Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gordon ... - Ordbøgerne: L - lily ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1087
limeur—limo(u)siner
issen og nakkebenene og ligesaa over øinene forsynet
med svære benkamme til feste for ansigtets og halsens
uhyre kraftige muskler. Hunnens kranium er betydelig
mere menneskeligt, og endnu mere er dette tilfælde med
ungerne, særlig kort efter fødselen. G. er hidtil kun
konstateret i Vest-Afrikas ækvatoriale urskoge mellem 2 ° n.
og 5° s. bredde, samt ved Aruvimielven, en nordlig
bielv til Kongo. Arten lever i familier, han, hun og unger
af forskjellig alder, der streifer om i skogene og nærer
sig af frugter og rødder. De foretrækker de aabne skoge
fremfor de egentlige tropeskoge med sammenfiltret
lianevegetation. Hunnen og ungerne sover om natten i et træ,
ved hvis rod hannen skal tilbringe natten sovende.
Angrebet, saaret og forfulgt skal g. være en frygtelig
modstander, særlig farlig i tidligere tider, da
skudvaab-nene var ufuldkomne, og den skal have meget lidet at
frygte af de andre vilde dyr, der bebor de samme skoge.
Selv løven skal bukke under for den. Imidlertid er dens
liv og egenskaber endnu ikke særlig udtømmende studeret,
og værdien af de forskjellige beretninger, der haves om
dens liv og egenskaber i det fri, kan saaledes ikke helt
sikkert bedømmes.
Gorinchem [kår-] el. Gor kum, by i Nederlandene,
prov. Syd-Holland; 11 727 indb. (1905). G. har en god
havn, arsenal, skibsb^^ggeri og fabrikation af taugverk,
sukker og tobak.
Gorkhaer, stamme i himalajastaten Nepal, til hvilken
fyrstefamilien siden 1768 har hørt. Opr. kaldtes
stammen khas; navnet g. har den faaet efter den lille by
Gorkha. G. hævder, at de stammer fra radjputer, som
ved muhammedanernes indtrængen blev fordrevet fra
Indien, og de taler en dialekt af hindi; i udseende
ligner de dog sterkt de med tibetanerne beslegtede
himalajafolk, om end forædlede ved indblanding af
indisk blod.
Gorki, Maksim, eg. Aleksej Maksim o vitsj
Pjeskov (1868(9)—), rus. forfatter, f. i Nisjnei Novgorod,
hvor hans fader var haandverker. Tidlig forældreløs
maatte G. allerede som barn sørge for sig selv, og under
uafladelig omstreifen søgte han i mange aar at ernære
sig ved de forskjelligste
slags arbeide; var
saaledes kok paa en
volgadamper, sjauer,
ved-hugger, æblesælger,
banevogter o. m. a. Sin
mangelfulde
skoleundervisning søgte han i ledige
stunder at bøde paa ved
at læse alt, hvad han
kunde faa fat i. Et
forsøg paa at komme til
universitetet mislykkedes. I
1892 offentliggjorde han
i Tiflis sin første
fortælling «Makar Tschudra»,
og to aar efter udkom
den rystende
bondenovelle «Tschelkasj», som
med ét slag gjorde G.
i, næsten verdensberømt.
Gorinchem—Gorm
1088
I forbausende kort tid opnaaede han en umaadelig
popularitet, og hans navn er nu maaske bedre kjendt end
noget andet af de nulevende yngre russiske forfatteres.
Af G.s senere verker skal nævnes romanerne «Foma
Gordjejev» (1901) og «:Tre mennesker» (1902) samt
scenestykkerne «Smaaborgere», « Natasylet», «Solens børn» og
«Barbarer». De omhandler hovedsagelig emner og
personer fra de lavere samfundslag, af hvis aandelige og
materielle liv han med selvoplevelsens kundskab giver
mange gribende skildringer. Hans typer og figurer er
ofte mesterlige, hans naturskildringer stemningsrige og
vakre, hans stil fortræffelig. Derimod lider ofte hans
verker af mangel paa kunstnerisk komposition og enhed
i handling. G. har flere gange været forfulgt af politiet.
I de sidste aar har han foretaget adskillige
udenlands-reiser. [Litt.: Dillon, «M. G.» (London 1902).]
