- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
1041-1042

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glückstadt ... - Ordbøgerne: L - leveller ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1041

Gltickstadt—Glødelampe

1042

Glücksburg slot.

mod de tyske Augustenborgere, men døde tidlig. I
egte-skab med Louise af Hessen havde han ti børn,
hvoriblandt den senere danske konge Kristian IX.

Glückstadt, Isak Moses Hartvig (1839—), d.
bankdirektør. Drev 1865—70 en bankierforretning i
Kra., 1870—72 direktør for den Norske Creditbank, en
stilling, som han opgav for direktørstillingen ved den
nyoprettede Landmandsbank i Kbh. I ly af
Landmandsbanken under G.s ledelse grundlagdes Kbh.s
frihavns-aktieselskab og Østasiatisk kompagni etc.

Glückstadt, by i Preussen, prov. Schleswig-Holstein,
ved Elben; 6218 indb. (1905). G.s havn tjener om
vinteren, da Elben ovenfor G. er islagt, som udhavn for
Hamburg. G. anlagdes 1617—20 af Kristian IV.

Glycyrrhi’za (bot.), se Lakrisplanten.

Glykogen, dyrisk stivelse, er et hvidt, amorft pulver,
der findes i pattedyrenes lever og blod, og som ved
indvirkning af enzymer eller fortyndede syrer let gaar over
til glykose.

Glykon, græsk billedhugger fra Athen, levede vistnok
i den ældste romerske keisertid. En berømt statue, den
farnesiske Herakles, fundet i Garacallas termer i Rom,
nu i Neapel, er efter den endnu bevarede indskrift
udført af ham.

Glykönisk vers, i den græske og romerske metrik
et vers, bestaaende af ^ ^ — — ^^ ^^ ogsaa an-

vendt af moderne digtere.

Glyköse, ogsaa kaldt glukose, druesukker,
stivelsesukker (G6H2^6)» meget vigtig og udbredt
sukkerart, der forekommer vidt udbredt i planteriget, saaledes
i vindruer og andre søde frugter, i blomster o. s. v.
Under sukkersyge forefindes den i rigelig mængde i
urinen. G. danner krystaller, der vandfrie smelter ved
146°, let opløses i vand og smager sødt, men
forholdsvis mindre end det alm. sukker, rørsukkeret. G.
fremstilles teknisk af stivelse ved kogning med fortyndet
svovlsyre, der atter fjernes ved fældning med kridt,
hvorpaa den tilbageværende opløsning affarves med
benkul og inddampes i vakuum. G. anvendes ved
forbedring af vine, til frugtsafter, konditorivarer o. 1. G.
kaldes ogsaa den sterkt dekstrinholdige sirup, der
erholdes ved en kortere kogning af stivelse med svovls3Te;
den anvendes som tilsætning til vanlig sirup, til
marmelade, geléer o. s. v.

Glykosider er en række plantestoffe, som ved
fortyndede alkalier, syrer eller enzymer spaltes i en sukker-

leveller—lever

art, som oftest glykose, og i en alkohol, fenol eller et
aldehyd. Af g. kan merkes a my gd al in (s.d.), salicin
i salixarterne, con if er in i naaletrærne og myronsyre
i de sorte sennepsfrø.

Glykosurï, urin, som indeholder sukker. G. findes
først og fremst som konstant symptom ved sukkersyge,
men kan ogsaa optræde, og da i regelen forbigaaende,
under andre sygelige tilstande, f. eks. efter svære
læsioner, især af hovedet; ved visse hjernesygdomme, ved
forgiftning med morfin, kloroform o. a. Forbigaaende g.
kan ogsaa opstaa ved nydelsen af sukker eller
sukkerholdig føde i stor mængde. Endelig kan g. fremkaldes
(dyreforsøg) ved læsion af fjerde hjerneventrikel (Claude
Bernards sukkerstik).

Glyptodontia, se Skjold dyr.

