Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giske ... - Ordbøgerne: L - laut ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
971
Gisselfeld—Giulio Romano
972
lav—laver
hed for opfyldelsen af en traktat eller en fredsslutning.
I den nyere tid har g. ingen anvendelse. Fra den
tysk-franske krig 1870—71 haves dog eksempel paa lignende
forhold, idet tyskerne tog anseede franske borgere og lod
dem følge med jernbanetransporterne for derved at hindre
befolkningen fra at afbryde skinnerne eller tilføie
jernbanetogene skade.
Gisselfeld, hovedgaard i Ringsted herred, Sorø amt,
4 km. s. f. Haslev. Statelig hovedbygning, opfort af Peder
Okse, i smukke naturomgivelser. G. og andet gods
ud-gjør G. adelige jomfrukloster, opr. 1702 af Kristian V’s
søn Chr. G^^ldenløve. De indskrevne damer bor udenfor
klosteret. G. med tilliggende herligheder har en værdi
af omkr. 4 mill. kr.
Gissing [gi’sin], George (1857—1903), eng.
romanforfatter. Han skildrer i sine romaner den engelske
middelstands liv, og der er tung, graa farve over
skildringen. Kun i hans- sidste bog «Autobiography of Henry
Ryecroft» er skildringen noget lysere. Af hans øvrige
romaner kan nævnes «Demos», «The nether world»,
«Born in exile», «The whirlpool». Desuden har han
efterladt et udmerket skrift om Charles Dickens.
Gissurr (Gizurr) hviti Teitsson, islandsk høvding
omkr. aar 1000, især kjendt for sit arbeide for
kristendommen, som han sammen med sin svigersøn Hjalte
Skeggjason fik lovfæstet aar 1000. Hans søn Isleifr var
Islands første biskop.
Gissurr (Gizurr) Isleifsson (1042—1118), biskop
over Island, sønnesøn af foreg., fulgte 1082 sin fader paa
bispestolen. Som en mægtig kirkefyrste, elsket og afholdt
af alle, styrede han Island med næsten kongelig magt.
Omkr. 1097 gik folket frivillig ind paa at svare tiende.
Han lod bygge kirker, en domkirke i Skålholt, som blev
Islands bispesæde, fik et nyt bispedømme oprettet for
Nordlandet i Holar og har hovedfortjenesten af Islands
kirkelige organisation.
GissurrJÈ>orvaldsson (1209—68), isl.jarl,
afHaukadals-ætten, sønnesøn af G. Hallsson, født paa gaarden Hruni i
det sydlige Island. 12 aar gammel førte han en sag paa
altinget og lagde herved for dagen en tidlig aandsmodenhed.
Et egteskab med Ingibjørg, en datter af Snorre Sturlasson,
blev opløst efter 8—9 aars forløb. Under et ophold i
Norge (1229—31) blev han skutilsvein hos kong Haakon
Haakonssøn. Under slegtsfeiderne paa Island holdt han
sig til en begyndelse forsigtig tilbage. Sturlungeætten havde
paa den tid magten, og den voldsomme høvding Sturla
Sighvatsson gik frem med stor hensynsløshed. I 1238
fik han ved list G. i sin vold og tvang ham til at sverge
sig troskab og lydighed; men G. holdt ikke eden; han
optog kampen med Sturla, som faldt ved ØrlygsstaOir
s. a. Ved denne tid stræbte den norske kong Haakon at
lægge Island under sit herredømme. Han havde haabet
at opnaa dette ved Sturlungernes hjælp; men 1239 brød
Snorre Sturlasson, som da opholdt sig i Norge, med
kongen og reiste tilbage til Island trods hans forbud.
Da opfordrede Haakon G. til at bringe Snorre levende
i kongens vold eller dræbe ham. Dette sidste udførte
G. i sep. 1241. Efter denne skjændselsgjerning steg hans
magt og anseelse sterkt. Dog havde han farlige fiender
at bekjæmpe. 1253 blev han overfaldt paa Flugumyri
(s. d.), men undkom og hevnede sig senere. 1242—
44, 1246—52 og 1254—58 levede han i Norge. Kongen
var misfornøiet med ham, fordi han ikke var virksom
nok for at bringe Island under den norske krone, men
gav ham dog jarleværdigheden, medens G. paa sin side
lovede at stifte fred paa øen og faa bønderne til at betale
kongen skat. I sine sidste leveaar udrettede han ogsaa
adskilligt herfor, omend modstræbende. Mest tænkte han
paa at udvide sin egen magt. Han var en slu,
beregnende mand, uforsonlig overfor modstandere og i hoi grad
troløs, men mindre voldsom end mange andre samtidige
islandske høvdinger. I sit sidste leveaar vilde han gaa
i kloster, men døde forinden.
