Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goldschmidt ... - Ordbøgerne: L - lift(er) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1071
lige—ligefrem
matiske form. Som aand er G. en forunderlig blanding
af jødisk kold og klar forstand og romantisk mysticisme.
Han bestemmer selv som maal for sin digtning at skildre
cdet som sker i det som synes ske». Det mystiske drag
traadte, eftersom aarene gik, sterkere og sterkere frem hos
ham, og i sine «Livserindringer» (2 bd., 1877) søger han
at udforme sin eiendommelige livsopfatning, sin
«nemesislære», overbevisningen om «den hemmelige ret», som
altid vaager, og som fælder sin dom og fuldbyrder den,
naar tiden er inde. Et udvalg af hans digteriske
arbeider udkom i 8 bd. 1896—98. En ny udgave, der
meddeler et udvalg af hans hele produktion, begyndte at
udkomme 1908. [Litt.: G.Brandes, «Samlede skrifter», bd. 2,
og Borchsenius, «Fra fyrrerne».]
Goldschmidt,Otto (1829—1907), t.pianist,komponist,
dirigent, elev af Mendelssohn, professor ved akademiet i
London, medlem af det svenske musikakademi, gift med
Jenny Lind, med hvem han foretog omfattende
koncert-reiser. Han har komponeret den bibelske idyl «Ruth»,
pianokoncerter, sange, kammermusik m. v.
Goldsmith [gö’ldsmip], Oliver (1728—74), eng.
forfatter, f. i Irland, søn af en landsbyprest. Studerede
først teologi i Dublin, senere medicin i Edinburgh, drog
derefter til Leiden for at fortsætte studierne. Efter her
at have tabt en del penge i spil drog han paa en
eventyrlig reise Europa rundt, idet han hovedsagelig ernærede
sig ved fløitespil. Hjemkommet til London fik han efter at
have forsøgt adskilligt andet tilsidst beskjæftigelse som
litterat og skaffede sig efterhaanden ry som forfatter.
Hans hovedverk er romanen «The vicar of Wakefield»,
fuld af morsomme billeder fra engelsk landliv, en af det
18 aarh.s mest yndede bøger. Han har desuden skrevet
to længere digte: «The traveller», skildringer fra hans
reiser, og «The deserted village» ; dernæst to komedier: «The
good-natured man» og «She stoops to conquer». Endelig
nogle historiske verker og en række breve: «The citizen
of the world», hvor han lader en kineser udtale sig om og
kritisere londonerlivet, den samme idé, som Montesquieu
har benyttet i «Lettres persanes». Han blev en af tidens
populæreste forf og optoges i den kreds af kunstnere og
forf, som omgav Samuel Johnson. [Litt.: Biogr. af Forster,
Wash.Irving, Dobson og King. (Jfr. Macaulay’s «Essays».)]
Goldstücker, Theodor (1821—72), t. sanskritist,
studerede i Königsberg, Bonn, Paris, Berlin; opholdt sig
siden 1851 i London, hvor han blev professor i sanskrit
og tillige fungerede som konsulent for den anglo-indiske
regjering. Han beskjæftigede sig bl. a. indgaaende med
studiet af den indiske grammatiker Panini. Et stort
anlagt leksikon (sanskrit-engelsk) blev ufuldendt.
Goldziher, Ignaz (1850—), fremragende ungarsk
orientalist, professor i Budapest, opholdt sig som ung
mand for sine studiers skyld et par aar i Syrien og
Ægypten. Han har navnlig beskjæftiget sig med hebraisk
og arabisk, og ikke mindst har han havt sin
opmerk-somhed henvendt paa vedkommende folks religiøse
forestillinger. Blandt hans verker kan merkes «Der Mythos
bei den Hebräern» (1876); «Muhammedanische Studien»
(2 bd., 1889—90). En skisse af «Die Religion des Islams»
har han leveret i «Die Kultur der Gegenwart» (1906).
Under orientalistkongressen i Stockholm og Kristiania
1889 belønnede kong Oscar II ham med en guldmedalje.
Goldschmidt—Golfstrømmen
1072
Goléa, El, Nord-Afrika, vandrig, befæstet oase i fransk
Sahara (territ. Ghardaïa) under ca. 31 ° 40’ n. br., 390 m.
o. h., med (1901) ca. 12 000 indb., et af jordens varmeste
steder med store temperaturekstremer. Dyrkning af
daddelpalmer (ca. 16 000) og korn. Vigtig karavanestation
Besat af franskmændene 1873.
