Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gladsøvær ... - Ordbøgerne: L - Leine ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1013
Gladsøvær—Glarus
1014
som han høinet den offentlige moral og specielt i
udenrigspolitiken vist en saa sjelden selvfornegtelse,
gjentagne gange paa bekostning af sin egen magtstilling. Hans
tilnavn «the grand old man» er samtidens høieste
aner-kjendelse for dette hans «moralske geni». [Litt.: Af de
talrige biografier af ham paa engelsk er John Morleys
«Life of G.» (3 bd., 1903) den bedste og mest
udtømmende; mindre biografier af ham findes paa svensk og
dansk af Sjögreen og Neergaard, i «Verdandis» og «Danske
studentersamfunds smaaskrifter».]
Gladsøvær, en gruppe lave, træbare holmer og skjær
paa sydsiden af Foldenfjorden, Flatanger herred. Nordre
Trondhjems amt. Ved været, der er godt fiskevær,
opfiskedes i 1907 40 000 stkr. skrei.
Glagolica (glagolitisk), slavernes ældste skriftsystem,
rimeligvis opstaaet af den græske minuskelskrift. I g.
(hvoraf man skjelner mellem den bulgariske og den
kroatiske) er en betydelig del af den gamle kirkeslaviske
litteratur skrevet. Hos bulgarerne gik denne skrift af
brug sandsynligvis allerede i det 12 aarh., og den
gjen-findes nu alene paa enkelte steder i Dalmatien.
Glaisher [glesd], James (1809—1903), forstander for
den magnetiske og meteorologiske afdeling ved
observatoriet i Greenwich 1840—74. Medlem ai Royal society
1849. En af stifterne af Meteorological society og senere
dets sekretær. Foretog 1862—66 i meteorologisk øiemed
29 ballonreiser; naaede 25 sep. 1862 en høide af 11300
m. (37 000 fod) med livsfare.
Glaize [glæz], Auguste Barthélémy (1807—93),
fr. maler. Elev af A. og E. Dévéria. Romantisk
historiemaleri; forløber for det moderne tankemaleri: «Hvad
man ser i 20-aars-alderen» (et ungt pars fantasisyner,
1855), «Le pilori» («Skampælen» eller «Tankens martyrer»,
1855) o. s. V.
Glambek (Glabek), middelalderlig borg paa sydsiden
af Femern. Den blev anlagt af de holstenske grever, ofte
angrebet af Valdemar Atterdag og Erik af Pommern og
endelig 1420 ødelagt af den sidste.
Glamorgan [glamå’gdn] (wales. Gwlad Morgan),
grevskab i England, det sydøstre Wales, ved Bristolkanalen;
2053 km.2 med 601 061 indb. (1901). Landet er
bjerg-fuldt med mildt klima og frugtbar jord.
Hovednæringsvei er bergverksdrift (kul, jern, kobber, tin og bly),
kun en mindre del af befolkningen driver akerbrug.
Hovedstad er Cardiff.
Gla^ndula, med. betegnelse for en kjertel.
Glans. 1. (Fys.). G. viser sig ved speilende flader,
naar en del af det paa fladen faldende lys enten
diffunderes (se Diffusion 1) eller trænger ind i legemetog
tilbagekastes diffust fra det indre. — 2 (Min.). G. er et
vigtigt hjælpemiddel til at bestemme de forskjellige
mineraler. Man pleier i mineralogien at adskille især
følgende arter af g.: 1. Metal-g., som er den g., man ser
paa glatte metalflader, og som f. eks. træffes hos svovlkis,
bly-g. o. s. v. 2. Diamant-g., som f. eks. foruden hos
diamant optræder hos zinkblenden. 3. Glas-g., som
f. eks. sees hos bergkrystal og topas. 4. Fed t-g. (f. eks.
svovl). 5. Perlemor-g, som f. eks. haves paa en af
feldspatens kløvningsflader. 6. Silke-g., som især træffes
hos traadede aggregater (f. eks. traadet gips). — 3. (Tekn.).
Flere stoffe, saasom tøi, papir, meddeles g. ved at presses
Leine—leisure
mellem glatte plader eller ved at passere glittevalser i
en valsepresse. Ofte indsættes overfladen for glatningen
med stoffe, som udfylder porerne (se Appretur),
hvorved opnaaes høi g. Metalgjenstande, stene o. 1. meddeles
g. ved slibning eller polering.
Glansbiller (nitidulidœ), en talrig familie af i alm.
smaa biller af forskjellig legemsform med oftest
11-led-dede følehorn, endende i en 3-leddet kølle, samt
5-led-dede tarser. Lever mest i forraadnende plante- og
dyre-stoffe, enkelte arter i blomster, f. eks. raps- el. k a a 1-g.
