], Émile de (1806—81), fr.
forfatter og journalist, f i Paris, uegte søn af grev Alexandre
de G. Debut: de autobiografiske romaner «Émile» og
«Au hasard». Anlagt for spekulationer og rig paa idéer
som han var, startede han flere nye blade, saaledes «Le
voleur», som levede paa at plagiere andre blade, og
«Journal des connaissances utiles», som slog godt an og
straks fik en masse abonnenter, takket være det nye
princip, han stræbte at gjennemføre baade for blades og
bøgers udgivelse, nemlig prisbillighed. Han stiftede 1836
dagbladet «La presse»; dette sidste betegner en revolution
i avisernes historie: det var halvt saa billigt som sine
konkurrenter, gav romanføljetoner, optog
forretnings-reklamer og førte en hensynsløs polemik. Hans mange
fiender beskyldte ham for at sænke pressens niveau. Den
stridbare G. havde fire dueller; i den sidste dræbte han
sin modstander, Armand Carrel. Blev deputeret for
det konservative parti, men spillede som saadan en
forholdsvis ubetydelig rolle; gjorde sig i politiken
bemerket ved fantasteri og ustadighed. Som redaktør øvede
han derimod stor indflydelse. Skuffet over, at han ikke
blev minister, optraadte han mod regjeringen, og under
februarrevolutionen trængte han ind i Tuilerierne og
dikterede Ludvig Filip hans tronfrasigelse. Da heller
ikke Napoleon III vilde have ham til minister, angreb
han denne og gik over til socialismen. Stiftede avisen
«La liberté», hvor han hidsede til krig mod Preussen.
Bekjæmpede Gambetta. Oparbeidede avisen «Le petit
journal» til at blive navnlig de lavere klassers mest
udbredte organ; senere bragte han ogsaa bladet «La
France» op. Skuespil: «Le supplice d’une femme» (sammen
med Dumas den yngre, hvem det bedste i stykket skyldes).
Gift første gang med Delphine Gay (se foreg. art.).
Girardin [zirardœ’], Jean Pierre Louis (1803—
84), fr. agrikulturkemiker, blev 1825 prof, i anvendt
kemi ved municipalskolen i Rouen og 1838 lærer i
agrikultur ved landbrugsskolen smst.; 1855 prof. i Lille og
1868 rektor ved akademiet i Clermont-Ferrand. G. var
korresponderende medlem af en mængde videnskabelige
og landøkonomiske selskaber, og der tilkjendtes ham
mange udmerkelser af forskjellig art. Af G.s hovedverker,
hvoraf adskillige omfatter flere bind og udkom i mange
oplag, kan nævnes: «Traité d’agriculture», «De fremiers
et autres engrais animause», «Chimie générale et
appliquée», «Leçons de chimie appliquée aux arts industriels».
Girardin [zirardœ’], Louis Stanislas Cécile
Xavier de (1762—1827), fr. officer og politiker. 1790
medlem af nationalforsamlingen. Tilhænger af det
konstitutionelle kongedømme; i rædselstiden arresteret, blev
f — © company, corporation, gild,
fraternity — (|) corps m (de métier);
corporation; confrérie f.
Lauge (t) f, lud.
laugen ® (ud)îude.
Laugenasche ft) f, ludaske.
laugenhaft, laugicht, laugig
® ludagtig, ludet.
Laugensalz ® n, potaske.
laugh @ le; latter. l.able
latterlig, l.er en som 1er.
laughing @ latter, l.-stock
til laUer (For alle).
laughter (e) latter, l.-movilig
lattervækkende.
Lauheit, Lauigkeit ® f,
lunkenhed.
laulich (t) lunken.
launch @ sætte paa vandet;
udslynge, udskyde; gaa (løbe) af
stabelen; afløbning; storbaad;
barkas. 1. forth udbrede sig (i
lovtaler over). 1. into indlade sig
paa (undersøgelser), drage ud i
(verden).
laundress @ vaskekone;
skurekone.
laundry @ vask(n)!ng;
vasl^e-hus, vaskeri.
Laune (ß f, lune; humør,
launenhaft (î) lunefuld,
launig ® Ivstig, spøgefuld,
humoristisk.
launisch ® lunefuld,
fortrædelig, grætten.
laurbær — (t) Lorbeer m —
(e)i bay-berrv, (Tag., pl) bays, laurels
~ (g baie (graine f) de laurier;
(Hg.) lauriers pl. Lkrans — (t)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
