Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Godavari ... - Ordbøgerne: L - libertin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1053
Godavarî—Godolphin
1054
Godavarî [gödavdri] el. G od a wer i. 1. Elv i
For-indien. Den begynder paa østsiden af vestre Ghats, 1000
m. o. h., kun 80 km. fra det Arabiske hav, gaar i
øst-sydøstlig retning og falder ud i den Bengalske bugt, 1450
km. lang. Dens biel ve er fra høire Manjira, fra venstre
Pranhita, Indravati, Tal og Sabari. G. er i det øvre løb
ikke seilbar, i det nedre er der gravet kanaler, dels til
vanding af jorden og dels i handelens interesse. —
2. Distrikt i præsidentskabet Madras paa begge sider af
nævnte elv; 20 350 km.’^ med 2 301 759 indb. (1901).
Hovedprodukter er ris, mais, hamp, bomuld, tobak og
sukkerrør. Hovedstad Gocanada.
Goddam [gåddæm] (eng.), «Gud fordømme», alm. ed
i England, særlig blandt sjøfolk; i Frankrige øgenavn
paa engelskmænd.
Gode (oldn. goâi) kaldtes den islandske herredshøvding
i fristatstiden ; hans værdighed kaldtes godord (goâorâ)
og var arvelig; den kunde sælges og overdrages. Opr.
var der 3 godord i hvert tinglag, 3 tinglag i hver
fjerding, altsaa 36 g. ; senere fik nordfjerdingen 4
tinglag, saa tallet af g. steg til 39. Ved kristendommens
indførelse mistede g. religiøs betydning, men bevarede
den verdslige magt, der væsentlig var af administrativ
natur; g. havde sæde i lagretten og dermed lovgivende
myndighed. Til Island var benævnelsen g. overført fra
Norge, hvor den i hedensk tid betegnede forstanderne
for ofringerne og templerne (jfr. Hov og Hørg). [Litt. :
V. Finsen, «Den islandske fristats institutioner» (1888).]
Godefroy [gådfrwa’], Frédéric Eugène (1826 —
97), fr. filolog og litteraturhistoriker, forfatter til «Lexique
de la langue de Corneille» (2 bd., 1862), «Dictionnaire
de l’ancienne langue française» (10 bd., 1880—92),
hovedsagelig indeholdende ord, der ikke findes i det moderne
sprog, og «Histoire de la littérature française depuis le
16e siècle» (10 bd., 1859; 2 udg. 1878—81), med mange
udtog af forfatterne.
Gode gjerninger er i den evangeliske kirke det
sammenfattende navn paa den sedelige livsførelse, som
nødvendig følger af den kristne tro. Tro og gjerninger
kan ikke udvortes adskilles. Overfor Gud er den kristne
kun modtagende, men paa den anden side er
gudsforholdet kun egte, naar det griber omdannende ind i
det personlige liv, skjænker nye motiver og formaal og
saaledes skaber en kjærlighedens virketrang overfor de
mennesker, som den kristne lever iblandt. Den
uopløselige forening af religion og moral, som kristendommen
indeholder, er ofte fremhævet i det nye testamente, f.
eks. Matt. 22, 37—39; Gal. 5, 6; jfr. Matt. 5, 16; Hebr.
10, 24; 1 Pet. 2, 12; Efes. 2, 10; Koloss. 1, 10; 2 Tess.
2, 17; Hebr. 13, 21. Den lutherske
kristendomsopfat-ning afviser derfor baade den romersk-katolske lære, at
retfærdiggjørelsen vindes ved tro og gjerninger, og
antinomismen, som ikke har blik for de i trosforholdet
givne sedelige motiver. De afgjørende bestemmelser
herom findes i de lutherske bekjendelsesskrifter :
Augs-burgske konfession art. 6, 20 og 27; Apolog. art. 3, 5
og 8 og Konkordieformelen art. 4.
Gode haabs forbjerg, Afrikas sydvestligste forbjerg,
et af jordens berømteste, ofte bare kaldt Kap, ligger
sydligst paa halvøen mellem False Bay og Table Bay
under 34 ° 23’ s. br. og 18 ° 30’ ø. 1. Opdagedes og om-
libertin—libre-penseur
seiledes 1486 af Bartholomen Dias, som kaldte det Gabo
tormentoso («Stormkap»). Men da Afrikas omseiling
endelig gav godt haab om at naa Indien, forandrede
den portugisiske konge Johan II navnet til Gabo da
boa esperanza.
Goderich [go’driU], by i Canada, prov. Ontario, ved
Huronsjøen; 4158 indb. (1901).