(meligethes brassicæ el. æneus), der ødelægger blomsterne
af kaal, næper etc., og bringebærbillen (bgturus
tomen-tosus), der findes alm. i bringebærblomster, og hvis larve
er den bekjendte «bringebærmark» i bringebærene.
Glansblik, jernblik med glinsende glat overflade enten
frembragt ved valsning eller ved et overdrag af rent tin.
Glansfisk, se Laksestør je
Glansfu.gle kaldes en liden fuglefamilie, besiegtet
med gjøkene. De har langt, spidst og sterkt neb, børster
over nebroden, lang, trinvis kileformet hale. Tilhører
Sydamerikas urskoge østenfor Ånderne. Der findes ca.
20 arter, hvoraf den mest bekjendte er den saakaldte
jakamar (galbula viridis), hvis tjærklædning er
rustrød med pragtfulde guld-grønne farver paa ryggen og
brystet. Hannen har hvid, hunnen blegt rustrød strube.
Glansguld er guld fint fordelt i harpiks og en
æterisk olje. Paastryges glas- eller porcellænsgjenstande og
indbrændes svagt.
Glanskobolt, se Koboltglans.
Glanskul er en varietet af stenkul (s. d.); det er
glinsende, begsorte, fuldstændig amorfe kul.
Glanslærred er fint, men løstvævet lærred, sterkt
appreteret og glattet. Anvendes til stivt for.
Glansmessing er en slags poleret messing (fr. cuivre
poli, s. d.).
Glansslibning er i mods, til matslibning slibning
med saa fine slibemidler, at slibefladen bliver glinsende.
Glansstær (lamprocalius), en siegt tilhørende
stærfamilien. De udmerker sig ved pragtfuld, fløielsagtig,
metalglinsende fjærdragt. Siegten har mange arter, som
forekommer i Syd- og Mellem-Afrika.
Glanssølv, tilsvarende glansguld (s. d.).
Glareänus, eg. Heinrich Loris (1488—1563),
Schweiz, musikteoretiker, teolog og filosof, ven af
Erasmus Rotterodamus, Lipsius og andre berømte lærde, er
særlig bekjendt ved sit hovedverk «Dodekachordon», om
en reform af de gamle kirketonearter.
Glarner-alperne, Schweiz, n. f. Vorder-Rhein, med
TöHi 3623 m., Pizol 2849 m. og Glärnisch 2920 m.
Glarus, Schweiz, kanton i øst, s. f. Walen-sjøen,
omkring Linth; 691 km.’^ 32 000 indb., 47 pr. km.^ mest
tysktalende. Et alpelandskab skilt fra naboerne ved
høie fjelde, undtagen mod nord, Linthdalen. Kun i
lavlandet ned mod Walen-sjøen er der plads for jordbrug,
ellers mest kvægavl. Betydelig bomuldsindustri, især
trykning og farvning. Fra gammel tid har glarnerne
havt for skik at bryde sin bane i fremmede lande.
Hovedby er G., i storartede omgivelser. Andre steder:
badestedet Stachelberg øverst i Linthdalen, Näfels
(frihedskamp 1388) i lavlandet. Schwanden og Elm
(stenskred 1881) i Sernfdalen. Den hellige Fridolin (omkr.
Leine ® f, line, tyk snor. an
der L. haben have tag paa,
kunne greie.
leinen (t) lin(neds) , hør-,
lærreds-.
Leinen ® n, lærred; linned.
L.band n, shirtingsbind.
Leinfink ® m, irisk.
Leintuch ® n, linklæde, lagen ;
haandklæde.
Leinwand ® f, lærred, linned,
leir — ® Lager n ~ (e) camp;
(ligge i l.j be encamped - ® camp ;
(slaa 1. med) faire camper. Lbaal
— (t) Wachfeuer n - © camp fire
— ® feu (m) de camp. Lplads
— ® Lagerplatz m - (e)
camp(ing)-ground ; encampment — ® assiette
(f) d’un camp.
leire: 1. sig — ® sich lagern
- @ encamp; settle - (f) (se)
camper.
leise ® sagte, let, svag.
leisehörig ® lydhør.
Leisetreter ® m, lurenderier,
lurifas.
Leiste (t) f, liste (af træ, metal);
lyske.
Leisten (t) m, (sko)læst. über
einen L. schlagen skjære over
én kam.
leisten ® udrette, yde,
efterkomme, opfylde, gjøre, præstere,
sich etw. 1. tillade sig noget.
Leistung (t) f, ydelse,
præstation. l.sfähig produktiv, kraftig.
L.sfähigkeit f, produktivitet.
leisure (e) (fri)tid; otium, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
