- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
1059-1060

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Godvegt ... - Ordbøgerne: L - lichten ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1059

lide-liderlig

velgjørere styrtet, men vakte derved en saadan uvilje,
at han maatte forlade Holsten. Han begav sig da til
Karl XII ved dennes hjemkomst fra Tyrkiet (1715) og
blev hans mægtigste raadgiver, herre over hele landets
indre styrelse. Raadet berøvedes sin andel i rigsstyrelsen,
og hele statshusholdningen lagdes i hænderne paa den
saakaldte «upphandlingsdeputation». En voldsom
fremfærd for at skaffe penge til Karl XITs krige, nødmynter,
ringeagt for privat eiendomsret og hensynsløse
økonomiske tvangsforholdsregler vakte en storm af harme imod
ham. Samtidig indlod han sig i en fantastisk,
vidt-svævende udenrigspolitik. Men hele hans magt og alle
hans indretninger faldt brat med Karl XIFs død. Fredrik
af Hessen lod ham straks fængsle, en særlig kommission
nedsattes for at dømme ham, og hans skjæbne var forud
afgjort. 19 feb. 1719 blev han halshugget. Hans død var
et politisk mord, en uforholdsmæssig haard straf; men
han fældedes som syndebuk for enevældets overgreb,
som et sonoffer for at berolige folkets rasende forbitrelse,
som udelt vendte sig mod ham.

Goës, Damiäo de (1501—ca. 73), port, historieskriver;
udsendt af Johan III som diplomat til Flandern 1523,
hos Sigismund II af Polen og til Danmark og Sverige
1531. Rigsarkivar og historiograf i Lissabon 1558—71,
afskediget paa grund af frisindede religiøse og filosofiske
meninger. Skrev cLappiæ descriptio», «Fides, religio
moresque æthiopium» (1544), «Chronica do rey D.Emanoel»
(Lissabon 1565—67) og «Chronica do principe de Ioäo>
(Lissabon 1567).

Goes, Hugo van der (d. 1482), nederl. maier.
Arbeidede i Gent, paaviselig 1465—75. En af brødrene
van Eycks betydeligste efterfølgere. Hans eneste gjennem
aktstykker sikre verk er det store fløialter i Uffizierne
i Florens. Stilkritisk tillægges ham: fløibilleder med
skotsk kongepar som donatorer i slottet Holy Rood ved
Edinbourgh; diptychon fra hans ungdomstid i det
keiserlige galleri i Wien (syndefaldet, Kristi legeme begrædes);
«Hyrdernes tilbedelse» i Berlin; «Marias død» i Brügge.

Goes [küs] el. Ter G., by i Nederlandene, prov.
Zeeland, paa øen Zuid-Beveland; 7279 indb. (1904). G.
har gotisk kirke, sagverk og skibsbyggeri.

Goët, troldmand, aandebesverger; goetik, trolddom,
aandebesvergelse.

Goethe, Johann Wolfgang (1749—1832), t. digter,
f. i Frankfurt a. M., d. i Weimar. Faderen, Johann Kaspar
G. (1710—82), havde titel af keiserlig raad og levede i gode
kaar, udelukkende optaget med at dyrke sine mange
interesser. Han var en kundskabsrig, men stiv og strengt
alvorlig mand med udpræget sans for orden og autoritet.
Moderen, Katharina Elisabeth Textor (1731—1808), der
tilhørte en af byens bedste familier, var derimod en
livsglad og fantasirig natur. Sønnen tog egenskaber i arv
efter dem begge. Tidlig modtog han indtryk af sin
fødebys eiendommelige og brogede folkeliv, og en og anden
oplevelse, som forelskelsen i hende, han i sin selvbiografi
kalder Gretchen, satte tidlig hans følelsesliv i sterk
bevægelse og fremkaldte hans første digteriske forsøg. I
1765 drog G. til Leipzig for efter faderens ønske at
studere jus, men med studierne gik det daarhg. Han
lod sig rive med ind i bj^ens lette, franskpaavirkede
selskabsliv, skrev smaa «anakreontiske» sange i tidens

