Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gordon ... - Ordbøgerne: L - lily ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1085
Gordon—Gorilla
1086
eng. regjering nølede med hjælpen, og efter 10 maaneders
liaardnakket forsvar stormedes Kartum, hvor G. faldt til sine
landsmænds store harme og sorg. G.s dagbøger og breve
er udgivet i en mængde forskjellige udgaver. [Litt. ; Kirsten
D. Hansen, «G.G. som christen og soldat» (Bergen 1885);
CeciliaBååth-Holmberg, ^G. G. G., enlifsbild» (Stockh. 1894).]
Gordon [gå’dddn], Sir John Watson (1790—1864),
skotsk maler. Præsident for kunstakademiet i
Edinburgh, i sin tid Skotlands mest yndede portrætmaler.
Hans billeder er udtryksfulde, men svage i farven.
Gordon-Bennet løb [gå’dddn-]. Den verdensbekjendte
eier af «New York Herald», James Gordon Bennet,
indstiftede i 1906 for at fremme udviklingen af
luftskibsfarten flere internationale vandrepriser paa ialt 25 000 frc.
Priserne er overladt den internationale aeronautiske
forening (Fédération internationale aéronautique), der i den
anledning hvert aar arrangerer G.-B. 1. i et af de til
foreningen hørende lande. — Et andet internationalt
G.-B. 1. for automobiler er ligeledes arrangeret aarlig
siden 1900 af den franske automobilklub om en af
samme person opsat ærespræmie.
Gordon-setter [gå’dddn-sd’td], se Hunderacer.
Gore [gåd], Catherine Grace Frances (1799—
1861), eng. forfatterinde. Blandt hendes talrige romaner,
der skildrer livet i de høiere engelske kredse og skaffede
hende mange læsere, kan nævnes «Cecil» og «The
banker’s wife». Hun skrev tillige enkelte skuespil og
tekst og melodi til en del sange.
Gore [gåd], Charles (1853—), eng. biskop, 1894
canon af Westminster, 1902 biskop af Worcester og 1904
af Birmingham. I teologisk henseende er han en af de
mest fremragende førere for «ny-oxforderretningen», hvis
program er udviklet i «Lux mundi» (1889, 14 udg. 1904).
Af skrifter kan nævnes: «Roman Catholic daims» (1889),
cThe incarnation of the Son of God», «Bampton lectures»
(1891), «The body of Christ> (1901), «Spiritual efficiency»
(1901), «The permanent creed» (1905).
Gorée, Fransk Vest-Afrika, befæstet by paa en klippeø
indenfor Cabo Verde-halvøen ved indgangen til Dakors
havn. Før Frankriges vigtigste handelsby her, men
staar nu tilbage for Dakor og har kun ca. 2000 indb.
Grundlagt af hollænderne 1617, siden 1677 fransk, dog
britisk 1758—63 og 1809—15.
Goremykin, Ivan Longinovitsj (1840—), rus.
statsmand. 1882 overprokurator for senatet, 1891 adjoint
hos justitsministeren og 1895 hos indenrigsminister
Durnovo, hvis efterfølger han blev fra okt. s. a. til nov.
1899. Var derefter medlem af rigsraadet og blev 1906
Wittes efterfølger som førsteminister, men afløstes
allerede ved rigsdumaens opløsning i juli s. a. af Stolypin.
Gorge [gårz] er ved mindre, lukkede
befæstnings-verker og forter den linje, der vender bagud, eller den
længst fra fienden liggende side. Da g. ikke kan blive
udsat for fiendtlig artilleriild, gives den gjerne svagere
profil end de øvrige fronter og anordnes alene saaledes,
at den bliver stormfri og sikrer besætningen mod
overrumpling.
Go^rgias (omkr. 483—375 f. Kr.), berømt græ. sofist
(s. d.), f. i Leontinoi paa Sicilien; kom 427 til Athen
som gesandt fra sin hjemby for at opnaa hjælp mod
Syrakus. Ved denne leilighed blendede han ganske
lily-limette
Athen med sin veltalenhed; han bosatte sig nu i
Grækenland og levede som omreisende foredragsholder og
vel-talenhedslærer; beundret og rig; angrebet af Platon i
dialogen «G.». Bevaret er af ham et par smaaforedrag
(nogle har hævdet, at de er uegte). Han skaffede ved
sin virksomhed den attiske dialekt anerkjendelse som
skriftsprog.
