Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gomez ... - Ordbøgerne: L - lighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
light-room—ligning
1079
Gonder—Gonzaga
1080
nu er byen i forfald og har kun 4000 indb. og ruiner
af gamle paladser. Indbyggerne tilvirker guld- og
sølv-arbeider. Abessiniens prester uddannedes her, og G. er
sædet for den ætiopiske kirkes chef, abuna.
Gonder, dravidisk (s. d.) folk i det skogrige
Gond-vana i Central-Indien; hudfarven er mørk, læberne tykke
haaret tæt og sort. Engang var det et mægtigt folk, der
ydede virksom modstand mod den fremtrængende ariske
kultur; der findes i Gondvana endnu gamle kunstfærdig
anlagte veie og bygverker som minder fra den
svundne storhedstid; nu er gonderfyrsterne indskrænket
til Orissas bjergegne som lydige vasaller af England,
løvrigt lever g. mellem hinduerne og har for en del
antaget deres sprog; der er dog endnu i brit. Indien ca.
1^/s mill., som taler det gamle dravidiske sprog gondi.
Som draviderne i det hele er g. dæmondyrkere;
menneskeofre hørte med til deres kultus.
Gondinet [godinæ’J, Edmond (1828—88), fr.
dramatiker, en tid underbureauchef i finansdepartementet.
Skrev komedier: «La cravate blanche» (paa vers), «La
plus heureux des trois» (sammen med Labiche),
operatekster, en patriotisk femakter «Libres!» og en mængde
lystige farcer, som gjorde svær lykke, f. eks. «Le panache»,
«Le professeur pour dames». Flere af hans stykker er
overs, paa svensk og dansk.
Gondoköro, brit. Øst-Afrika, engang bekjendt
handelsplads og (siden 1853) missionsstation i bari-negernes
land ved den øvre Nil under 4 ° 55’ n. br. Her
indskibede elfenbens- og slavehandlerne sit bytte til Kartum.
Baker, som 1871 annekterede det omliggende land for
Ægypten, gjorde G. under navnet Ismailia til befæstet
hovedstation. Paa grund af det usunde klima flyttedes
denne af Gordon 1875 til Lado. G, er nu ganske forladt.
Gondol. 1. Lang, smal robaad med høie stævne,
anvendt i Syd-Europa (særlig Venedig) til fart paa
kanaler og indsjøer. G. er gjerne udstyret med et
overdækket rum for passagerer og drives frem af en eller to
gondolierer, som har sin plads forud. — 2. (Luftb.). Et
luftskibs g. er det
rum, hvor besætning,
maskineri,
instrumenter, ballast og
proviant er anbragt.
Ved kaptiv- og
friballoner er g. en
firkantet kurv af
flet-verk, ca. 1 m. paa
hver kant; en
saa-dan g.s vegt er ca.
8-10 kg. (se fig.).
Motorballoners g.
gjøres hyppigst
baad-formet og forarbeides
af alluminiumsplader og staalrør. (Se Luftskibsfart.)
Gondoliera (ital.), barkarole (s. d.).
Gondul, navn paa en valkyrje i den oldn. digtning;
vel af gandr, tryllekjep, trolddom.
Gondvana, gondernes land, se G on der.
Gonfalonîêre (ital.), fanebærer; tidligere alm. titel
for en høiere, ofte militær embedsmand i de ital. byer,
undertiden d. s. s. podestå.
Gong el. gongong (tamtam) er et fra Øst-Asien
stammende slaginstrument i form af et broncebækken,
som slaaes med en læderklædt klubbe. Det bruges til
mere rystende effekter og skal først være anvendt i en
sørgemarsch af Gossec og Spontinis «Vestalinden», senere
i Gherubinis rekviem og Meyerbeers «Robert».
Gongora y Argote [gå’ngora i argå’te], Luis de
(1561—1627), berømt sp. digter, først jurist, siden geistlig,
altid i trange kaar. Han indførte i Spanien den
preciøse, skruede og dunkle stil, som fik en sterk udbredelse
blandt hans samtidige; den kaldes gongorismen eller
culteranismen (af estilo cuUo, den «dannede»
skrive-maade) og er et pendant til den ital. marinisme. Han
eiede i virkeligheden en betydelig poetisk begavelse, som
navnlig kommer til udtryk i de af hans digte, hvor han
enkelt og gratiøst efterligner folkevisen; her blev han
efterlignet af tyskeren Gleim.