Goës—Goethe

1060

smag og dyrkede sine kunstneriske og literære interesser.
Her i Leipzig forelskede han sig i vintapperdatteren
Kätchen Schönkopf, og dette forhold, der ødelagdes ved
G.s skinsyge, gav ham stoffet til skuespillet «Die Laune
des Verliebten». Sommeren 1768 blev han farlig syg og
vendte hjem til Frankfurt. Her skrev han, paavirket af
Lessing, det borgerlige drama «Die Mitschuldigen».
Forøvrigt gjennemgik han i de to aar, han som
rekonvalescent boede i sit hjem, en religiøs krise under indflydelse
af den i hans moders kreds raadende pietisme. For at
fuldende sine studier reiste han 1770 til Strassburg, og
opholdet her fik afgjørende betydning for hans udvikling,
idet det førte ham sammen med Herder (s. d.). I
modsætning til den i tiden herskende stive og upersonlige
franske klassicisme henviste Herder til folkedigtningen
og til Shakespeare og betonede den nationale
eiendomme-ligheds og individuahtetens betydning for kunst og
litteratur. Samtidig fremkaldte hans kjærlighedsforhold til
prestedatteren Friederike Brion i Sesenheim den første
rige udfoldelse af hans lyriske digtning. 1771 vendte G.
tilbage til Frankfurt, hvor han nedsatte sig som advokat,
men opfyldt som han var af det n3^e idéliv,
strassburger-opholdet havde ført ham ind i, og optaget af planer til
at give det liv i sin digtning, fik han liden tid tilovers
for sine juridiske forretninger, som faderen for største
delen maatte tage sig af. 1773 udkom hans første
digteriske storverk, det historiske drama «Götz von
Berli-chingen», der ved sin tysk-nationale holdning, sin
skildring af fortidens liv og sin frie, lidenskabelig bevægede
form henrev hele det unge Tyskland og stillede sin
forfatter i første række blandt «Sturm und Drang»-periodens
mænd. Allerede før denne bogs fremkomst falder
imidlertid den oplevelse, der skulde give ham stoffet til hans
næste hovedverk. 1772 opholdt G. sig i den lille by
Wetzlar for ved den derværende rigskammerret at berige
sine juridiske erfaringer, og her traf han sammen med
den hannoveranske gesandtskabssekretær Kestner og
dennes forlovede Charlotte Buff. Skjønt han indsaa det
haabløse i sin kjærlighed, var han længe ude af stand
til at løsrive sig fra hendes selskab, men omsider blev
dog opholdet i hendes nærhed uudholdeligt for ham, og
han flygtede hjem til Frankfurt. Den tid, som nu fulgte,
var sikkert den tungeste i hans liv, og det varede en
god stund, før han evnede at digte disse sygelig
ophidsede følelser af sig. Det skede med romanen «Die Leiden
des jungen Werthers», som udkom 1774. Denne bog
gjorde ham med ét slag til en europæisk berømt
forfatter og havde en indflydelse paa sin samtid, som neppe
noget digterverk før eller senere har havt. Ikke blot
litterært virkede romanen revolutionerende, den fik
bestemmende indflydelse paa tidens tænke- og
føle-maade, ja fremkaldte en formelig selvmordsepidemi, mod
hvilken vor vise dansk-norske enevoldsregjering søgte at
hytte sine lande ved at forbyde oversættelse af det farlige
verk. Under dette sit sidste ophold i fødebyen skrev
han endvidere det af Lessing paavirkede skuespil «Clavigo»,
udsendte endel polemiske smaaskrifter og offentliggjorde
den merkelige afhandling «Über altdeutsche Baukunst»,
hvori han hævder, at den for landet eiendommelige
nationale kunst er den eneste sande, og saaledes bekjæmper
samtidens dyrkelse af oldtidskunsten som den ene efter-

sich auf etw. verlassen — @
confide in, trust, depend (rely) on —
(D avoir confiance en, se fier à,
compter sur.

lide (om tid) — ® vergehen,
-fliessen, -streichen; (upers.) sich
neigen (gegen den Abend) — @
glide (wear) on — ® passer,
marcher, s’écouler, s’avancer; (det l.r
mod kveld) le jour tombe.

lidelse - ® Leiden n - ©
suffering - (g souffrance; douleur;
(teol.) passion f.

lidelsesfælle - ®
Leidensgefährte, -genösse m — @
fellow-sufferer — (g compagnon m
(compagne f) d’infortune.

liden — ® klein, gering - @
little, small, diminutive — (F) petit,
menu, mince.

lidenhed - (t) Kleinheit f —
© smallness — (f) petitesse f.

lidenskab - ® Leidenschaft f
- © & (D passion f.

lidenskabelig - ®
leidenschaftlich — © passionate,
impassioned — (f) passionné ;
(glødende) ardent; fougueux.

lidenskabelighed — ®
Lei-densehaft(lichkeit), Hitze f - ©

passionateness — (f) caractère (m)
passionné; fougue, fureur f.

lidenskabsløs — (t) leiden
schaftslos — © dispassionate,
passionless, unimpassioned ~ ® sans
passion ; impassible, apathique.

liderlig - ® liederlich,
unzüchtig, ausschweifend — © lewd,
lecherous, bawdy, dissolute, de~

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0608.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free