Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Golgadak ... - Ordbøgerne: L - ligefremhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1075
ligesindet-liggendefæ
styre, hvis skyggesider han har bidraget meget til at
blotte for Europas øine. Allerede ved sit første arbeide,
«La Russie sous Nicolas I», paadrog han sig derfor
ogsaa livsvarig landsforvisning. Af hans øvrige verker
kan nævnes «Types et charactères russes», «Histoire
d’Alexandre I», «Russland unter Alexander 11^ og «Der
russische Nihilismus».
Golovnïn, Alexander Vasiljevitsj (1821—86),
rus. statsmand. Var en tid sekretær hos storfyrst
Konstantin Nikolajevitsj, derefter statssekretær og udnævntes
1862 til undervisningsminister. Som saadan gjennemførte
han en række vigtige universitetsreformer og arbeidede
ivrig for folkeskolernes og det øvrige undervisningsvæsens
udvikling i frisindet retning.
Golovtsjîn el. H ol6 vczin, liden by i det russiske
guvernement Mohilev (Litauen), hvor Karl XII 10 juli
1708 vandt sin sidste seier over russerne under
Men-schikov og banede sig vei ind i Rusland.
Goltermann, Georg (1824—98), t. komp. og cellist,
kapelmester i Frankfurt, har skrevet en mængde større
og mindre cellosager, som endnu hører til eksekutorernes
fasie repertoire, desuden ouverturer, sange m. v.
Golther, Wolfgang (1863—), t. sprogforsker; siden
1895 prof, i tysk filologi i Rostock. Har fortrinsvis
behandlet middelalderlig digtning og sagnhistorie : «Das
Rolands-lied des Pfaffen Konrad» (1887), «Studien zur germanischen
Sagengeschichte» (1888\ «Handbuch der germanischen
Mythologie:^ (1895) o. fl. Sit kjendskab til norrøn
litteratur har han vist ved en udgave af «Islendingabök»
(1892) og sin «Altnordische Literaturgeschichte» (1905).
Goltz, Bo gu mil (1801—70), t. humoristisk forfatter.
Inspireret af Rousseau vilde han gjennem en reform af
opdragelsen skabe en kraftigere siegt. Han fremstillede
sine idéer i en lang række bøger, der i formen efterligner
Jean Paul, og som støder ved sin smagløse, kunstige stil,
bl. a. «Buch der Kindheit» (1847), «Ein Kleinstädter in
Ägypten» (1853) og «Typen der Gesellschaft» (1860).
Goltz, Colmar, friherre v. der (1843—), preus.
officer og militærforfatter. Deltog i krigen mod
Østerrige 1866 og i den franske krig 1870—71. Blev 1871
ansat som kaptein i generalstabens historiske afdeling
og blev lærer ved militærskolen i Potsdam. Blev 1883
leder af de tyrkiske militærskoler og udarbeidede en ny
hærplan for Tyrkiet. Hjemkommet herfra blev han
general og 1902 kommanderende general i Königsberg.
Har skrevet fortrinlige og upartiske afhandlinger over
den tysk-franske krig, f. eks. «Das Volk in Waffen».
Goltz, Friedrich Leopold (1834—1902), t.
mediciner; professor i fysiologi ved Strassburg universitet
1872—1901. G. har inden sit fag leveret
betydningsfulde undersøgelser, særlig vedrørende
centralnervesystemets fysiologi, hjernebarkens funktion, nervecentrerne og
refleksbevægelser.
Goltz, Theodor, friherre v. der (1836—1905), t.
landbrugslærer, blev 1869 professor i Königsberg, 1885
direktør for landbrugslæreanstalten i Jena, 1896 i
Poppelsdorf-Bonn; har skrevet flere udbredte arbeider
om landbrug samt en «Geschichte der deutschen
Landwirtschaft» (2 bd., Stuttgart 1902—03).
Goltzius, H endr ick (1558—1616), holL
kobberstikker, træsnittegner og maler. Reise i Italien 1590—91.
Golovnin—Gomes Leal
1076
Arbeidede i Haarlem. Hans allegoriske og mytologiske
stik er italieniserende, portrætstikkene derimod fulde af
karakter og liv. G. efterlignede ogsaa slaaende de
forskjellige store kobberstikmestres manér.
