Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giumaleu ... - Ordbøgerne: L - lavere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
973
Gîumaleu—Gjedde
974
anlagte Palazzo del Te med fresker af en ofte temmelig
slibrig karakter (berømtest: «Giganternes nedstyrtning»).
Hans bedste staffelibilleder findes i Louvre. Hans
malerier fra hans romerske tid er præget af Rafaels ædle
aand; U Mantua tog efterhaanden hans i grunden vilde
og sanselige natur overhaand : hans kunst blev raa og
fuld af ydre effekt.
Gîumaleu, se Dzumaleu.
Giunta [dzûnta] el. Gi un ti, ital. bogtrykker- og
boghandlerfamilie, hvis glansperiode falder i det 16 aarh.,
da familien havde trykkerier i Venedig, Florens, Lyon,
Madrid o. fl. byer. Særlig berømte er de florentinske
tryk, giuntiner el. jun tiner, som er sterkt
eftersøgt af bogelskere.
Giurgevo [dzûrdzevâ], se G i u r g i u.
Giurgiu [dzurdzu] el. Giurgevo, by i Rumænien,
distriktet Vlasca, Valakiet, ved Donau; 16000 indb. (1906).
G. har 5 kirker, gymnasium og flere dampmøller og er
en af Rumæniens vigtigste havnebyer. Større skibe, der
ikke kan gaa op til G., losser og laster ved Smarda, 3
km. nedenfor. G. anlagdes i det 14 aarh. af genuesere
under navnet San Zorzo (S. Georgio) og blev sterkt
befæstet. 1426 blev G. erobret af keiser Siegismund, kom
i det 16 aarh. under tyrkerne, og i det 17 aarh. blev det
hovedstad i Valakiet. Russerne indtog G. 1770 og 1771,
og 2—8 juni 1790 blev G. forgjæves beleiret af
østerrigerne. 1807 vandt russerne her en seier over
tyrkerne. 11 nov. 1829 rømmede tyrkerne byen, raserede
fæstningsverkerne, og ved freden i Adrianopel samme
aar afstødes den til Valakiet. Ved G. blev russerne
slaaet af Omer pasha 7 juli 1854.
Giusti [dziisii], Giuseppe (1809-50), ital. digter,
først jurist, tog det let med studiet; svag helbred, tæring;
reiste meget; ven af Manzoni; deltog noget i politiken.
Viste sit satiriske talent i «Dies iræ», der, ligesom «Lo
Stivale», var rettet mod de fremmede magthaveres
tyranni; i andre digte refser han sit eget lands fyrster,
adel, prester og i et mesterverk, «Il Gingillino», dets
embedsmænd, bureaukratiet. Det politiske veirhanevæsen
tugter han i «Il brindisi di Girella», det politiske
sekte-reri i «Delenda Carthago», lotterimanien i «Apologia del
lotto». «II papato di prete Pero» spotter over dem, som
indbildte sig at skulle faa et frit, forenet Italien under
pavens overherredømme. G. er ikke blot den begavede
satiriker, han har tillige en rig og egte lyrisk aare. Det
lægger han for dagen i digtene «Affetti d’una madre»,
«La fiducia in dio» (G. var en oprigtig troende kristen).
«Sant’ Ambrogio»^ «L’incoronazione», «La terra dei morti»
er eiendommelige ved sin tiltalende blanding af satire,
humor og lyrik. G. har ogsaa udgivet filologiske og
litteraturhistoriske sager, saaledes en afhandling om
satirikeren Parini, Dante-studier og en samling toskanske
ordsprog; han blev da ogsaa optaget i det florentinske
Accademia della Grusca (videnskabsselskab). Han har
forfattet nogle memoirer og en selvbiografi, der udkom
efter hans død. Hans breve kom i en særskilt udgave;
de indeholder meget af sproglig interesse. G. skrev
nemlig et overmaade idiomatisk toskansk, ofte vanskeligt
nok at forstaa for dem, som ikke er hans sambygdinger.
Han har i høi grad bidraget til, at toskansk blev Italiens
rigsmaal. Han regnes nutildags blandt de ital. klassi-
lavere—lax
kere. En biografi af ham har Garducci givet, og Paul
Heyse oversatte til tysk de fleste af hans digte.
Giustiniani [dzustiniåni], Lionardo (omtr. 1388—
1446), ital. digter, venetianer. Bekjendt ved sine
folkelige sange (strambotii), som han satte musik til, og som
efter ham kaldtes G i u s t i n i a n e, endvidere ved sine
laude (geistlige, dialogiske digte). I sine sidste aar var
han blind.