Glyptotek (af græ. glyptos, udsnittet, udhugget, og
thëke, opbevaringsrum), samling eller museum af
billed-huggerverker. De vigtigste samlinger, der fører denne
benævnelse, er G. i München, anlagt 1816—30 af Ludvig I
(bygning opført af Leo von Klenze 1816 —30) og G. i Kbh.

Gläser, Frantz Joseph (1799—1861), böhmisk
komponist og dirigent; virkede først i Wien og Berlin,
fra 1842 i Kbh., hvor han som leder af musikforeningen
og kapelmester ved operaen havde en betydelig
indflydelse til fremme af dansk musikliv. Han skrev operaer
o. a. Sønnen Joseph August Eduard Friedrich G.
(1835 —91), organist ved Frederiksborg slotskirke, skrev
en mængde friske, melodiøse sange i folkelig dansk aand
(«Droslen slog», «Høie Nord») samt musik til balletten
«Fjernt fra Danmark».

Glødelampe, elektrisk. Lyset frembringes i g. ved,
at en tynd traad bringes til at gløde, naar en elektrisk
strøm gaar gjennem samme. Den herved forbrugte
elektriske energi omsættes direkte i varme. De
grundlæggende forsøg paa at skabe en brugbar g. gjordes af
Edison i de nærmeste aar før 1880. Den af ham
opfundne kultraadlampe har med mange forbedringer
været omtrent eneherskende helt til aaret 1905. Siden
har de nu bekjendte metaltraadlamper vundet større
og større anvendelse, medens den saakaldte
nernstlam pe betegner et overgangsstadium mellem dem. —
Kultraadlampen. Glødetraaden bestaar af en meget
tynd kultraad. Denne gjordes først af forkullede
bambusfibre, men fabrikeres nu af nitrocellulose, som i
opløst form presses ud af fine aabninger. Den forkulles
derpaa og glødes saa i kulvandstofgas
for at opnaa et absolut ensartet
tver-snit. Kulstof udfældes nemlig herved
paa traaden og det desto sterkere, jo
mindre tversnittet er. Den færdige
kultraad fæstes til smaa platinaholdere,
indsmeltet i en glassokkel, og det hele
anbringes i en pæreformet glasbeholder,
der pumpes lufttom og gjensmeltes.
Glaspæren anbringes i en sokkel af gips
eller porcellæn, forsynet med kontakter
for strømtilførselen. De almindeligste
fatninger forsynes med Edison-gjænger
(se fig.), medens man ofte ved
lamper, der er meget udsat for rystelser,
anvender den saakaldte bajonetfatning.

Kultraadlampe

leveller @ planerer ; rodhugger,
radikaler.

levemaade, -vis — ®
Lebensart, -weise f; Kost f — (ê) mode of
living, habits ; (væsen) manners,
breeding; (kost) food, fare,
provisions — (D manière de vivre, (train
<m) de) vie f; (optræden) usage (du
monde), savoir-vivre m ; habitudes,

mœurs, manières pl ; (kost) chère,
nourriture f.

levende — (î) lebend, lebendig,
lebhaft - (e) living; (i live) alive;
live; (flg.) lively; intense (hatred),
strong (desire); vivid (imagination);
quickset (hedge) — ® vivant, en
vie, plein de vie, vif.

levendegjøre - (t) beleben.

lebendig machen — (e) embody —
(D vivifier, animer, personnifier.

lever — ® Leber f — (e) liver
- (D foie m.

lever (e) vegtstang; (fig.)
løftestang.

lever (g løfte; hæve; heise op ;
løfte (tage) af, lette (paa); tømme
(postkasse); (op)hæve, afbryde,
indstille, slutte ; fjerne ; jage op (vildt);

(un plan) tage et grundrids; hæve,
indkræve, oppebære; opbyde (hær),
afløse (vagt); indhøste ; (i spil)
stikke; (sjøudtr.) lette; forføre;
kapre, erobre; bestjæle; bestikke,
se 1. ogs. staa op.

lever ® m, opstaaen;
morgenaudiens; (astron.) opgang;
kart-lægning, opmaaling. 1. de rideau
forspil, enakter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0599.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free