Golucho^vski. 1. Agenor G., greve (1812—75), østerr.
statsmand. 1848 regjeringsraad og Lembergs
borgermester; 1849—59 samt 1866—67 og 1871—75 statholder
i Galizien, hvor han viste stor dygtighed, men virkede
i ensidig polsk retning. 1859—60 indenrigsminister. Fra
1861 medlem af herrehuset. — 2. Agenor G., greve
(1849—), søn af ovenn., var 1887—93 gesandt i Bukarest
og 1895—1906 østerrigsk-ungarsk udenrigsminister. Han
var ivrig tilhænger af treforbundet med tilslutning til
Rusland og ydede navnlig i marokkosagen Tyskland
værdifuld støtte; keiser Wilhelm kaldte ham en tro
sekundant. Derimod var han ilde seet af ungarerne, og
angreb fra deres side fremkaldte hans fald; han fulgtes
af den ligesaa antiungarske Aehrenthal.
Gomärus, Frans (1563—1641), reformeret teolog,
blev 1587 prest for den nederlandske menighed i
Frankfurt a. M., 1594 professor i teologi i Leiden, 1614 i
Sau-mur og 1618 i Groningen. Overfor Arminius forsvarede
han prædestinationslæren i dens skarpeste form. Ved
Morits af Oraniens hjælp lykkedes det ham og hans
tilhængere (g o m a r i n e r n e) at føre denne lære til en
delvis seier paa Dordrecht-synoden.
Gombo (hibiscus esculentus), enaarig urt af
katost-familien med lange og tynde frugter, som i ung tilstand
spises; planten dyrkes derfor almindelig i troperne.
Gomel, se Homel.
Gomëra, en af Kanarierne ved Afrikas vestkyst, skilt
fra Teneriffa i ø. ved en 27 km. bred kanal; 374 km.^
med 15 358 indb. (1900). Øen er steil, vulkansk og frugtbar,
og der dyrkes korn, dadler og poteter. Den vigtigste by
er San Sebastian paa østkysten; 3187 indb. (1900).
Gomes [gå’mis], Joao Battista (ca. 1775—1803),
port. dramatiker, forfatter af tragedien «A nova Gastro»
(1803; samme sujet, Inez de Castro, som allerede af
Ferreira behandlet). I dette nationale, af portugiserne
saa yndede stykke tager G. afstand fra den franske
klassicisme. Det er oversat paa tysk og fransk.
Gomes de Amorim [gå’mis di amorV], Francisco
(1827—91), port. digter, levede i sin barndom og første
ungdom i Brasilien, tildels blandt indianere, noget som
kom hans produktion tilgode; fra 1846 i Lissabon; blev
tilslut bibliotekar. Begyndte 1848 med politiske digte,
som «Garibaldi», skrev saa teaterstykker i romantisk
smag («Odio de raça», «Ghigi» o. fl.; endel af dem er
oversat paa fransk), et par digte samt romaner, deriblandt
den historiske, sjømandslivet skildrende «0 amor da
patria». Han har ogsaa givet en interessant biografi af
sin ven og beskytter Almeida-Garrett.
Gomes Leal [gå’mis leål], Antonio Duarte (1848—),
port. digter, revolutionær og radikal, «satanist», bekjendt
for sine vilde poesier: «0 Antichristo» (1884), «A traiçâo»
(politisk brev til kong Ludvig), «0 renegado», «Fim de
um mundo» o. fl. Hans digtning indbragte ham baade
proces og fængsel, hvad der kun forøgede hans
popularitet. Han og Guerra-Junqueiro har gjort epoke i
portugisisk litteratur. I den senere tid er han mildere
(«Historia de Jesus», 1901).
@ of equal sides, equilateral — (f)
équilatéral.
ligesindet — ® gleichgesinnt
— of the same (one) mind,
similarly disposed, like-minded
-® (qui est) animé des mêmes
sentiments ; qui pense comme (q).
ligesom — ® (gleich) wie,
gleichsam — (ê) as; (saa at sige) as it
were — (î) comme ; de même que ;
(saa at sige) pour ainsi dire, en
quelque sorte.
ligestillet - (t) gleichgestellt
- @ equally situated - ® égal,
ligetil se ligefrem,
ligevegt — ® Gleichgewicht n
— (g equilibrium, equipoise,
balance; (i 1.) équilibrions; (ude af
1.) unpoised - ® équilibre m,
balance f.
ligfølge — (t) Leichen-,
Trauergefolge n, Leichenzug m — (e)
funeral procession — (?) convoi m
(funèbre).
ligge - (t) liegen - (e)lie; (om
høne) sit; (skib, en kurs) stand;
be (ill in bed); (deri Lr) that
implies; (1. under) succumb; get the
worst of it — (D être couché ; être
au lit; (syg) garder le lit, être
alité; (om ting) être, se trouver;
être situé; (om fugle) couver; (1. i)
tenir à; (1. under) avoir le
dessous, succomber.
liggehøne — ® Bruthenne f
- © brood hen, sitter - (f) (poule)
couveuse f.
liggendefæ — (t) Schatz m —
(e) treasm-e — (?) trésor m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
