Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goethe ... - Ordbøgerne: L - liderlighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1061
Goethe
1062
Johann Wolfgang Goethe.
(Efter maleri af May.)
følgelsesværdige. Vaaren
1775 indgik han
forlovelse med Elisabeth
Schönemann (i hans
lyriske digte besunget under
navnet Lili), men
forholdet blev lidet
lykkeligt og gik snart overstyr.
I hans digtning har det
sat sit præg paa
skuespillet «Stella» (1776), hvori
G. holder dommedag over
sig selv og sin erotiske
ustadighed. Hans
religiøse anskuelser
gjennem-gik i denne tid en
udvikling, idet han
fordybede sig i Spinoza og
tilegnede sig hans
panteistiske syn paa
tilværelsen, hvad der fremgaar
af de mægtige lyriske
fragmenter «Mahomets Gesang» (1773) og «Prometheus»
(1774). ~ Ved juletider 1774 stiftede G. bekjendtskab med
den unge hertug Karl August af Sachsen-Weimar, der
opholdt sig paa gjennemreise i Frankfurt. Da hertugen aaret
efter var blevet myndig, indbød han den berømte digter til
et besøg i Weimar. G. ankom did 7 nov. 1775, og fra nu af er
Weimar hans hjem. Han kom her ind i en kreds af fint
dannede og høit begavede mennesker, der paa forskjellig
maade skulde faa betydning for hans udvikling. Den første
tid af weimaropholdet hengik dog i hertugens selskab med
en uafbrudt række forlystelser og udøvelsen af mange
gale streger, men G.s kjærlighedsforhold til den syv aar
ældre fru Charlotte von Stein bragte dog snart mere ro
og ligevegt i hans liv, og efterhaanden lykkedes det ham
ogsaa at virke afdæmpende paa hertugen. Denne gav
ham aaret efter hans ankomst plads i sit raad, 1779 blev
han geheimeraad, og 1782 ophøiede keiseren ham i
adelsstanden, en udmerkelse, der forresten ikke faldt i hans
smag. G. kom nu ind i en mangeartet praktisk
virksomhed, de gode borgerlige egenskaber, han havde taget
i arv efter faderen, fik fuld anledning til at udfolde sig,
og han blev en yderst pligtopfyldende embedsmand, der
med samme iver tog sig af de forskjelligste forretninger
ligefra teaterledelse til veibygning og rekrutudskrivning.
Synderlig megen tid tilovers for litteraturen kunde der
under disse forhold ikke blive, han skrev nogle mindre
betydelige stykker for scenen, forberedte en udgave af
sine verker og lagde planer til flere arbeider, men fik
lidet udført. Han blev mere og mere utilfreds med sin
embedsmandsvirksomhed, følte, han maatte ud af den,
om han ikke skulde komme for langt væk fra sit kald,
og drog derfor 1786 afsted paa sin længe paatænkte reise
til Italien. Reisen varede i to aar og fik den største
betydning for ham, idet hans intense fordybelse i
oldtidens kunst affødte det ideal af rolig, harmonisk og kjølig
skjønhed, som fra nu af er maal for hans digtnings som
for hans egen personligheds udvikling. Under reisen
fuldendte han skuespillene «Iphigenie auf Tauris» og
«Egmont» og skrev størstedelen af «Torquato Tasso». Ved
liderlighed-Liebdienerei
sin hjemkomst fandt han mangt og meget forandret.