Golescu. 1. Nicolas G. (1810—78), rum. statsmand,
af en gi. bojarslegt i Valakiet; deltog i revolutionen 1848,
men maatte flygte til Frankrige s. a. 1857 rtiedlem af
Valakiets deputeretkammer, virksom for foreningen af
Moldau og Valakiet. Fører for det radikale parti; 1859
og 1860 førsteminister i Valakiet; 1866 hovedmanden for
Alexander Cusas afsættelse. 1868 og 1870 Rumæniens
førsteminister. — 2. Stefan G. (1809—74), ovenn.s broder,
fulgte trofast denne i hans politiske virksomhed; 1867
—68 Rumæniens førsteminister.
Goletta (La Goulette), fr. Nord-Afrika, badested og
Tunis’ tidligere havn, ca. 18 km. n.ø. f denne, ytterst paa
den landtunge, som skiller strandsjøen El Bahira fra
Tunis bugten, med ca. 4000 indb. Fra G. gaar skibene
nu gjennem en 100 m. bred, 8 à 10 m. dyb kanal direkte
til Tunis. Besat og befæstet af Karl V 1555.
Golf, boldspil, som stammer fra Skotland, hvor det
er øvet allerede i middelalderen, men hvis første oprindelse
er ukjendt. Spillet foregaar paa fri mark, hvor der
findes 18 huller, 5 à 6 cm. i diameter og af lignende
dybde. Hullerne er afmerket med smaa flag, og spillet
gaar ud paa i saa faa slag som muligt at bringe en haard
gummibold (4 cm. i diameter) ned i hullerne. Afstanden
mellem hullerne er ca. 60 m., og er pladsen indskrænket,
nøies man med 9 huller, som da skal passeres to gange
i bestemt rækkefølge. Til slaget anvendes køller, som
er vel 1 m. lange, og hvis haandtag, der er noget
tykkere end en alm. spadserstok, altid er af træ, medens
slagenden kan være af træ eller jern og har forskjellig
form, da bolden afvekslende skal slaaes fra flad mark,
bunden af en tør grøft, en græsbevokset tue o. s. v.
Der benyttes indtil et snes forskjellige køller, der
medføres i et kogger. Under slaget føres køllen med begge
hænder. Hver gang bolden er slaaet i et hul, tages den
op med haanden og bringes i slag fra plænen ved siden
af hullet. Spillet kan øves af begge kjøn og giver god
motion, men behøver ikke at være særlig anstrengende,
da det er ligegyldigt, med hvilken fart det spilles. —
G. spilles meget paa de Britiske øer og i de eng. kolonier.
I sidste fjerdedel af 19 aarh. er det ogsaa naaet til det
europæiske fastland. Norge faar rimeligvis 1909 sin første
g.-bane paa Bygdø. [Litt.: Clark, «G.> (London 1899).]
Golf (fr. golfe, ital. golfo\ synonymt med havbugt,
kommer af det græske kolpos, barm.
Golfstrømmen, den store nordøstgaaen.de strømning
i Atlanterhavet, blev opdaget allerede i 1519 af en spansk
sjømand, men fik sit nuværende navn først i 1772 af
Benj. Franklin; før hans tid hed den Floridastrømmen,
fordi den gaar langs Florida, et navn, som nu begynder
at komme op igjen. En stor del af vandet i de to
atlantiske ækvatorstrømme gaar ind i det Karaibiske
hav og derfra ind i den Mexikanske golf, hvor det
stuves op, og saa rinder det ud af Golfen igjen gjennem
Floridastrædet mellem Cuba og Florida. Her i strædet
er bredden omtrent 40 km., dybden over 300 m. og
till — ® (tout) droit, directement ;
également; (1. store, høie osv.) de
la même grandeur, hauteur; (1.
fra) dès; (1. siden) depuis; (1. ved)
tout près de.
lige (om tal) — (D g(e)rade —
@ even - ® pair.
lige(mand) sb — (t) der
Gleich-(gestellt)e; meines- (deines- etc.)
gleichen — (e) match; equal, peer
— (f) égal, pair, pareil m.
lige vb se like.
lige ® lenspligtig. fief (m) 1. len.
ligeartet, -dannet — ®
gleichartig, -förmig ; ähnlich — (e)
homogeneous, uniform, similardy
shaped) — (f) de même nature;
analogue, identique, similaire ;
symétrique, conforme.
ligebenet (mat.) - (t)
gleich-schenkelig — (e) isosceles — (?)
isocèle.
ligeberettiget - ®
gleichberechtigt — @ (være 1.) have an
equal right (equal rights) — ®
dont les droits sont égaux; qui a
les mêmes droit.
ligedan - (t) gleich(förmig),
ähnlich ; (adv) ebenso, auf dieselbe
Weise — © equal, alike; (adv) in
the same manner — (Î) égal,
semblable, pareil; (adv) de même,
également, pareillement.
ligefrem — (t) schlicht,
einfach, aufrichtig; (adv) gerade zu
(heraus, hin), rund heraus — ©
piain ; (kun om personer)
straightforward, blunt ; (fuldstændig)
downright, flat; (adv) bluntly, roundly.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
