Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gossen ... - Ordbøgerne: L - linger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1093
Gossen—Goter
1094
Gossen, 46.56 km.^ stor flad, myrlændt og træbar ø
n.v. f. Molde, Akerø herred, Romsdals amt. Paa øen
ligger Akerø hovedkirke, og der bor 1046 mennesker;
især den søndre del er tætbebygget. Der er store vidder
udyrket, men d3’^rkbar jord. I den søndre del er der i
de senere aar paabegyndt træplantiiing.
Gossler. 1. Gustav v. G. (1838—1902), t. politiker,
blev 1877 medlem af rigsdagen, 1881 dens præsident og
var 1881—91 kultusminister. Han stillede sig forsonlig
overfor katolikerne, fiendtlig overfor polakkerne; ved et
keiserligt magtsprog tvunget ind paa vidtgaaende
skolereformer faldt han paa rigsdagens modstand. Død som
overpræsident i Vest-Preussen. — 2. HeinrichWilhelm
Martin v. G. (1841—), broder af ovenn., preus.
krigsminister. Deltog i krigen 1870—71, blev generalmajor
og 1896 — 1903 krigsminister. Han gjennemførte flere
væsentlige reformer, men manglede parlamentarisk evne.
Gossner, Johannes Evan gel i sta (1773—1858),
t. prest, blev 1797 prest i den katolske kirke. Under
paa virkning af mystiken og den religiøse vækkelse, som
gik gjennem Tyskland, fjernede han sig fra sin kirkes
opfatning, blev 1817 afsat og gik 1826 over til den
evangeliske kirke. 1829 blev han prest ved
Betlehemskirken i Berlin. G. arbeidede med megen nidkjærhed
for kristelig vækkelse, udgav flere opbyggelige skrifter og
har gjort et stort arbeide for hedningemissionen. Det
G.-ske missionsselskab er opkaldt efter ham.
Gossy^pium, se Bomuldsplanten. G. stypticum,
blodslillende bomuld.
Goszczynski [gåsiW nski], Seweryn (1803—76),
polsk digter. Deltog i frihedskampene 1831, hvor han
opildnede soldaterne ved sine revolutionære krigssange.
Hans første større digt og mest berømte verk er «Slottet
i Kaniov», en dyster, poetisk fortælling, der omhandler
den frygtelige opstand i Ukraine 1768. Verket skaffede
G. med ét navn som en af datidens ypperste romantiske
forfattere. Efter et ophold som flygtning i Galizien skrev
han sit mesterverk «Sobotka» (St. Hansfest) med
skildringer fra livet i Karpaterne og senere bl. a. den geniale
fortælling «Slotsruinernes konge» (1842), der giver et
fuldt udtryk for hans dybe følelser og mægtige fantasi.
Samlet udgave af hans digte udkom 1875.
Got [gå], François Jules Edmond (1822—1901),
beromt fr. skuespiller. Spillede fra 1844 paa Théâtre
français og optoges 1850 blandt societærerne. Hans fag
var først Mascarille og de andre klassiske tjenerroller,
men fra 1848 gik han over i det ældre karakterfag og
•slog der rigtig igjennem navnlig som Augier-fremstiller.
Han var den første aktive skuespiller, som (1881)
dekoreredes med Æreslegionens ridderkors.
Goter var paa folkevandringstiden og tidligere navnet
paa en af de mægtigste, talrigste, mest vandre- og
erob-ringslystne germanske stammer, tilhørende denne
folkegruppes «østgermanske» afdeling. De omtales allerede
af Pytheas (ca. 320 f. Kr.) som boende ved Østersjøen, og
ved dennes sydøstlige del (det nuværende Øst- og
Vestpreussen) findes de endnu bosat i de par første aarh. af
vor tidsregning. Dog har de i det mindste delvis ogsaa
boet nordligere, saaledes paa Gotland, og deres egne gamle
sagn berettede om det hele folks oprindelige udvandring
fra Skandinavien. I modsætning til de fleste øvrige ger-
linger ® m, hvidevarehandler;
lintøisforv alter.
lingerie (f) f, hvidevarehandel,
linsøm; klædekamrner til lintøi.
lingering © langvarig,
langsom; nølen, tøvring; forhaling;
langt (fortsat) ophold; (pi) (svage)
jester.
lingot (f) m, barre, stang,
lingotière ® f, barreform.
lingual © & (D tunge-; sprog-;
© ogs. tungebogstav, -lyd =
linguale (D f.
lingue (D m, (zool.) lange,
lin guet (F) m, (sjøudtr.) pal.
linguiform © tungeformig.
linguist ©, linguiste (|) m,
sprogforsker, sproglærd.
