Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gladsøvær ... - Ordbøgerne: L - Leine ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1015
Leitartikel—lemlæste
530) lagde G. under Säckingen kloster, som overdrog
overhoiheden til Habsburgerne, hvis anmasselser førte
til reisning og tilslutning til schweizerforbundet (1352).
Glas. Allerede under pyramidetiden kjendte
ægypterne g. og forstod at blæse og farve det. At g. skulde
være en fønikisk opfindelse, er derfor uhistorisk. Omtr.
aar 200 f. Kr. kom g. til Italien, hvor Venedig blev
midtpunktet for stor g.-industri. I det 10 aarh. findes
g.-hytter i Böhmen og Bayern. I det 16 aarh. florerede
fremstilling ved fri haand af klare og farvede drikke-g. med
vakre former (venetiansk g.). Fra 1700 kom vandklart
slebet g. (böhmisk g.) i brug og noget senere sterkt
lys-brydende g. (engelsk g.) til anvendelse. De første
speil-g.-plader fremstilledes i Frankrige, medens nu engelske,
belgiske og rhinske g.-hytter for plade-g. er de
betydeligste. — G. er en amorf (ikke krystallinsk) substans,
dannet ved sammensmeltning af flere stoffe, der som
regel tilsammen danner et kiselsyrerigt dobbeltsilikat. I
hvidglødende tilstand er g. tyndtflydende, men holder sig,
naar det afkjøles, længere tid seigt, før det bliver fast,
og kan i denne seige tilstand formes til forskjellige
gjenstande. G. er en slet leder for varme og elektricitet,
kan være klart, gjennemsigtigt, farveløst eller farvet eller
være ugjennemsigtigt, ligesom smeltbarhed, haardhed og
modstandsevne mod kemiske indvirkninger veksler med
g.s sammensætning. Efter denne inddeles g. i følgende
4 hovedgrupper: 1. Kali-kalk-g. el. böhmisk krystal g.
er fuldstændig farveløst og meget modstandsdygtigt mod
syrer o. 1. 2. Natron-kalk-g., vindus-g., er svagt
blaa-grønt, haardt, men letsmelteligt. Egenvegt 2.4—2.6. Hertil
hører ogsaa alm. klart g. til husgeraad samt crown g,
eller krone-g. til optiske instrumenter. 3. Kali-bly-g.
eller engelsk krystal-g. er tungt, egenvegt 3.0—3.8,
undertiden endog 5.4, let smelteligt, klangfuldt, sterkt
lysbrydende og blødt, derfor let at slibe. Hertil hører
ogsaa de optiske g., flinte g. og strass, som udgjør
grundmassen for kunstige ædelstene. 4.
Lerjord-kalk-alkali-g., flaske-g., er brungult eller mørkegrønt. Der
findes overmaade mange afvigelser i mængdeforhold af
de stoffe, hvoraf g. sammensættes, men som typisk for
de 4 grupper kan anføres hovedbestanddelene procentvis:
Glas
1016
[-Kisel-,-]
{+Kisel- ,+} syre. Kali. Natron, Kalk.
Gruppe 1 77 13 1.5 8
— 2 73 — 11.5 i 15.5
- 3 54 12 — —
— 4 62 1 1 4 i 20
[-Hly-i-]
{+Hly-
i oksyd.
Ler-
jord.
.lern-+}
oksyd.
[-Lerjord.
.lern-oksyd.-]
0.5
— ! 34 i —
~ i 3
1
Flaske-g. indeholder ogsaa noget magnesia og
mangan-oksydul. G.s styrke og modstandsdygtighed mod syrer
stiger med kiselsyreindholdet, men samtidig stiger ogsaa
smeltepunktstemperaturen. Rent kvarts-g. anvendes derfor
lidet, da dets smeltepunkt ligger mellem 1700 og 2000°,
og man af teknisk brugbart g. forlanger, at smeltepunktet
ligger mellem 1300 og 1500°. Styrken stiger ogsaa med
kalk og synker med alkali, men om man anvender natron
eller kali, er af liden betydning. Et blandings-g. smelter
lettere, hvorfor der undertiden tilsættes potaske til
natron-g. G.s beskaffenhed er ogsaa afhængig af den
mekaniske behandling. Ved for hurtig af kjøling bliver
g. skjørt. Ved særlig hurtig afkjøling erholdes hærdet
g., som taaler godt stød, men springer fuldstændig istykker
til støv, naar det ridses eller en liden del afbrydes
(g.-taarer). Som raamaterialer anvendes: for kiselsyre
jernfri sand, knust kvarts eller flintesten, for kali raa potaske,
for natron soda eller glaubersalt, for kalk til klart g.
jernfri marmor og til simpelt g. kalksten og kridt, for
blyoksyd mønje. Desuden er glasskaar et vigtigt
raa-materiale. Farve frembringes ved tilsætning af smaa
mængder metaloksyder, f. eks. fiolet ved brunsten, blaa
ved koboltoksyd, blaagrøn ved kobberoksyd, blodrød ved
kobberoksyd med andre stoffe, gul eller grøn ved
jern-oksyder, rubinrød ved guld og hvid farve ved fosforsur
kalk, kryolit eller fluorkalcium. Efter den større eller
mindre grad af gjennemsigtighed skjelnes mellem melke-g.,
opal-g. og alabast-g. Iris g., som skinner i
regnbuefarver, faaes ved, at varmt g. udsættes for dampe af
klormetaller. Brokade- og perlemor-g. fremstilles
ved hjælp af fine glimmerblade, som indføres i g.-massen.