Go^rgo var efter gamle græske sagn et rædselsfuldt
kvindeligt væsen, hvis blik havde trolddomskraft til at
forstene hver den, som blev rammet deraf. Der tales
ogsaa om tre Gorgoner, Forkys’ døtre, i det yderste
vesten, af hvilke M e d u s a er den enemægtige G. Det
er uhyrer med slanger i haaret, hugtænder og
malmklør, eller, som de mest i senere tid skildres,
vidunderlig skjønne, forførende kvindeskikkelser. Athene bød
Perseus dræbe Medusa; han udrustedes med et
speilblankt skjold, hvori kan kunde se hendes billede uden
at møde blikket, samt et sverd. Af den dræbtes blod
fremstod vingehesten Pegasus. Medusas hoved blev sat
i Athenes harnisk. — Mange kunstfremstillinger i
vekslende former, ogsaa som ondtafvergende tegn. Mest
bekjendt er et skjønt hoved i Villa Ludovisi i Rom og
en maske af lignende karakter i Glyptoteket i München.
Gorgoner, se Gorgo.
Gorgonzola, by i Italien, prov. Milano, ved
Martesana-kanalen, 23 km. n.ø. f. Milano; 4895 indb. (1901). G. er
bekjendt for sin ost.
Gori, by i Rusland, guv. Tiflis, ved Kura; 10 457
indb. (1897). Byen var tidligere hovedstad for fyrsterne
af Karthli.
Gorilla (gorilla savagei) er den største af de
antropomorfe eller menneskelignende aber. Har været omtalt
og ufuldkomment kjendt lige fra romertiden. Den
første, der bragte eksemplarer af arten til Europa, var
franskmanden Du Chaillu (s. d.), paa hvis undersøgelser den
meste viden om arten i vild tilstand er bygget. Du
Chaillus undersøgelser foretoges i midten af forrige aarh.
Siden er arten
studeret i
fangenskab. G. opnaar
en høide af
henved to m. for
hannernes vedkommende, og da den
er af meget før
legemsbygning og
meget lavbenet,
er den saaledes
i kroppen meget
større og sterkere
end mennesket
(se fig.). Kraniet
er hos den gamle
han overordentlig
tykt.
Hjernekassen meget liden.
Kjævepartiet er
overordentlig
kraftigt og
frem-staaende, og
hjerneskallen er langs
Gorilla (gorilla savagei).
Finger m - © little finger - (g
petit doigt; auriculaire m.
lily © lilje; (of the valley)
liljekonval.
lim — ® Leim m © glue;
(fugle-) lime — (f) colle (forte);
(fugle-) glu f.
limace (?) f, (zool.) (naken) snegl,
limaceous @ veisnegl-.
limaçon (?) m, snegl (med hus);
skjorte, escalier (m) en 1.
vin-deltrap.
limage (F) m, (af)filing.
limaille (f) f, filspaan.
liman (|) m, (geol.) liman.
limande ® f, (zool.) sletflyndre ;
(sjøudtr.) smerting.
limation @ filing, glatning,
limb (g) lem (arm, ben);
(træ)-gren; (is. astron.) rand; limbus
(paa sekstant); haandgangen mand ;
forsyne med lemmer; sønderlemme.
limbe ® m, (astron.) rand, kant ;
(mat.) limbus, inddelt cirkelrand;
(pl) de udøbtes helvede, forhelvede
== limbo, limbus ©.
limber © myg, smidig; protse
paa = 1. up; myge.
lime vb — (t) leimen — © glue
- ® coller.
lime sb — ® Besen m, Reis n
— © broom — ® balai m.
lime © (overstryge med)
fuglelim ; kalk ; lind(etræ); citron ; fange
(paa limpinden), snære,
lime ® f, fil; skjorte,
lime-kiln © kalkovn,
kalkbrænderi.
limer ® (af)fîle, file til, af.
limette ® f, (bot.) limette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