Gorkime (gaaløie, gorkyte, kime, ørekyte, phoxinus
aphya), en til mortfiskenes underafdeling af karpefamilien
hørende liden ferskvandsfisk, der adskiller sig fra sine
nærmeste slegtninge navnlig ved meget smaa skjæl, slank,
ørretlignende kropsform og analfinnens korte fæste.
Farven varierer i høi grad efter kjøn, aarstid, døgntid og
omgivelser. I fuldt udviklet forplantningsdragt, der
frembyder en broget blanding bl. a. af smaragdgrønt, rødt,
glinsende hvidt, melkehvidt og sort samt sølv- og
guldglans, er hannen i fri tilstand en af vore allervakreste
ferskvandsfiske. Men farverne taber sig meget snart
efter fiskens død, ja selv i fangenskab. G. er udbredt
saagodtsom over hele Europa og Nord-Asien. I Norge
er den alm. paa Østlandet helt op til Røros, men synes
at mangle paa hele strækningen fra Numedalslaagen til
Tromsø amt, hvor den forekommer i Maalselven; ligesaa
findes den i de vasdrag i Finmarken, som kommer fra
distriktets indre dele. G. er en livlig og selskabelig fisk,
som vaar og sommer mest færdes i stimer paa grundt
vand, men mod høsten søger ud paa dybet, hvor den
tilbringer vinteren. Om vaaren gaar den stimvis op i
smaabække for at gyde paa stenet bund. Hos os spises g.
neppe, men den gjør nytte som agnfisk og som føde for
større fisk. Den bør dog ikke indføres, hvor den
mangler, da den gjør skade ved at fortære rogn og spæd yngel.
Gorkum, se Gorinchem.
Gorkyte, se Gorkime.
Gorlice [gårlftse], by i Østerrige, prov. Galizien, ved
Ropa; 6437 indb. (1900). G. har petroleumsraffinaderier,
svovlsyrefabrik og anden industri.
Gorm den gamle (d. omkr. 940), d. konge omkr.
860—940, var Skjoldung og synes .at have været søn af en
dansk vikingefyrste i England eller Norge, Svein
Langfod. Den islandske tradition lader ham være den første,
der samlede Danmark; dette er urigtigt, men G. har
aabenbart maattet kjæmpe med flere smaakonger, før
han omtr. 935 blev eneherre. Adam af Bremen beskyldte
ham, neppe med rette, for grusomhed og
kristenforfølgelse. Hedning var han imidlertid og afviste Unnis
omvendelsesforsøg. G., der naaede en meget høi alder,
var gift med Thyre Danebod (s. d.). Deres søn er den
senere konge Harald (Blaatand), som reiste den store
Jellingesten (s. d.) over sine forældre fjfr. Jellinge).
[Litt.: Olrik, «Konge og præstestand» I.; Steenstrup,
«Danmarks sydgrænse».]
Maksim Gorki.
limeur (f) m, filer,
limeuse (f) f, fllemaskine.
limier (?) m, støver, sporhund,
snushane,
liminaire (^ indlednings-,
limit (e) grænse; afgrænse,
begrænse, indskrænke. l.ed
(liability) kommandit, anonymt
aktieselskab.
limitatif (f) indskrænkende.
limitation © & ® f,
begrænsning, indskrænkning, grænse; ©
(jur.) præskription.
limite (f) f, grænse,
limiter (f) afgrænse, begrænse;
indskrænke.
limitrophe ® tilstødende,
grænse-.
limn © tegne; male (is. med
vandfarve); illuminere.
limon ® m, søle, mudder;
skaak; (trappe)vange ; (bot.) citron.
limonade — (t) Limonade f —
© lemonade - ® limonade f.
limonadier (g m, kafévert,
restauratør.
limoneux (gl sølet, mudret,
limonier (?) m, enspænderhest;
citrontræ.
limonière (D f, skjæker (paa
enspændervogn).
limonite ® f, myrjern.
limousin ® m, murersvend.
limo(u)sinage (?) m, grovt
murverk.
limousine ® f, (slags) ulster.
limo(u)siner (f) mure grovt,
klaske op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
