Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giraffen ... - Ordbøgerne: L - Lauge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
967
Girardon—Gisis
968
lauré—laustem
fri ved Robespierres fald. Ved bekjendtskab med Josef
Bonaparte blev han efter statskupet 1799 præfekt. Fulgte
som general Josef Bonaparte til Italien, senere til
Spanien. 1819 deputeret, talsmand for konstitutionel
regjering. Taler og memoirer.
Girardon [uiardô’J, François (1630—1715), fr.
billedhugger. Elev af F. Anguier, videreudviklet i Italien.
Bedst i sin portrætskulptur af Ludvig XIV’s omgivelser.
Giraud [zirå’], Albert, pseudonym for
Kayen-bergh (s. d.).
Giraud [zirå’], Giovanni (1776—1834), ital.
lystspilforfatter,- greve, af fransk familie. Efterligner Molière og
Goldoni; hans genre er den grovkomiske. Gjorde lykke
i sin tid. De mest bekjendte af hans stykker: «Le
ge-losie per equivocs» (overs, paa fransk, «Qui pro quo»),
«Don Desiderio», «La conversazione al bujo», «L’ajo nell’
imbarazzo». Dette sidste blev overs, paa tysk, bearbeidet
paa fransk af Mélesville og derfra fordansket af Overskou
(«Hovmesteren i knibe»).
Gire (sjøudtr.), komme lidt ud af kursen; kaldes
ogsaa s kj æ r e.
Girgeh (Djirdjeh), brit. Nord-Afrika. 1. Provins i
Øvre-Ægypten mellem Siut i nord og Keneh i syd,
15 703 km.^ hvoraf 1689 km.^ kulturland, med 688 011
indb. (1897), mest berber. — 2. By ved Nilens venstre
bred med 17 913 indb.
Girgegaissa, 1170 m. høit, tildels sneklædt fjeld
mellem Nordreisa og Skjervøy herreder i Tromsø amt.
Girgenti [dzirdzénti]. 1. Provins paa Siciliens
sydvestkyst; 3035 km.2 med 390 643 indb. (1906). — 2.
Hovedstad i nævnte prov., ved Drago, 5 km. fra havet og 220
m. o. h.; 25 024 indb. (1901). G. har mange antike ruiner
samt mure og taarne fra middelalderen. Byen ligger
midt i svovldistriktet, og G.s havn Porto Empedocle
er det fornemste udskibningssted for svovl. I nærheden
laa Agrigentum (s. d.).
Giro [dztrå] (lat gyrus, kreds, kredsløb, omløb). 1. Den
paa en veksel afgivne erklæring, hvorved de af vekselen
flydende rettigheder (især eiendoms-, veksel- og
dispositionsretten) overdrages til en anden og vekselen saaledes
sættes i omløb. (Jfr. Endossere.) Girant, den
overdragende; giratel. giratar, den til hvem vekselen
overdrages (gireres). — 2. I bankvæsenet oprindelig en
overførelse af kontante midler i en bank fra en af
dennes konti til en anden (girering). En saadan
overførelse kan i nyere tid ogsaa foregaa, saasandt kunden
har deposita el. diskonterede veksler i banken; i
almindelighed sker overførelsen derved, at kunden anvises en
check paa banken. Se Bank, bd. 1, sp. 700.
Girodet-Trioson [zirådæ-triåzo’J, Anne Louis, eg.
G. de Roussy (1767—1824), fr. maler. Elev af David,
i hvis stil han malte mytologiske og romantiske billeder
(«Endymion», «Syndfloden», «Atalas begravelse», alle i
Louvre). Ogsaa genrebilleder og portræter.
Gironde [zirô’d]. 1. Garonnes nedre løb fra dens
forening med Dordogne. 72 km. lang og 4—10 km. bred.
— 2. Depart, i det sydvestre Frankrige. Det er
Frankriges største depart., 10 726 km.^ med 823 925 indb. (1906).
Det vandes af Garonne med Giron, Dordogne med Isle
samt af Lejere. Landet mellem Garonne og Dordogne,
Entre-deux-hers, er meget frugtbart; den sydlige og vest-
lige del er en tør hede, les Landes. Langs kysten
strækker sig dyner, som nu bliver bundet ved plantning af
naaletrær. Vinavlen indbragte i 1902 77.5 mill. frc.
Industrien er betydelig. G. deles i Bazas, Blaye,
Bordeaux, Lesparre, Libourne og La Béole.