Lyster-g. med sterk metalglans faaes ved indbrænding
af metalsalte. G.-porcellæn er g., som er gjort
ugjennemsigtigt ved sterk ophedning. Atlas-g. er farvet og
riflet g. med et overdrag af klart g., saa det faar glat
overflade. Til klart g. maa anvendes særlig rene
raamaterialer. Smeltningen kan foregaa i chamottedigler,
som anbringes i en muret ovn, som regel opvarmet ved
gasfyring og med regenerering. Selve ovnen kan ogsaa
have en beholder for optagelse af g. Denne er delt i
tre afdelinger, og ved kontinuerlig drift tilføres
raa-materialerne til den første, i den anden foregaar
smeltningen, og til den tredje kan kun renset g. flyde under
et tverstykke, som bevirker skumning. Gjennem
side-aabninger i ovnen har arbeideren adgang til g.-massen.
Ovnstemperaturen kan reguleres, forat g.-massen skal
kunne faa den rigtige seighedsgrad. Ved g.-pustning
eller g.-blæsning benytter arbeideren et blæserør af
jern, 1—1.5 m. langt, ofte forsynet med træhaandtag.
Paa spidsen af røret udtages en g.-mængde, som blæses
ud til en blære. Ved afvekslende at blæse, hvorved
blærens størrelse øges, eller lade røret rotere om sin
akse, hvorved blæren bliver fladtrykt, eller ved at svinge
røret, hvorved blæren bliver langagtig, kan pusteren
tildanne blæren, saa den antager ønsket form. Stikkes hul
paa blæren, medens røret roterer, kan den derved
fremkomne rand bøies ud ved en træklype og g.-kanten
formes vilkaarlig. Skal en hank paasættes, dannes den
af en lang g.-draabe, hængende paa en stang, hvorfra
den afklippes med en saks. En saadan benyttes ogsaa
til renklipning af kanten paa vin-g. o. 1. Naar g.-blæren
eller det færdige g. skal fraskilles røret eller en stang,
hvortil det er overført, slaaes det af med et haardt
slag. Ofte udføres det endelige formningsarbeide
derved, at g.-blæren anbringes i en delbar form, som
klappes sammen om blæren, hvorefter denne udblæses, saa
g. presses mod formens inderside og antager dennes
form. G, kan ogsaa presses mellem to formdele med
forhøininger og fordybninger svarende til gjenstandens
indvendige og udvendige sider. Almindeligt vindus-g.
fremstilles af en stor blære, som aabnes ved den ene
ende og afskjæres ved den anden, hvorpaa det saaledes
dannede rør opskjæres paa langs og brettes ud paa en
L i ro og mag. Lly i mag
foretagen; magelig, rolig; langsomt.
Leitartikel ® m, ledèr.
Leitband ® n, ledebaand.
Leite (t) f, li, skrent,
leiten (t) lede, føre; styre.
Leiter ® m, (vei)leder, fører.
Leiter ® m, stige; gradestok,
skala; sidefjæl.
Leitung ® f, førelse; ledelse,
førerskab ; (elektrisk) ledning ;
(kraft)overføring ; strømrende.
lekse - ® Lektion f, Pensum
n - @ lesson, task — (f) leçon f.
leksikon — (t) Lexikon,
Wörterbuch n - (e) dictionary - ®
dictionnaire m.
lektion - ® Lektion f - @
(read one a) lecture — (f) leçon f.
Lektion® f, lekse; (skole)time,
forelæsning; dagens tekst;
tilrettevisning, skrabe.
lektor — (t) Lektor m — (g)
lecturer, teacher — (f) professeur
(m) adjoint.
lektorat — (t) Lektorat n —
(e) lectureship, readership.
lem I - (t) Luke, Fallthür f
-© trap-door; (luge) shutter — (f)
lucarne; (falddør) trappe f.
lem II — (t) Glied n — @
member, (kun om arme og ben)
limb — (D membre m.
Léman Lake L.
Genfersjøen = Lac (m) Léman (î).
lemfældig - (t) gelinde,
glimpflich — © lenient, mild, indulgent
- d) doux, indulgent.
lemlæste — ® verstümmeln
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
