Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjeter ... - Ordbøgerne: L - ledelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ledighed—ledsager(inde)
991
Gjevedal—Gjæld
992
Gjevedal, herred i Nedenes amt, n. f. Arendal, 347.65
km.’^ med 588 indb.; 1.7 pr. km.^ G., der indtil 1 jan.
1908 udgjorde en del af Aamli herred (s. d.), er et
ind-landsdistrikt paa grænsen mod Bratsberg amt. Det
svarer til G. sogn af Aamli prestegjeld. Herredet bestaar
af den trange, ca. 30 km. lange G., der straks n. f. Aamli
kirke skjærer nordvestover. Dalen gjennemstrømmes af
G.s-el ven (Gjøv), s. d. Bebyggelsen er spredt opefter
dalen. Der findes flere steder spor efter ældre
bebyggelse og opdyrkede jordflekker, der nu ligger øde og
ubrugt. Fjeldene naar i den nordvestlige del op i høider
omkr. 900 m. (G.s-nuten 878 m., Trangdalsfjeld 910 m.
o. s. V.). De vigtigste næringsveie er skogbrug og fædrift.
Skogen er veksterlig og fjeldbeiterne ypperlige. Elve og
vande er fiskerige. Opigjennem dalen fører offentlig
kjørevei. Antagen formue 1908 1 025 367 kr., indtægt
96 899 kr.
Gjevedalselven (ogsaa benævnt Gjøv) kaldes den
ca. 35 km. lange elv, der gjennemstrømmer Gjevedal og
falder i Nisser(Nid)elven, ca. 4 km. n. f. Aamli kirke,
Nedenes amt. G., der kommer fra det 16 km.^ store
Nesvand i Fyresdal, danner en række fosser, hvoriblandt
nævnes Gjevdefoss (105 m.) og Gjevelandsfoss
(11 m.), repræsenterende henholdsvis 1050 og 165 effektive
hk. G,, der har et nedslagsdistrikt paa 484 km.’^,
opgives at repræsentere en vandkraft paa 2265 effektive hk.
Gjevilvand, 21 km.^ stort vand, straks s. f.
Trold-heimen. Opdal herred, Søndre Trondhjems amt. Paa
østsiden ligger en stor sætergrænd, hvorhen kjørevei
fører fra bygden. G., der ligger i en høide af 663 m.,
har gjennem Festa afløb til Driva.
Gjord brukes til fastspænding af sadel, dækken,
sæle-tøi, kløv eller andet, som skal fastspændes paa ryggen
af en hest eller lastdyr. Bruges ogsaa til pynt
(udstilling, cirkus). Udseende, materiale og konstruktion er
meget forskjellig. Ride-g. har stiglar og bøiler for
ridning uden sadel. Longer-g. har spænder for fastspænding
af longertøiler, voltige-g. desuden bøller for fatning med
hænderne under ned- og opsprang. Bug g., dækken-g., over-g.
Gjorgjevic [djårdjevits], Wladan (1844—), serb.
statsmand; 1873 livlæge hos Milan og snart dennes
fortrolige raadgiver; 1879 chef for medicinalvæsenet i
Serbien og skabte et systematisk sanitetsvæsen; 1888—89
kultusminister og 1897—1900 premier- og
udenrigsminister i et neutralt kabinet. G. er nu bosat i Wien
og udgav 1905 de opsigtvækkende memoirer «Das Ende
der Obrenovic», som giver et klart og korrekt billede
af begivenhederne.
GyovglC [djårdjitsj], Ignatj (1676—1737), lærd
dal-matisk digter, abbed for benecliktinerklosteret paa øen
Meleda. Kom i strid med republiken Ragusa, maatte
opgive abbedværdigheden og forlade landet, men blev
senere kaldt tilbage. Har skrevet en mængde verker
paa kroatisk, latin og italiensk, hvoraf nævnes «Den
bodfærdige Magdalenas suk», det satiriske kjærlighedsdigt
«Marunco i Pavica» og «Rerum illyricarum seu Illyrici
historia».
Gjorslev, hovedgaard i Stevns, 5 km. n. f. Storehedinge.
En af Danmarks ældste gaarde og i en egen stil.
Tilhørte en tid Roskilde bispestol, og bispen Peder Jensen
Lodehat byggede i beg. af 15 aarh. det nuværende G.
Gjuke, burgundisk Gibika, navnkundig konge,
stamfader til sagnets Gjukunger (s. d.), vel stifter af
burgun-derriget i Rhindalen i 4—5 aarh. e. Kr. G. nævnes i
Burgunds lovbog, i det oldengelske digt «Vidsid», i de
tysk-nordiske sagn om Vølsunger og Niflunger, men
overalt kun passiv, som topfigur.