Girondîner el. giron di s ter (fr. girondins [zirôdœ’]\
den fr. revolutions «salonradikale». Navnet kom frem
i den lovgivende forsamling 1791, til hvilken
departementet Gironde havde valgt advokaterne Vergniaud,
Guadet, Gensonné o. fl., som alle var dannede og
kundskabsrige mænd, ypperlige talere og ivrige talsmænd for
republiken. Til dem sluttede sig efterhaanden Brissots
parti og Rolands venner samt mange centrumsmænd som
Gondorcet o. a., hvorved gruppens partimæssige
indflydelse blev saa sterk, at kongen i mars 1792 maatte tage
et overveiende girondinsk ministerium (bl. a. Roland og
Dumouriez). Partiet fremtvang krigen med Østerrige og
Preussen; voldsomme dekreter mod presterne og
munkene, republikansk agitation m. m. bragte kongen til at
afskedige de girondinske medlemmer af ministeriet. G.s
svar herpaa var et oprør i Paris 20 juni 1792 og senere,
ved jakobinernes hjælp, stormen paa Tuilerierne og kongens
afsættelse 10 aug. I konventet var de i begyndelsen
toneangivende, men jalousien mellem dem og de jakobinske
demokrater brød snart frem. Under kongens proces
stemte de fleste g. vel for henrettelse, men af frygt for
Europa tillige for, at dødsdommen skulde appelleres til
folket. Da denne appel blev forkastet, stod g. og
jakobinerne som to fiendtlige partier overfor hinanden, og
modsætningen skjærpedes daglig i en række rivninger,
som hurtig førte til voldelige overgreb fra jakobinernes
side. I juni 1793 blev 30 g. belagt med husarrest, og
de, som kunde, flygtede fra Paris. Det var Paris’
jakobinske kommuneraad, som, støttet af nationalgarden,
havde drevet denne revolution igjennem, og den
borgerkrig, som g. nu fremkaldte ude i provinserne, var tildels
bestemt af provinsernes misstemning mod Paris;
klassemæssig fandt g. sine tilhængere i bourgeoisiet. De fængslede
g. blev stillet for revolutionsdomstolen, anklaget for
sammensvergelse mod republiken. I okt. guillotineredes
Brissot, Vergniaud, Gensonné o. fl., og siden stadig flere,
efterhaanden som de blev fængslet. M.me Roland blev
8 nov. henrettet for at hevne mordet paa Marat. Ved
underretningen om sin hustrus død dræbte Roland sig.
Gondorcet fandtes død i arresten. [Litt.: Aulard, «Histoire
politique de la revolution française» (1901) og tidsskriftet
«La revolution française» (siden 1882).]
Girvan [gdvdn], havneby i det sydvestlige Skotland,
grevskabet Ayr; 4872 indb. (1901). G. har livligt sildefiske.
Gis er det med jj forhøiede G. Durtonearten skrives
som As-dur. Molltonearten har 5 ^ som fortegn. Gisis
er G forhøiet med jljlj^ en hel tone = A.
Giseh, brit. Nord-Afrika. 1. Provins i Nedre-Ægypten,
24 716 km.^ hvoraf 956 km.^ kulturland, med (1897)
401 634 indb. — 2. Hovedstad i 1. paa venstre Nilbred
med 16 877 indb. 17 km. i s. ruiner af Memfis og 10
km. i V. de tre berømte pyramider fra det fjerde dynasti
(Ghufu, Ghafra, Menkaura) og den store sfinks.
Gishiga (Gishiginsk), by i det østlige Sibirien, ved
elven G.s munding i G.-bugten. 435 indb. (1897).
Gisis, se Gis.
Lorbeerkranz m — (e) laurel wreath,
laurels - (f) couronne (f) de laurier.
lauré (f), laureate @
laurbærkranset; @ ogs. (laurbær)krone,
poet L @ hofdigter = (poète)
lauréat
lauréat (f) (m), prisbelønnet,
præmieret (forfatter); præmietager.
laurel (e) laurbær, l.led
laurbærsmykket, -kranset.
laureile f, (bot.) oleander.
Laurerei (g f, lureri,
laurier (g m, laurbærtræ; (pl)
laurbær, ære, berømmelse, l.-rose
m, (bot.) oleander.
laurinées ® f pl,
laurbærfamilien.
Laus (t) f, lus.
Lausche (t) f, lur ; hyggelig
plads.
Läusche (t) f, reggle, komisk
fortælling.
lauschen ® lytte, lure.
lauschig (t) stille, hyggelig.
Lausegeld ® n, usle penge.
Lauseknicker ® m, gnier,
lausen ® lyske ; gjennembanke ;
(eim. den Beutel 1.) udplyndre;
være luset, knusle.
Lauser ® m, lysker; finkam;
gnier, lusebider.
Lauserei ® f, lusethed =
Lausigkeit f, lumpen bagatel;
guttestreg.
lausig ® luset, fuld af lus;
lumpen, jammerlig; voldsom(t stor),
svare; sen, langsom; doven, lad.
laustem ® lystre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