Godesberg, by i Preussen, regjeringsdistrikt Köln
(Rhinprovinsen); 13 831 indb. (1905). G. er bekjendt for
sine kogsaltholdige jernkilder og badeanstalter. 1905 var
der 2573 kurgjester.
Godet [gådæ], Frédéric (1812—1900), Schweiz,
teolog, var 1850 —73 prof. i teologi ved universitetet i
Neuchâtel og 1873—87 ved frikirkens presteskole smst.
1887 opgav han professorembedet for udelukkende at
hellige sig forfattervirksomhed. Hans skrifter har fundet
vid udbredelse, og mange af dem foreligger i dansk
oversættelse.
Godet [gådæ], Philippe Ernest (1850—), Schweiz,
digter, journalist og litteraturhistoriker, var en tid advokat,
er nu professor i fransk litteratur ved Neuchâtels
universitet. Hans digte kom i flere samlinger; desuden skrev
han causerier, litterære studier og besørgede udgaver af
nogle af sine landsmænd. Hans hovedverk er «Histoire
littéraire de la Suisse française».
Godfred, hos Sakso Gøttrik (d. 810), d. konge omkr.
800 —10. Under ham tog den tusenaarige dansk-tyske
grænsekamp sin begyndelse.
Godfred, se ogsaa Gotfred.
Godhavn (grønlandsk: Iluilek), handelsplads paa
Grønlands vestkyst, 69° 14’ n. br. Ligger ved en fortrinlig
havn paa øen Disko. Stedet er nu af liden betydning.
Godhra [godra], by i Forindien, distriktet Panch
Mahals, præsidentskabet Bombay, n. f. Baroda; 20 915
indb. (1901).
Godin [gådæ’], Jean Baptiste André (1817—88),
fr. socialøkonom. Begyndte som arbeider, og paavirket
af Fourier (s. d.) vilde han praktisk gjennemføre dennes
planer om samfundets omdannelse gjennem
grundlæggelsen af en saakaldt «familistère» (s. d.). G. udviklede
sine idéer bl. a. i «Solutions sociales» (1871), «Mutualité
sociale» (1880) og «La république du travail et la
réforme parlamentaire» (1889). [Litt.: A. Migrenne, «A. G.,
sa vie, son œuvre» (1908); H. Koht, «Socialisme i livet»
(1904).]
Godiva [gddai’vd] el. Godgifu (d. ca. 1068), gift med
grev Leofric af Mercia; befriede byen Coventry for at
betale en stor bod ved at ride nøgen gjennem byens
gader kun indsvøbt i sit rige haar. Co\ entry feirer en
aarlig fest for hende med en stor procession.
Godlewski, Emil (1847—), t. botaniker, siden 1891
prof. i landbrugskemi ved universitetet i Krakau. Af
hans talrige arbeider, som væsentlig omfatter
plantefysiologiske problemer, er særlig hans undersøgelser over
den intramolekylære aanding bekjendt.
Godolphin [gddå’lfm], Sidney, jarl af (1645—1712),
eng. statsmand; 1679 skatkammerlord og medlem af
privy council. Stod i høi gunst hos Jakob II og var
hans tilhænger til det sidste; men paa grund af sine
fremragende evner som finansmand blev han atter gjort
til skatkammerlord 1690 under Vilhelm 111. Gik af 1696
libertin libertine ©
letfærdig, løsagtig, ryggesløs,
xidsvæ-vende; © ogs. frigiven; (f) m
udsvævende menneske; fritænker.
libertinage (g m, letfærdighed,
løsagtighed ; udsvævelser.
libertiner — ® Wüstling m
- @ libertine — (f) libertin m.
libertiner (f) føre et letfærdigt
3iv.
libertinism @ ryggesløshed,
liderlighed.
Hbhaber - (t) Liebhaber m
-(e) fancyer; (intending) buyer—®
amateur, acheteur m.
libidineux libidinous (e)
sanselig, utugtig, vellystig ;
vellyst-vækkende; d) m, vellj’stigt
menneske.
Libra © (astron.) Vegten.
libraire (marchand) 1.
boghandler.
libraire-commissionnaire®
m, sortimentsboghandler.
libraire-éditeur ® m,
forlagsboghandler, forlægger.
iibrairie ® f, boghandel,
librarian @ bibliotekar,
library @ bibliotek; kontor (i
privathus); læsesalon.
libration ® f, (maaneaksens)
svingning.
libre ® fri; ugift; ledig;
uhindret; naturlig, utvungen; vovet,
tvetydig; ustemplet (papir).
libre-échange ® m, frihandel,
libre-échangiste ® m,
frihandler ; frihandels .
libre-pensée ® f, fritænkeri,
libre-penseur ® m, fritænker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
