Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goldschmidt ... - Ordbøgerne: L - lift(er) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1069
Goldschmidt
1070
aar, vilde han bringe dem den nyere tids karakter- og
socialkomedie, saaledes som han havde lært den af
Corneille og Molière, under paavirkning af den fra
England udgaaende borgerlige genre (Richardson, Lillo).
Publikum modtog dette forsøg gunstig; hans «La vedova
scaltra» o. fl. gjorde lykke. Men han mødte heftig
modstand fra rivaler og kritikere, som holdt paa det gamle
system (navnlig Gozzi). Seieren blev G.s; han stiftede
skole og ’fik mange efterfølgere. Modtog kaldelse til
Frankrige; skulde bistaa ved det ital. teater i Paris.
Der tilbragte han sine sidste, noget over 30 leveaar og
lavede baade italienske og nogle franske stykker. Han
blev ansat som lærer i ital. for Ludvig XV’s døtre og
fik fra 1768 4000 frc. aarlig. Ved revolutionen mistede
han denne pension, men fik den tilbage dagen før sin
død. Hans litterære frugtbarhed er stor, han
efterlod ikke langt fra 200 stykker. Han staar langt under
Molière i komisk kraft og eier ikke hans dybde.
Dialogen udmerker sig ved fart, han iagttager og gjengiver
godt det daglige liv, men bliver ofte kjedelig, og
udvortes moraliserende. Han opføres den dag idag baade
i og udenfor Italien. Kra. Centralteater 1899: «To
herrer og en tjener». Andre bekjendte og populære er:
«La locandiera» (paa d. «Mirandolina»), «Un curioso
accidente» (paa d. «Tilfældet har ret>); en hel del er
overs, paa sv. G. besørgede selv den første udg. af sine
verker (Venedig 1788 ff., 44 bd.). [Litt.: «Mémoires de
Mr. G.» (Paris 1787) og bl. a. biogr. af Rabany (Paris 1896)
og Caprin (Milano 1907); Schandorph, «G. og Gozzi» (1874).]
Goldschmidt, Harald Naphtali J u 1 i u s (1857—),
professor i husdyrbrug ved den kgl. veterinær- og
landbo-høiskole i Kbh. Landbrugseksamen 1880, dyrlægeeksamen
1882. Uddannede sig derefter videre i udlandet og
overtog 1888 efter konkurrance lærerposten i husdyrbrug
ved høiskolen. Siden 1895 tillige lærer ved den
militære ride- og beslagskole. Foruden en del afhandlinger
over husdyrbrug og husdyravl i «Landmandsbogen» o. a.
steder har G. udg. «Hestens sundhedspleie» (1897),
«Veiledning i bedømmelsen af hestens ydre» (2 udg. 1907)
samt forskjellige fysiologiske arbeider over
fordøielses-processen hos huspattedyrene.
Goldschmidt, He ln rich Jacob (1857—), kemiker, f. i
Prag, blev, efter at have virket ved polyteknikum i Zürich
og universiteterne i Amsterdam og Heidelberg, i 1900 prof.
i kemi ved universitetet i Kra. Han har hovedsagelig
arbeidet i organisk og fysikalsk kemi. Hans arbeider
paa den rene organiske kemis omraade omhandler
især-deleshed nitrosofenolerne, oksimerne, hvis eiendommelige
isomeriforhold han først opdagede, diazoforbindelserne
og terpenerne; endvidere undersøgelser over
tautomeri-problemet. Siden 1895 er han hovedsagelig beskjæftiget
med at undersøge organiske processer (f. eks. dannelsen
af azofarvestofFe, esterdannelsen, forsæbningen,
reduk-tionsprocesser) efter den fysikalske kemis metoder,
hvorved er vundet nye synspunkter for begge disse grene af
kemien; særlig har disse arbeider bidraget til forklaring
af katalysen. Han er medarbeider i det af Ostwald og
van’t Hoff grundede «Zeitschrift für physikalische Chemie»
samt i «Physikalisch- chemisches Zentralblatt» og
«Journal de chimie physique», og nyder anseelse som en af
vor tids betydeligste repræsentanter for den fysikalske kemi.
lift(er)-lige
Goldschmidt, Jenny, se Lind.
Goldschmidt, Johann Wilhelm (1861—), t.
kemiker, bekjendt som opfinder af den saakaldte
alumino-termi (se Aluminium).
Goldschmidt, Levin (1829—97), t. retslærd, som
navnlig paa handelsrettens felt har havt en stor indflydelse.
G. var ved sin død professor i Berlin. Medlem af den
tyske rigsdag. G. grundlagde i 1858 det anseede
«Zeitschrift für das gesammte Handelsrecht». Hans hovedverk
er «Handbuch des Handelsrechts». — G. virkede meget
for istandbringelsen af en fælles tysk civillovbog.