linguistic (e), linguistique (f)
sprog(videnskabelig)-; (f) ogs. f,
linger—link
manske folk var g. tidlig gaaet over til et monarkisk
styresæt. Paa gotisk lød deres navn gutans (gut-piuda,
d. e. got-pioâ, g.s folk), hvilket paa latin gjengaves med
guttanes, gothi o. 1. 12 aarh. e. Kr. udbredte g. sig
efter-haanden mod sydøst, og deres østlige gren, øst-g., besatte
egnene nord for det Sorte hav, hvor der endnu i 16
aarh. paa Krim fandtes efterkommere af dem. Vest-g.
grundede samtidig et rige i det senere Besarabien og
Podolien, hvorfra de ved midten af 3 aarh. angreb de
romerske provinser nord for Alperne. Derpaa
oversvømmede de Balkanhalvøen lige ned til Grækenlands grænser
og skaffede sig ved Sortehavet en flaade, hvormed de
herjede paa Lilleasien og de græske øer. Keiser Claudius
(Gothicus) tilføiede dem dog 269 ved Naissus (nu Nisch)
et for lang tid afgjørende nederlag, og vest-g. holdt sig
derpaa et helt aarh. i ro i den dem overladte romerske
provins Dacien. Her fik kristendommen i dens arianske
form stor udbredelse blandt dem, og deres biskop Wulfila
(Ulfila) (s. d.) reddede ved sin stykkevis bevarede overs, af
bibelen paa gotisk deres sprog og dermed en af de ældste
germanske hoveddialekter for den nyere forskning.
Omtrent paa samme tid havde øst-g. stiftet et mægtigt rige,
der strakte sig fra Sortehavet til Østersjøen, og hvis
hersker Ermanarik (oldn. Jarmunrekr) er blevet en af
hovedfigurerne ogsaa i den ældste nordiske sagnhistorie.
Han og hans folk blev imidlertid den første gjenstand
for hunernes voldsomme anfald, da disse ved sin
overgang over Volga 375 gav stødet til den store og langvarige
folkevandringsbevægelse. Øst-g. indlemmedes i hunernes
hærflokke, medens vest-g., vigende unda, søgte tilflugt
syd for Donau i Møsien, det nuværende Serbien og
Bulgarien. Herfra foruroligede de i en aarrække under
førere som Fritigern og Alarik det østromerske rige og
fra 401 af Italien. 410 oversvømmede Alariks flokke hele
den italienske halvø og indtog Rom, men stansedes allerede
samme aar ved Alariks død i Syditalien. Angrebet rettedes
derpaa vestover mod det sydlige Gallien og Spanien, hvor
der stiftedes et mægtigt rige, som dog snart maatte afstaa
sine galliske bestanddele til frankerne. I Spanien derimod
udvidedes vest-g s rige til gjengjæld sydover og
opretholdtes, omend tildels under voldsomme tronstridigheder
og en (især efter folkets overgang henimod aar 600 fra
arianismen til katolicismen) voksende klerikal indfl3"delse
til 711, da araberne i slaget ved Xeres de la Frontera
omstyrtede det vestgotiske herredømme og derpaa
underkastede sig størstedelen af Spanien. Vistnok reddede
smaa vestgotiske riger i landets nordlige bjergegne sin
uafhængighed; men da herfra længere ud i middelalderen
udgik den tilsidst seirende modstand mod det arabiske
vælde (se Spanien, historie), var den gotiske nationalitet
gaaet op i den spanske. — Ved det huniske riges
opløsning efter slaget paa den Katalauniske slette 451
gjenvandt øst-g. 454 sin uafhængighed og slog sig ned i
Pannonien, hvor 475 Theoderik blev deres konge. Han
førte dem som bundsforvante af den græske keiser ned
over Balkanhalvøen og derpaa, da keiseren fandt deres
tøilesløse skarer umulige at mestre, efter dennes
opfordring til Italien (489), hvor Odoakers herredømme inden
kort tid bukkede under. Theoderik stja-ede derpaa med
sine øst-g. Italien til sin død 526, men søgte forgjæves
at bringe en sammensmeltning istand mellem de katolske
sprogforskning, -videnskab
linguistics © pl.
linier (f) lin .
linière (f) f, linaker.
liniment © & (f) m, (tynd)
salve, smørelse.
lining © for(ing); belæg ; emalje.
1. paper makulatur, graat
pak-papir.
linjal se lineal
linje - ® Linie; Zeile f — @
line — (D ligne f, trait m.
linjere - (t) liniieren — (e)
rule - (f) régler (ligner), rayer.
linjeskib — (t) Linienschiff n
- (e) line-of-battle ship - ®
vaisseau (m) de ligne.
link ® venstre, die Linke
venstre haand, side; venstre (parti),
link @ led; forbindelses-, mel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
