Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glaslegeme ... - Ordbøgerne: L - Lenkung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lentigineux—leragtig
1023
Glasporcellæn—Glatlfifbede
1024
ningstemperatur. G. kan ogsaa være facetteret ved
slibning eller presning.
Glasporcellæn er et slags ugjennemsigtigt, men
gjennemskinneligt glas, som faaes ved længere tids
glødning af glas (Réaumurs porcellæn).
Glaspusteri, se Glas.
Glasrør fremstilles ved udtrækning af en paa et
blæserør siddende glasblære ved hjælp af en til blæren
fæstet stang under stadig omdreining af rør og stang.
Glass, Louis (1864—), d. musiker, uddannet i Brüssel
som pianist og cellist, leder af en musikskole i Kbh.
Hans kompositioner er væsentlig instrumentale,
symfonier, orkestersuite, kammermusik, pianostykker m. v.
Glassbrenner, Adolf (1810—76), t. humoristisk forf.
Omtrent samtidig med franskmanden H. Monniers «Scènes
populaires» skildrede han i dialoger og monologer Berlins
hverdagsliv: «Berlin wie es ist und — trinkt» (1832 ff.),
der fulgtes af lignende arbeider, og som skaffede sin
forfatter navn af «der Vater des Berliner Witzes»; nu
forekommer de tamme. Han skrev ogsaa det komiske
heltedigt «Der neue Reineke Fuchs» (1846) og den
aristofaniske komedie «Kaspar der Mensch» (1850).
Glasset el. hornet kaldes kornarternes frø, naar
det i snitfladen viser sig brunligt, gjennemskinnende og
har et udseende som horn, medens melkornene har en
hvid, melet snitflade. Glasbyg blev tidligere holdt for
at være uskikket til malt. Betegnelsen g. anvendes i
regelen kun om byg og hvede. Enkelte hvedesorter er
normalt g.
Glassilke, spundne glastraade, som paa grund af sin
finhed og glans benyttes som tilblanding til silke.
Glasspinding af fine, elastiske glastraade foregaar
derved, at der af en glasstang, som ved enden holdes
opvarmet næsten til smeltning, udtrækkes en fin traad,
som fæstes til en haspel, der sættes i omdreining.
Udtrækningen kan fortsættes i vilkaarlig længde, idet
glas-traaden opvikles paa haspelen. De fineste spundne
traade har en diameter af 0.006 mm.
Glassvampe (hexactinellidæ), familie af kiselsvampe
(se Svampe). Skelettet ligner et fint, ofte
overordentlig sirligt glasspind. Findes særlig i store havdyb. Mest
kjendt er den pragtfulde venuskurv (eiiplectella
asper-gillum) fra Filippinernes kyster.
Glassværmere, se Aftensværmere.
Glastaarer el. bataviske draaber er draaber af
smeltet glas, som pludselig er størknet i koldt vand. De
er overordentlig haarde, men ogsaa overordentlig sprøde;
brydes spidsen af «taaren», forvandles denne pludselig som
ved en eksplosion til fint pulver. Jfr. Bol ogn es erflaske.
Glastag anvendes for at skaffe overlys til et
verksteds-rum, atelier, trappegange o. 1. Anbringes bedst i sterkt
skraanende flader for ikke at blive dækket af sne. Det
ydre g. adskilles ofte fra det underliggende rum ved et
indre g. for at mindske varmetab og anbringes ofte i
en særegen opbygning (af jern) paa taget.
Glastonbury [glæsnhdri], by i det sydvestlige England,
grevskabet Somerset, ved Brue; 4016 indb. (1901). G. har
ruiner af et gammelt kloster, en af de ældste kirkelige
stiftelser i England.
Glastryk kaldes saavel trykning med glasplader som
trykning paa glas. 1. Til trykning med glasplader kan
regnes lystryk (s. d.), hvor glasset dog kun tjener som
underlag for den gelatinhinde, hvormed der trykkes.
Ved hya logr af i (hyalotypi) foregaar derimod
trykningen med selve glaspladen, hvori tegningen er indetset.
Undertiden benyttes til trykningen istedetfor den skjøre
glasplade en galvanoplastisk kopi af denne. — 2.
Trykning paa glas kan udføres med alle emaljefarver, saavel
ved direkte trykning med klichéer (af guttaperka, gummi,
valsemasse o. a. bløde stoffe) som ved overføring.
Glasuld, spundne glastraade, som er uregelmæssig
sammenfiltret. Benyttes som filtreringsmateriale for
syrer og til isolation.
