Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gloføken ... - Ordbøgerne: L - lettelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1033
Gloføken—Glommen
1034
lettelse—lettroenhed
sig i et farveløst eller svagtfarvet slim. Talrige arter
paa dyrkede og vildtvoksende planter, saaledes paa
bladene af lind, løn, ek, bøk, or, vidjer, asp, bregner
etc. Særlig skadelige er de former, som angriber
kultur-veksterne; af saadanne skal nævnes g. liiidemuthiamim,
som fremkalder den farlige og smitsomme « bønnesyge»,
paa forslijellige bønnesorter. Sygdommen viser sig som
runde, indfaldne flekker paa belgene og paa frøene; med
disse sidste kan soppen følge og smitte næste aars avling.
G. orbiculare angriber blade, stængler og frugter af agurk,
melon og græskar, g. ribis viser sig paa ribs-, solbær- og
stikkelsbærblade som rødbrune pletter med smaa puder,
hvorfra konidiernes hvide slimmasse træder ud. Mest
bekjendt er g. ampelophagum, som foraarsager en i
vin-dyrkende lande meget frygtet sygdom paa vinranken,
kjendt under forskjellige navne, som anthrakosis (s. d.),
sortbrand og nebbia.
Gloføken, 1325 m. høit fjeld v. f. Fæmunden, mellem
Tolgen og Øvre Rendalen herreder. Hedemarkens amt.
Glogau. 1. Grossglogau, by og fæstning i Preussen,
regjeringsdistrikt Liegnitz (Schlesien), ved Oder; 23 457
indb. (1905). G. har stor jernindustri samt tilvirkning
af cementvarer, sukker, dekstrin, møbler og hatte. —
2. Ober- el. Klein-G., by i Preussen, regjeringsdistrikt
Oppeln (Schlesien); 7010 "indb. (1905).
Glommen (Glaama), oldn. Glama, d. v. s. den
«bleg-blaa>, er Norges største og vandrigeste vasdrag, G.
udspringer af en række smaavande og tjern (Buvand 847 m.,
Riasten 815 m., Langen 819 m. og Vigelsjøen 895 m. o. h.)
opunder Tydalsfjeldene i Søndre Trondhjems amt. De
første tilløb samler sig i den 44 km.^ store indsjø
Aursunden, n.ø. f. Røros. Fra Aursunden flyder den først et
kort stykke mod vest og gjennemstrømmer derefter i
sydlig hovedretning Østerdalen og Solør, svinger ved
Kongsvinger mod vest til Skarnes, hvor retningen atter bliver
sydlig. I sit løb passerer den en del af Søndre Trondhjems
amt, hele Hedemarkens, Akershus og Smaalenenes amter og
falder i havet ved Fredrikstad. Den har en længde paa
ca. 600 km. og et nedslagsdistrikt, naar
Gudbrandsdals-vasdraget medregnes, paa 41823 km.^ eller omtrent V« af
hele Norge. Fra Elverum til Fredrikstad følger den i
sin hovedretning rigsgrænsen mod Sverige i en afstand
fra denne paa 25—40 km. Under sit løb modtager G.
en række større tilløb, hvoriblandt Vangrøfta, Tonna,
Folla, Atna, Aasta m. fl. fra vest og den mægtige Rena
fra n.ø.; videre Flisa fra n.ø., Odalsvasdraget fra nord
og endelig Vormen, der tilfører den
Gudbrandsdals-laagens og Mjøsens vældige vandmasser. Ret øst for
Kristiania danner den den 87.4 km.^ store indsjø Øieren
og fortsætter sydover i mægtige fald afbrudt ved brede
rolige løb. Ved Furuholmen, n. f. Sarpsborg, deler den
sig i et hovedløb, der fortsætter mod syd forbi
Sarpsborg, og et «flomløb», der kun fører vand i flomtiden,
mod sydvest. Begge løb falder ved Fredrikstad i havet.
Paa strækningen fra Aursunden (høide 696 m. o. h.) til
Skarnes 138 m. o. h. flyder G. jevnt strømmende tildels i
stryk, men uden betydeligere fossefald. Straks efter udløbet
af Aursunden danner den dog de 15 m. høie
Kuraas-fosser, hvis vandkraft (600 effektive hk.) er udnyttet til
drivkraft og lys ved Røros verk. I Elverum dannes
Strandfoss (7 m.), Prestefoss (5 m.) og Skjæfstadfoss (7 m., ind-
kjøbt for Elverums elektricitetsverk). Mellem Elverum og
Kongsvinger har man Braskerudfossen (7 m., indkjøbt af
staten), Eidsfossen (2.5 m.), Norsfosserne (3.2 m.) m. fl.