Gongori^sme, se Gongora.
Goniatltes (palæont.), et samlenavn for en mængde
fossile blæksprutslegter, hørende til ammoniternes (s. d.)
gruppe; forekommer i devon- og stenkulformationen.
Gonïdîer (bot.) kaldes de smaa grønne eller
blaa-grønne alger, som i forening med en sop opbygger
laven. Se forøvrigt Lav.
Goniometer kaldes instrumenter, som bruges til at
maale krystallers vinkler. Det enkleste instrument er
anlægs-g., som bestaar af to om en fælles akse
dreibare linjaler, som bevæges om en i grader inddelt
halvcirkel. Til mere nøiagtige maalinger bruges det saakaldte
refleksions-g., som er et temmelig kompliceret
instrument, hvormed man ved hjælp af krystalfladernes
speiling bestemmer vinklerne.
Goniometrî, se Trigonometri.
Gonoko^k, se Dryppert.
Gono^lobus (hot.), se Kondurangobark.
Gonorrhoe (-rë), se Dryppert.
Gonse [gos], Louis (1846—), fr. kunstforfatter.
1875—93 chefredaktør for «Gazette des beaux-arts»;
udgav pragtverkerne «L’art japonais» (2 bd., 1883), «L’art
gothique» (1890), «La sculpture française depuis le XlVme
siècle» (1895), «Les chefs-d’oeuvre des musées de France»
(2 bd., 1900—04).
Gontaut [gôtâ’], Biron, se Biron G.
Gontsjaro^v, Ivan Alexandrovitsj (1812—91),
en af de betydeligste rus, romanforfattere, søn af en
kjøbmand i Simbirsk. Debuterede 1847 med «En
hverdagshistorie» (paa d. «Saaledes gaar det»), der med ét
slag gjorde hans navn kjendt. I 1852 foretog han en
verdensomseiling med en rus. fregat og skrev derefter
den mesterlige reiseskildring «Fregat Pallada». I 1859
og 1869 kom de to store romaner «Oblomov» og Gbryv»
med kraftige satiriske virkelighedsbilleder og
karaktertegninger fra livegenskabets tid. Særlig den første af
disse skaff’ede G. hans høie stilling i den rus. litteratur.
G. har et dybt indblik i sit folks sjæleliv, som han
tegner med klare, skarpe træk og fin formkunst. Hans
samlede verker udkom 1884—89.
Gonzaga, ital. fyrstefamilie, herskede i Mantua 1328
—1708, hvor deres hof under renaissancen var et
samlingssted for kunstnere og lærde. 1. Lod o vi co III
(d. 1478) bekjæmpede tyrkerne. Han var gift med Bar-
light-room (e) lanternekammer,
lights © pl, (dyre)lunger.
lignage (f) m, æt.
lignager (f) (m), slegtning,
frænde, retrait (m) 1. odelsret.
lignard ® m, linjesoldat,
ligne — (t) gleichen, ähnlich
sein; (noget l.nde) etwas der Art;
(sammenligne) vergleichen; (1. ud)
Steuern verteilen - © resemble,
be like; (trans.) liken, compare;
(ud) apportion, assess — (|)
ressembler, être semblable (analogue)
à; (1. en) tenir de; (trans.)
comparer (égaler) à; (ud) répartir,
asseoir; taxer (à).
ligne (f) f, snor; (flske)snøre;
linje; streg; retning, vei; række,
rang; linjetropperne, linjen; line;
ækvator, à la 1. snorret. en 1.
droite bent (ret) frem. 1. de
conduite leveregel. \. féminine
spindesiden.
lignée ® f, æt, efterkommere,
lignelse (bibelsk) — ®
Gleichnis n - (e) parable, simile — (D
parabole; allégorie f.
ligneous (§ træ(agtig)-.
ligner ® linjere; afmerke,
afsnøre.
lignette (g f, (tyndt) fiskesnøre,
ligneul (f) m, begtraad.
ligneur (f) m, (snøre)fisker (ogs.
skib).
ligneux (î) træ , ved(agtig)-.
lignifier d): se 1., lignify (e)
blive til træ, (for)træes.
ligning -(t) Gleichung; (skatte-)
Steuerverteilung f — (g (af skat)
apportioning, assessment ; (mat.)
Luftskibs-gondol.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