Glasünov, Aleksander K o n s t a n t i n o v i t sj, se
Glaz.unov.
Glasur, det tynde glaslag, hvormed lervarer dækkes
for at gjøre dem holdbarere, smukkere og
ugjennem-trængelige for vædsker. De pulveriserede g.-stoffe kan
anbringes i flydende tilstand ved neddypning eller
over-spyling, i tør tilstand ved paadrysning eller
fordampning. I det store og hele kan der skjelnes mellem
alkaliske g., bly- og tin-g., men der forekommer ogsaa
overgange mellem disse. De fugtige g.-midler anbringes
paa leret, efterat dette er brændt én gang eller lufttørret;
tørre g.-midler anvendes kun til simple varer. G. ved
fordampning foretages med kogsalt, blyoksyd,
kobber-oksyd eller borsyre. Salt-g. frembringes ved at kaste
kogsalt i ovnen, hvor lervarerne er opstillet:
vanddampen og kogsaltdampen forbinder sig til saltsyre, som
fordunster, medens kogsaltets natron ved nedslag paa
lervarerne forbinder sig med den i disse indeholdte
kiseljord og danner glas. Ved g.s indbrænding maa man
være opmerksom paa, at dens smeltepunkt staar i
forhold til den hede, leret taaler. Mest letsmeltelige er
bly-g.; smeltelige ved en mellemtemperatur er tin-g. og
de alkaliske g. Salt-g. (der f. eks. anvendes paa rhinsk
stentøi) og porcellænets feldspat-g. kræver meget høi
temperatur (salt-g. hvidglødhede). G. kan være
gjennem-sigtig (f. eks. porcellænets klare g.) eller ugjennemsigtig
(tin- og bly-g.). G. kan farves ved tilsætning med
metal-oksyder: rødt erholdes af jern eller jern og
svovlanti-monium (rødgult), blaat af kobolt, fielet af kobolt og
mangan, grønt af kobber, gult af svovlantimonium, brunt
af mangan og kobber, hvidt af bly og tin, sort af en
blanding af kobolt, bly og mangan.
Glasverk, se Glas.
Glasøie. Et dyr kaldes glasøiet, naar regnbuehinden
(s. d.) helt eller tildels mangler farvestof (pigment), og
øiet som følge heraf faar en eiendommelig hvidlig eller
blaalig hvid farve istedetfor den sedvanlige mørke.
Glatbelg (bot.), erteknap (s. d.).
Glatis, et glat og klart islag paa gjenstande, afkjølet
til flere kuldegrader, paa hvilke der fortættes vanddampe
fra luften. Alm. aarsag en varm og fugtig luftstrøm
efter sterk kulde, sjeldnere overkjølet regn eller taage
efter en kuldeperiode.
Glat lag betyder i orlogssproget samtidig affyring af
alle kanoner paa den ene skibsside.
Glatløbede kaldes skydevaaben, hvis løb indvendig
er jevnt glat og ikke forsynet med rifler (s. d.). Fra
ild-vaabnenes opfindelse ca. aar 1350 og praktisk talt indtil
de sidste aartier af forrige aarh. benyttedes kun g. skyde-
lenticular, lentiform ©
linse-(formig)-; dobbeltkonveks, verre
(m) 1. ® linse.
lentigineux (f) fregnet,
lentil lentille ® f, (bot.)
linse; ® ogs. linse, brændglas; (f)
pi, fregner. 1. d’eau ®
andemad.
lentisk ©, lentisque ® m,
mastisks-træ.
Lenz (t) m, vaar, foraar.
lenzen (t) lense (for vinden),
léonin leonine (ê) løve-;
leoninsk (vers).
léontine ® f, urkjede.
leopard — (t) Leopard m — ©
& (f) leopard’ m.
leopard’s bane © (bot.)
solblom.
lépas ® m, flø-, knæskjæl.
leper, leprous lépreux
® m, spedalsk.
lépidier (f) m, (bot.)
have-karse.
lepidoptera (é) pl, skjælvingede.
lépidoptère (f) (m), skjælvinget
(insekt), sommerfugl.
leporine @ hare(agtig)-.
lèpre (f) f, leprosy (e)
spedalskhed.
léproserie (F) f, hospital for
spedalske.
lequel ® hvilken, som.
ler(e) — (t) Lehm, Thon m —
© clay, loam — (f) argile, (terre)
glaise f.
leragtig, leret — ® lehm-,
thonartig, lehmicht — © clayey.,
loamy - (f) argileux.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