Gjukunger kaldes i nord. sagn ætlingerne af
burgunder-kongen Gjuke (s. d.). G., ogsaa kaldt Niflunger, tysk
Nibelungen, er den episke modpart til Vølsungerne. Deres
navne stavrimer paa g: Gundahari, sagnets Gunnar, o.s.v.
Gjurgjevac, by i Kroatien, komitat Belovår-Kreutz ;
6481 indb. (1901).
Gjuv (urigtig skrivemaade djuv) kaldes en fjeldkløft,
særlig naar der gaar et vandløb gjennem den. Ordet
(udtalt jiiv) er det oldn. gljufr, men er tilknyttet til
gjuva, fyge.
Gjuvasshytten, turisthytte (eies af den kjendte fører
Knut Vole), n. f. Galdhøpiggen paa Galdhøplateauet. Lige
Gjuvasshytten.
ved hytten opunder en brat fjeldhammer det lille
brævand Gjuv van det, 1914 m. o. h. G. er det almindeligste
udgangspunkt for bestigninger af Galdhøpiggen.
Gjæld betyder eg. «betaling» (saaledes oldn. gjald)^
dernæst «udbetaling af hvad en har tilgode», hvoraf den
nuværende betydning. Det er samme ord som t. Geld,
penge (eg. betalingsmiddel). Preste-g. vil eg. sige
betaling til presten, dernæst menighed med fælles
preste-afgifter. Smig. G j e n g j æ 1 d e.
Gjaeld bruges i visse forbindelser som betegnelse for
enhver formueretslig forpligtelse, men i almindelighed
regner man til g. kun forpligtelser, som gaar ud paa
generisk bestemte gjenstande, og særlig penge. Visse
arter af g. er af loven erklæret for uforpligtende,
nemlig saadanne som opstaar af spil og veddemaal, eller
som staar i forbindelse med fremme af erhvervsmæssig
utugt (straffelovens ikrafttr.-l. § 12). Vor retsregel er,
at rentepligt kun findes, hvor særlige grunde
foreligger, og at renten i almindelighed er 4 pet. aarlig (1.
29 juni 1888). Forsaavidt der er udstedt g.s-brev, en
skriftlig erklæring om, at der paahviler udstederen en
ubetinget forpligtelse til at betale en vis sum penge,
indeholder lovgivningen (frd. 9 feb. 1798) endel
begunstigelser for den godtroende erhverver (jfr. God tro)
af samme, hvoraf særlig kan fremhæves, at udstederen
maa betale, uanseet om han ikke har modtaget den sum,
han erklærer at skylde, eller at han til den i g.s-brev nævnte
fordringshaver (eller en senere retmæssig indehaver deraf)
kant; unbeschäftigt, müssig; ge
schmeidig, gewandt — (e) (om
plads) vacant, unoccupied,
disengaged; (tilovers) spare;
(ube-skjæftiget) ogs. unemployed, idle;
out of work (place) ; (letvindt) agile,
nimble ; leisure (hour) — (f) (plads)
libre, non occupé; (sUlling,
erabede) vacant; (mennesker) oisif;
désœuvré; sans travail (place);
(letvindt) souple, agile, leste, adroit ;
(va^rel., stilling) vaquer ; (moments
m pl) de loisir. l.gang — (t)
Ledig-, Müssiggang m - (g
idleness — (D oisiveté f,
désœuvrement m. l.gjænger —
(t)Müssig-gänger m - (ê) idler, vagrant
-® oisif, désœuvré, fainéant.
ledighed — ® Ledigkeit; Leere,
Unbesetztheit, Vakanz f — © va-
cancy ; want of employment — ®
liberté f; désœuvrement; manque
(m) de travail; (embeds ) vacance f.
lediglich ® bare, ene og alene,
ledning — (t) Leitung f — (e)
(vand- osv.) main; (telegraf-) line;
(fys.) conduction - (f) conduit(e)
m (f); (traad) ligne f.
ledsage — (Î) begleiten — (e)
direct, guide ; accompanj^ attend
— ® accompagner; conduire; (til
beskyttelse) escorter; (flaade) con-
Ldsagelse — ® Begleitung f
— © guidance, attendance; (til
forsvar) escort — ®
accompagnement m ; escorte f.
ledsager(inde) — (t)
Be-gleiter(in), Gefährte (Gefährtin) m
(f) - © guide, attendant, com-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