Goldschmidt, Meïr Aaron (1819—87), d. forfatter
af jødisk æt. Født i «jødefeidens» aar og opvokset under
den uhyggestemning, som den efterlod, fik han tidlig
en følelse af at staa i modsætningsforhold til det
samfund, han levede i. Begyndte 1837 udgivelsen af en
provinsavis. Da de ved tronskiftet i 1839 vakte
forhaab-ninger om et friere politisk liv var tilintetgjort,
grundlagde G. i 1840 ugebladet «Corsaren», som i sit slags
var noget nyt i Norden. Foruden gjennem ræsonnerende
artikler førte bladet nemlig ogsaa sin kamp ved smaa
vittige notiser og karrikaturtegninger. G. vendte sig
naturligvis først og fremst mod enevoldsstyret og lagde
særlig for dagen inderlig sympati for de daarligst stillede
samfundsklasser. 1846 opgav han «Corsaren» og tiltraadte
en længere udenlandsreise. Allerede aaret i forveien havde
han udgivet sit første digteriske arbeide, romanen «En
jøde», der helt igjennem bæres af et trodsigt og
lidenskabeligt retfærdighedskrav. Bogen vakte opsigt, men
forargede forfatterens trosfæller ved sine intime skildringer
af jødisk-ortodokse religionsskikke. Efter sin hjemkomst
i 1847 begyndte han at udgive tidsskriftet «Nord og
syd» (1847—59), der viser en ikke ringe svingning i hans
politiske anskuelser. I modsætning til sin ungdoms
republikanisme hævder han nu nødvendigheden af et
sterkt kongedømme som modvegt mod en rigsdag valgt
ved alm. stemmeret. I det siesvig holstenske spørsmaal
sluttede han sig nær til «helstatsmændene». Stor
betydning havde han ogsaa som sit lands i dette tidsrum
saa at sige eneste aarvaagne iagttager af europæisk
aands-liv og politik. Mod slutningen af 1850-aarene gled
imidlertid G. længere og længere bort fra politiken, og de sidste
bind af «Nord og syd» optages helt af den store roman
«Hjemløs». Kunstnerisk er denne bog et svagt og
usammenhængende arbeide, men som bidrag til kundskaben
om tidens aandelige liv er den af stor betydning. I 1861
tænkte G., træt af de hjemlige forhold, paa at bosætte
sig i England, men han vendte tilbage allerede aaret
efter. Han opgav al politisk virksomhed og ofrede
sig helt for litteraturen. I 1863—65 udgav han tre
bind «Fortællinger og skildringer», 1866 romanen
«Arvingen», 1867 «Kjærlighedshistorier fra mange lande»
og «Ravnen» og 1868—69 «Smaa fortællinger». Bedst
lykkes for G. den korte fortælling, og allerhøiest naar
han i sine skildringer af nutidsliv i jødiske familier.
Noveller som «Maser», « I bald og Levi» og «Avromche
Nattergal» staar ved sprogets skjønhed og klarhed,
ved opbygningens ro og sikkerhed og ved sin dybe
indtrængen i emnet uovertrufne i dansk litteratur.
Den bredt anlagte roman laa imidlertid daarligere for
ham, og endnu mindre passede hans evner til den dra-
(paa); (bort)stjæle ; letne (taage);
løftning ; vegt, løft ; haandsrækning;
(sjøord) toplent.
lift(er) @ løfteverk, elevator,
lig adj - (t) gleich, ähnlich
-(ê) like; (lignende) similar; (om
størrelse) equal (to) — ® égal;
semblable; (mage) pareil (à); (som
ligner) ressemblant ; (éns) le même,
lîgt Og uligt — (t) passend und
nicht passend — © all sorts of
things — (f) toutes choses
pêle-mêle.
lig sb — (t) Leiche f, Leichnam
m — @ corpse, dead body — ®
corps (mort), cadavre.
liga - (t) Liga f - (e) league
- ® ligue f.
ligament © & (g) m, (sene)
baand.
ligamenteux © som et
(sene)-baand; trevlet.
ligation (g binding; baand.
ligature © & (f) f, (aare)bindsel,
bind(ing); (typogr.) dobbelUype,
ligatur.
ligaturer (î) underbinde,
ligbleg - ® leichenblass - ©
pale as death — (f) pâle comme
un mort.
ligbrænding - ®
Leichenverbrennung f — © cremation —
(f) cremation f (des corps). Se ogs.
krematorium.
lige adv — ® gerade, gleich,
eben — © straight ; equally, alike;
(I. stor) equal ; (1. lidet) as little,
none the more; immediately
(before, after); all the time (since); (L
til, om stedet) as far as, (om tiden)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