Fra Skarnes til Øieren danner G. Funnefossen (11 m.),
Raanaasfoss (12 m.) og Bingsfoss (7 m.), de sidste
repræsenterende henholdsvis 26 400 og 11 000 eff. hk. Først
nedenfor Øieren fmdes G.s mægtigste vandfald : Mørkfoss (11 m.,
23 100 eff. hk.), Halfredfoss (10 m., 20 900 eff. hk.),
Kykkels-rudfoss (19 m., 41 800 eff. hk.), Vammafoss (6 m., 58 300
e^f. hk.), Sarpfoss (22 m., 44 000 eff. hk.) m. fl. lait
repræsenterer 23 vandfald i G. tilsammen 275 745 eff. hk., hvoraf
129150 er udbygget eller under udbygning til industrielt
brug. Snesmeltningen foregaar i G.s distrikt som regel
forholdsvis hurtig, og som følge heraf indtræder tildels
betydelige oversvømmelser ved flom. Paa en støtte ved
Stai i Stor-El ved alen er flomhøiderne afsat og viser for
1773 6.3 m., 1789 7.7 m., 1818 5.5 m., 1828 6.1 m.,
1850 6.2 m., 1879 5.4 m. over vanlig vandstand. Særlig
i sit løb gjennem Solør har oversvømmelserne
gjentagne gange forvoldt udrasninger, og betydelige
forbygningsarbeider har opigjennem tiderne været udført
i disse trakter. Ved Kongsvinger, hvor G. gjør den
skarpe sving mod vest, flyder under flom en del vand
over i den straks syd for elvevinkelen liggende
Vinger-sjø. Da der kun er et lavt skillende eid mellem
Vinger-sjø og Vrangselven, der flyder mod s.ø. til Venern i
Sverige, har der tildels været næret frygt for, at G. her
ved flom skulde kunne danne sig et nyt løb ind i Sverige
i fortsættelse af den retning, den har gjennem Solør.
Gjentagne gange har der været spørsmaal om kanalisering
af G. for dampskibsfart. I 1805 nedsattes der saaledes
en kommission i sagens anledning, senere har den været
gjenoptaget ved flere leiligheder, saaledes i 1824, 1843,
1862 o. s.v. Efterat Kongsvingerbanen er bygget og Flisen—
Elverum-banen er besluttet, er der dog mindre
sandsynlighed for, at dette projekt kommer til udførelse. G. er dog
partivis flere steder farbar med dampskib, saaledes i Solør
(mellem Eidsfoss og Norsfosserne), fra Haga opover
Vormen til Mjøsen, i Eidsberg og endelig ved mundingen
fra Fredrikstad til opimod Sarpfossen. Som fløtningselv
er G. af overordentlig stor betydning, og den fremdriver
et større tømmerkvantum end noget andet vasdrag i
Skandinavien og Finland. Der opgives at være et
skogareal paa 15 132 km.^, hvis udførselsvei er G. Helt ned
til Øieren frembyder den ikke synderlige vanskeligheder
for fløtningen; størst hindring i dette parti er Elverums
bro, Braskerudfossen og Raanaasfossen. Men de mest
generende fjeldknauser i disse er nu mineret bort. Tidligere
var Sarpfossen (s. d.) en væsentlig hindring, idet meget
tømmer knustes i det høie, voldsomme fald. Nu ledes
tømmeret i tunnel fra Bjørnstadvand til Visterflo og
derfra ud i G. Hovedfløtningen, den saakaldte
kjøbmands-eller direktionsfløtning, begynder ved Follas forening
med G. ved Steibroen i Lille-Elvedalen. Herfra og til
Fetsund ved Øieren besørges fløtningen ved Kristiania
tømmerdirektion, Kjøbmandsfløtningen begynder som
regel omkring 1 mai og afsluttes i sep.—okt. Fløtningen
fra Fetsund til Fredrikstad besørges af Fredrikstad
tømmerdirektion. Fløtningen ovenfor Steibroen og i G.s
bi-elve benævnes tverelvtløtningen, varer ca. én maaned,
beskjæftiger ca. 100 mand og er som regel afsluttet om-
(l’î
cre);
dé-
(fig.) soula_
chai’ger (son cœur, sa conscience);
(for afgift) dégrever ; (lindre, mildne)
adoucir; (løfte) soulever, lever un
peu; (absolut, skib) appareiller.
lettelse — (t) Erleichterung f
— (e) lightening osv.; facilitation,
(hjælp) relief; (trøst) comfort;
(lindring) alleviation - (f) décharge
f, allégement, soulagement m.
Letter ® f, bogstav; type.
Lett(n)er ® m, pulpitur,
letter (g) udleier ; bogstav ; type ;
skrivelse, brev; (pl) videnskaber,
litteratur; forsyne (merke) med
bogstaver; sæUe (ryg)titel paa.
letter-book (e) kopibog.
letter-box (e) brevkasse,
letter-carrier © brevbud.
letter-founder @ skriftstøber.
letter perfect be 1. in
kunne paa sine fingre.
letting (e) bortforpagtning,
-akkordering, -sættelse (af
arbeider).
lettisk - (t) lettisch — © Lett(e)
- ® letton (m).
lettre (f) f, bogstav ; type ; tekst,
titel (under billede); brev; (ogs. pl)
skrivelse ; tilladelse, forordning.
les l.s sacrées, saintes den
hellige skritt.
lettré ® dannet, lærd,
kundskabsrig.
lettrine® f, henvisningsbogstav.
lettroende — ® leichtgläubig
— (e) credulous — ® crédule.
lettroenhed — ®
Leichtgläubigkeit f - © credulity — ®
crédulité f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
