- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
1017-1018

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glas ... - Ordbøgerne: L - lemma ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1017

Glas—Glasgow

1018

plan flade. En saadan g.-plade bliver ikke helt plan.
Speil-g fremstilles ved støbning i en form, hvor g.-massen
bredes ud til jevn tykkelse ved en valse. Det derved
erholdte g. har mat overflade og maa efter at være afkjølet
slibes paa begge sider for at blive gjennemsigtigt og plant;
det bliver derfor betydelig dyrere end alm. vindus-g.
Alle g.-varer maa efter formningen afkjøles langsomt,
forat ikke g. skal blive skjørt, og føres derfor gjennem
en lang ovn, hvor temperaturen aftager jevnt fra den
ene ende til den anden. I den senere tid har man ogsaa
forsøgt at fremstille plade-g. ved trækning, idet en stang
føres ned i en g.-masse og løftes op i vandret stilling,
hvorved den vil trække g. med sig, saa der dannes en
jevntyk g.-plade med bredde svarende til stangens hengde.
Den trækkes lige op i et af kjølingskammer og føres videre
gjennem et saadant efter at være afdelt fra g.-massen. Man
anvender ogsaa maskiner, som helt erstatter g.-pusteren.
Fra en g. tilførselskanal udtages en passende g.-mængde,
anbringes i en form og udblæses ved trykluft, hvorefter
formen aabnes og gjenstanden afleveres, alt helt
automatisk. G.-gjenstande, som skal have mat overflade, f.
eks. ruder, behandles med sandblæst, hvor sand ved
hjælp af luft blæses mod g.-fladen, som delvis kan være
dækket af gummi plader, forat g. under disse skal
forblive klart (i dekorationsøiemed). Matte linjer kan
fremstilles ved fluorsyre, som angriber g. Linjerne tegnes i
et voksoverdrag, hvorefter pladen behandles, og syren virker
da kun paa de steder, hvor vokset er fjernet. G.-slibning,
hvorved der dannes plane eller svagt buede fordybninger
i g.-overfladen (facetter), eller hvorved formen forandres,
udføres med jernskiver under anvendelse af sand og
vand som slibemiddel, tildels ogsaa med skiv^er af
sandsten eller smergel. Den slebne flade bliver mat, men
gjøres speilende og gjennemsigtig ved slibning (polering)
med finere slibemidler (vaad pulveriseret pimpsten paa
korkeskiver). — I Norge skriv^er g.-industrien sig fra
midten af det 18 aarh. I 1870 fandtes 5 g.-verker med
500 arbeidere, i 1895 6 verker med 790 arbeidere og i
1900 8 verker med 1090 arbeidere. I 1907 indførtes
omtr. 1.2 mill. kg. til værdi af 885 700 kr., medens
udførselen udgjorde omtr. 1.6 kg. med en værdi af 436 300
kr. (mest flasker). (Jfr. G1 a s k u n s t i n d u s t r i ; se pi.
Glasverk.) [Litt.: A. Ulstrup i «Tidsskrift for kemi,
farmaci og terapi» (1908).]

Glas (sjøudtr.), time. Hver vagt (4 timer, kl.
8—12, 12—4 o. s.v.) inddeles i 8 g.; 8 g. er altsaa kl.
4, 8, 12; 2 g. er kl. 1, 5, 9 o. s.v.
Glasaal, se Aal.

Glasagtig kaldes i petrografien enhver amorf
mineral-substans, som er dannet ved størkning af en smeltet
masse. Saaledes er enkelte hurtig størknede lavaer g.
(obsidian f. eks.}. Andre bergarter kan være delvis g.,
idet de bestaar af krystalliserede mineraler, mellem hvilke
mellemrummene er udfyldt af en glasmasse. Ved
langsom afkjøling under passende ydre vilkaar vil den samme
masse, som har dannet en g. bergart, kunne størkne til
en krystallinsk blanding af flere mineraler.

Glasberg og glas borg nævnes i mange eventyr og
er især i Norden og paa de Britiske øer et symbol
paa et utilgjængeligt sted eller en opgave, som er
umulig at løse. Ridderen skal hente jomfruen ned fra

lemma—lend

g. eller ud fra glasborgen. Nu er dette motiv
udelukkende poetisk. Men fra først af, medens denne poetiske
billedtale endnu var gjennemsigtigere, s^^nes g. at have
været betegnelse for det land, som er utilgjængeligt fur
levende mennesker; de dødes rige. Derfor heder det
huldreland, jomfruen skal hentes hjem fra, i et
tele-markisk eventyr Paradis. Af samme grund trænger
helten overnaturlig hjælp for at naa op paa g.
(overnaturlig hest eller andet). Det er ogsaa den samme
tankerække, som ligger til grund for den skik, som lige
til det senere har levet hos flere folkefærd, f. eks. hos
lithauerne, at de døde faar bjørneklør eller ulveklør med
sig i graven for at kunne klyve op paa det ubestigelige
fjeld i de dødes land.