Gisundet, benævnes sundet mellem Senjen og
fastlandet, Tromsø amt. Gjennem dette sund, der ved
Gibostad og Finsnes indsnævres til en bredde af ca.
500 m., gaar indenskjærsleden til Tromsø og Finmarken.
Ved de trange indsnævringer er tidevandsstrømmen sterk.
Bredderne er skogklædt med sparsom bebyggelse langs
kysten. Mod v. (Senjen) er landet svagt skraanende, mod
0. steilere. Ved Gibostad (det smaleste af strømmen)
ledes renhjorderne paa svøm over til Senjen.
Gitagovinda, se Jayadeva.
Gitano [l^itånå] (sp.), zigeuner.
Gitar (guitar), et fladbundet, noksaa stort instrument
af maurisk opr. med 6 strenge (E-A-d-g-h-ë), der
kneppes med høire haands fingre, medens venstre haands
regulerer tonehøiden efter den paa gribebrettet anbragte
inddeling af metallinjer. Som koncertinstrument er det
nu meget sjeldent, men ved Frelsesarméens virksomhed
har det faaet forøget anvendelse til akkompagnement
af smaasange.
Gitre (sjøudtr.), se Gyt re.
Gitschin, se Jicin.
Gitterrust (hot.) kaldes det paa pæretræets blade
optrædende skaalruststadium af en art bævrerust
(gijm-nosporangium sabinæ). Det brungule, tungeformede
bævreruststadium findes paa træstammen af eneren
juniperus sabina. Se Bævrerust.
Giudecca [dzudékka], en af Venedigs (s. d.) øer.
Giuliani [dzuliâni], Giambattista (1818—84), ital.
filolog, geistlig, studerede matematik og filosofi. Gik
over i Dante-forskningen og blev litteraturhistorisk
professor i Florens. Er en af de mest anseede
Dante-for-tolkere. Hans princip var: forklare digteren ved digteren
selv. Skrev ogsaa om sproget, f. eks.: «Sul vivente
lin-guaggio della Toscana», og en fortælling: «Tre vittime
del lavoro».
Giuliano in Campania [dzuliånå -], by i Italien,
prov. Napoli; 14 363 indb. (1901). G. har flere
interessante kirker og et gammelt slot.
Giulio Romano [dztiliå råmånå], eg. Pippi (1492—
1546), ital. maler og arkitekt af den romerske skole.
Rafaels talentfuldeste elev (fra ca. 1509), efter hvis
tegninger han udførte store dele af stanzerne og loggierne
i Vatikanet (hovedverk: Konstantinslaget), i Villa
Farne-sina, samt altertavler (f. eks. «Transfigurationen»).
Arbeidede derpaa en tid selvstændig i Rom. 1524 indkaldtes
han til Mantua, hvortil han overførte den romerske
skoles tradition, og hvor han oprettede en malerskole.
Han opførte her hele nye bydele, byggede domkirken og
udsmykkede det af ham ombyggede slot og af ham
mum m. Lvande — ® niedriges
Wasser — @ low water, (lowest)
ebb — ® mer (marée f) basse ; (det
er 1.) les eaux sont basses.
lav (bot.) - ® Flechte f — (ê)
& (g lichen m.
lava — ® Lava f - (ê) lava —
(D lave f.
lavabo (î) m, (rel.) haandtvæt-
(ning); haandklæde; vaskefad;
servant.
lavage (f) m, af-, udvaskning;
opvask; tvætning; (fig.) skyllevand,
en 1. sterkt fortyndet.
lavande ® f, (bot.) lavendel,
lavandière ® f, vaskekone,
lavaret (Dm, (zool.) snæbel; sik.
lavasse (f) f, (vaske)ser\ant ;
plaskregn, skur.
lavatory (e) vaskested;
guldvaskeri; toiletrum; (med.) vaske-,
bademiddel, badevand,
lave I se lage.
lave II: af 1. - (t) in
Unordnung; (ganz) ausser sich — @ out
of order (gear); (bringe af 1.) fig.
unhinge ; (quite) out of his senses
- (D en désordre ; (bringe af 1.)
déranger; (parfaitement) hors de soi.
lave (e) (poet.) tvætte (sig),
laveer (g lavere,
lave-main (f) m,
vaskevands-fad.
lavement® m, tvætning;
kly-stér.
lavendel (bot.) — ® Lavendel
m - (ê) lavender - ® lavande f.
laver (e) stor vaskevandsbolle.
laver (g vaske; spyle; udvaske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