Giustiniani [dzustiniåni], V i n c e n z o, marchese,
byggede omkr. 1700 et prægtigt palads i Rom (arkitekter:
Fontana og Borromini) med berømt billedgalleri, hvis
bedste stykker solgtes til Berliner-museet i 1815, efterat
samlingen 1807 var kommet til Paris.
Giusto [dziistå] (ital.), passende. Tempo g., det
tempo, som passer bedst til musikstykkets karakter.
Give op (sjøudtr.), om seil, tage det ind ved at hale
det op under raaen i givtaugene (s. d.).
Givet [zivæ], by i Frankrige, depart. Ardennes, var
tidligere en af Frankriges sterkeste fæstninger, men
nedlagdes 1899. Den ligger nær den belgiske grænse, paa
begge sider af Meuse; 4833 indb. (1901).
Givors [zivå’r], by i Frankrige, depart. Rhône, ved
mundingen af Givorskanalen (21.5 km.); 10 980 indb.
(1901). G. har handel med kul og tilvirker glas-,
metalog lervarer.
Givtaug (sjøudtr.), taug, som er fæstet i skjødsbarmene
(de undre hjørner) af et raaseil; seilet hales op under
raaen ved g., naar det skal tages ind. G. bruges ogsaa
paa gaffelseil.
Gizeh, se Giseh.
Gizurr, se Gissurr.
Giölbaschi, tyrk. by nær Lilleasiens sydkyst, den
gamle lykiske by Trysa. Ved G. opdagedes i 1842 et
mægtigt gravmæle over en lykisk hersker fra 5 aarh.
f. Kr. med pragtfulde relieffremstillinger fra den græske
sagnkreds. Disse skulpturer førtes 1882 til Wien af
Benndorf og Niemann («Das Heroon von Giölbasehi»,
Wien 1889).
Gjaldker er i den gi. n. stat byfoged og deltager som
saadan i domsafsigelse paa bymødet, udøver
politimyndighed og har forskjellige administrative gjøremaal, svarer
til svensk gælkare. Gjeldker i Skaane er derimod en slags
statholder for denne gi. danske landsdel, staaende direkte
under drosten og rigsstyrelsen.
Gjallarbro, i oldn. mytologi en bro, der fører over
aaen Gjall (den brusende), som danner skjel mellem
de dødes og de levendes verden. I middelalderlig norsk
digtning («Draumkvæde») er G, den smale bro til Paradiset.
Gjallarhorn (det klingende horn), i oldnorsk mytologi
guden Heimdals lur, som han blæser i ved Ragnarok.
Gjalski, Sandor, se B a b i c, Ljubomir.
Gjangtse-dshong, se Gyangtse (Tibet).
Gjaur, se G i a u r.
Gjed, se Gjeter.
Gjedde, Ove (1594—1660), d.-n. rigsadmiral, f. i
Skaane. Efter længere studieophold og krigstjeneste i
udlandet vendte han 1616 tilbage til Kjøbenhavn og
ansattes i kancelliet; blev derpaa 1618 chef for en
til Ostindien udsendt eskadre, hvorunder han, trods
mange vanskeligheder, paa Ceylon vandt Trinkonomale og
i Indien Trankebar som danske kolonier. Efter hjem-
slemme; flyde forbi, beskylle;
tegne med tusch; planere (papir).
lavere (sjøudtr.) — ® lavieren,
kreuzen - (e) tack, beat - (f)
louvoyer.
laverie (f) f,
udvaskningsverk-sted.
-lavét (mil.) — ® Lafette f
-@ (gun-)carriage — (f) afl^ût m.
lavette (f) f, vaskefille, -klud.
laveur (|) m, vasker,
lavhed - (t) Niedrigkeit,
Gemeinheit f - © lowness - (f) peu (m)
d’élévation; (fig.) bassesse; vileté f.
lavine se skred,
lavis ® m, tegning med tusch,
lavish @ ødsel; ødsle med,
overøse.
lavoir (f) m, vaskeplads ;
bryggerhus, vaskeri.
lavure ® f, vaskevand,
skyllevand; (tekn.) planering;
planer-vand; (pi) kræts (metalaffald).
law (e) lov; jus. take the -1.
of anlægge sag mod, procedere
med. be at 1. ligge i proces, in
Strict 1. strengt taget. 1. abiding
lovlydig, l.ful lovlig, retmæssig;
berettiget, l.-maker lovgiver. 1.-
making lovgivning. 1. merchant
handelsret, -lov. l.-officer
eksekutiv embedsmand. l.-suit
retssag, proces.
lawn © schlesisk linlærred;
linon; biskoppeligt ornat;
græs-vold, plæn.
lawyer @ sagfører,
lax © & (t) laks, slap ; @ ogs.
som har løst liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