Glasblæser, se Glas.

Glasenapp, Carl Friedrich (1847—), t.
musikforfatter og glødende Wagner-specialist, professor i Riga,
titulær statsraad, bekjendt som udgiver af en
Wagnerbiografi og encyklopædi, medarbeider i «Bayreuther
Blätter» m. v.

Glaser, Eduard (1855—1908), berømt t.
forskningsreisende, har gjentagne gange (1882—84, 1885—86, 1887
—88, 1892—94) bereist Syd-Arabien og derfra hjembragt
kopier af en mængde indskrifter. Bedre forberedt end
nogen af sine forgjængere har han mere end nogen anden
bidraget til kjendskabet til syd-arabiske forhold. Særlig
betydningsfuld er hans paavisning af, at det minæiske
rige er ældre end det sabæiske.

Glaser, Julius (1831—85), østerr. retslærd og
statsmand. G., der var af jødiske forældre (han hed opr.
Josua, hvilket navn han ved sin overgang til
kristendommen forandrede til Julius), var først professor i
Wien, 1873—79 justitsminister og senere generalprokurør.
Hans virksomhed omfatter væsentlig strafferet og
straffeproces, deriblandt en række afhandlinger til belysning
af jurydomstolenes virksomhed.

Glasere, faa til at størkne el. fryse, overdrage med
glas, overtrække med en glasagtig hinde (glasur), gjøre
glinsende.

Glaserts, se Sølvglans.

Glasforsikring har til hensigt at yde erstatning for
glasgjenstande, vindusruder, glasskilte m. m., der
ødelægges eller beskadiges ved brækage. G. opstod i første
halvdel af forrige aarh., men har først i den senere tid,
særlig efter den tiltagende anvendelse af store
speilglas-ruder i moderne forretningsgaarde, faaet nogen større
udbredelse. I Norge drives g. af nogle faa gjensidige
foreninger, hvis virksomhed er af helt lokal karakter.
Den største af disse er Kristiania gjensidige
glasforsikringsselskab, stiftet i 1884.

Glasgow [glcésgo], Skotlands største by; 850 000 indb.
G. ligger paa begge sider af elven Clyde, som er byens
havn, en større del paa høire, en mindre paa venstre
bred. Den 29 km. lange strækning fra G. til Port G.,
3 km. fra elvens munding i Clydefjorden, er ypperlig
reguleret. Clyde, som ved G. opr. kun havde 60 m.s
bredde og 1 m.s dybde, har nu ved udnyttelse af
tidevandet 140 m.s bredde og under høivande 7\/2 m.s dybde.
Langs elven helt ned til den lille Kelvinelv strækker sig
kaier med jernbanespor, lagerhuse og over halvhundrede
løftekraner. Kun et par dokker, Queen Dock paa høire

— (e) mutilate, maim, disable,
cripple — (D mutiler, estropier.

lemmalemme®m,
hjælpesætning.

lemon (ê) citron(træ). 1. ice
frugtis. candied l.-peel sukat,
lemonade (e) limonade,
lempe sb — ® Behutsamkeit,
Gelindigkeit, Vorsicht f - @
gentleness, softness — (Î) douceur, mo-

dération f, ménagement m,
discrétion f.

lempe vb. - ® einrichten,
anpassen, passend machen; (Kohlen)
tragen; (1. sig efter) sich nach
etwas richten, schicken, fügen —
@ (efter) adapt, suit, accommodate
(oneself), (tilsjøs) shift, (kul o. I.)
trim — ® (s’)accommoder, (se)

conformer (à), proportionner (à);
(kul) transporter.

lempelig — (t) gelinde, mild,
glimpflich, behutsam, vorsichtig ~
(g gentle, soft, mild, lenient - (f)
doux, modéré, discret.

lemster ® — gliederlahm, - steif
- @ stiffened with fatigue, with
the exertion — ® courbatu.

Lemur (t) m, lemur @ halv-

abe, maki; ® ogs. gjenfærd,
spøgelse = lémure (f) m.

lemæn - (t) Lemming m — @ &
(f) lemming m.

len - ® Leh(e)n n — (e) feoff,
fief, fee, feud — (|) fief m.

lend - (t) Lende f - © loin
- (f) reins m pl.

lend @ laane (leie) (ud, bort);
yde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0587.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free