Hans litterære venner Herder, der paa G.s foranstaltning
var kaldt til Weimar (1776), og Wieland stod fremmede
og kjølige overfor det nye liv, som opfyldte ham,
forholdet til fru V. Stein var heller ikke det samme længer
og opløstes helt, da G. sommeren 1789 optog Christiane
Vulpius i sit hus. Samme aar fødte Christiane ham en søn
(Julius August Walther, d. 1830), og G. levede med hende
i et «samvittighedsegteskab», indtil han 1806 lod sig vie
til hende. Hun døde 1816. — Efter sin hjemkomst fra
Italien kastede G. sig med iver over studiet af
naturvidenskaben. Han var som flere af samtidens ypperste
naturvidenskabsmænd fuldt opmerksom paa
udviklingslærens bet3^dning. Allerede 1784 havde han paavist
mellemkjævebenets tilstedeværelse hos mennesket, og
denne opdagelse var af stor vigtighed, da mangelen af
denne knokkel var anseet som et af de sikreste
kjende-merker, der skilte menneskene fra aberne. Under sin
anden italienske reise (1790) udformede han læren om,
at samtlige kraniets knokler er opstaaet af forvandlede
hvirvelknokler, og s. a. udkom hans afhandling om
«planternes metamorfose», hvori han paaviste, at næsten alle
plantens organer kan opfattes som omdannede blade.
Medens den senere videnskab tilfulde har bekræftet disse
teorier, kunde hverken hans samtid eller eftertiden give
ham ret i hans mod Newton rettede «Farvelære» (1810J.—
I 1794 kom G. i nær forbindelse med samtidens anden
store tyske digter Schiller. Oprindelig havde de staaet
hinanden fjernt, men deres fælles interesse for
naturvidenskabelig forskning førte dem sammen, og der
udviklede sig et venskabsforhold, som varede til Schillers
død (1805) og fik stor betydning for begges digtning.
Sammen udgav de en samling polemiske epigrammer
«Xenien» (1796) og vekslede en mængde breve, men den
betydeligste frugt af den paavirkning, de gjensidig øvede
paa hinanden, var dog den balladedigtning, som kanske
har trængt længere ud i det tyske folk end nogen anden
del af deres produktion. Fra denne tid skriver sig ogsaa den
store dannelsesroman «Wilhelm Meisters Lehrjahre» (4 bd.,
1794—96) og
landsbynovellen «Hermann und
Dorothea» (1798), som
han skrev i klassiske
heksametere. I 1807
udkom første del af hans
hovedverk, tragedien
«Faust», hvis første
scener var forfattet allerede
under hans ungdomstid i
Frankfurt, og hvis sidste
del han udsendte 1831,
aaret før sin død. I dette
verk løber alle hans livs
og hans digtnings traade
sammen, det gjenspeiler
hans lidenskabelig
bevægede ungdom, hans
manddoms trofaste og
utrættelige søgen efter altid
dybere erkjendelse og
hans alderdoms ophøiede
bauched - ® débauché, dissolu,
déréglé, libertin.
liderlighed — (t)
Liederlichkeit, Unzüchtigkeit f - @ lewdness,
lechery, bawdiness - (f) libertinage
m, dissolution f.
lidet - ® wenig - (e) little;
(ikke 1.) not a little — ® peu (de
chose).
lidse — ® Litze, Schnur, Tresse
f — (ê) lace, string - ® (snor)
cordon m; (besætning) soutache f;
(kante-, tresse) galon m.
lidt — (D ein wenig, etwas; (1.
efter 1.) allmählich, nach und
nach; (warte) einen Augenblick —
(e) a little, some; (om 1.) shortly,
presently; (1. efter 1.) by (slow)
degrees, by little and little - (f)
un peu (de); (1. efter) peu après;
(om 1.) sous peu; tout à l’heure;
(1. efter 1.) peu à peu, (for 1. siden)
tantôt.
lie (e) I løgn; lyve.
lie @ II ligge; beliggenhed. 1.
down lægge sig. 1. in ligge i
barselseng. 1. over udstaa,
hen-staa. 1. to ligge bi.
lie © III lud.
lie ® f, berrae.
lieb (t) kjær; snil, sød. den
I.en langen Tag den udslagne lag.
Liebäugelei (t) f, koketteri,
liebäugeln ® kokettere; lefle.
Liebchen ® n, den elskede.
Liebden ® pl, høihed (mellem
fyrstelige personer).
Liebe ® f, elskov, kjærlighed.
Liebdienerei ® f, øientjeneste,
servilitet.
Johann Wolfgang Goethe.
(Efter maleri af Stieler.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
