- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
1111-1112

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gradatim ... - Ordbøgerne: L - litigiousness ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1111

liure—livelihood

europæiske g. og senere den Internationale jordmaaling.
Foruden den forannævnte deltagelse i den
norsk-svenskrussiske g. maa særlig nævnes deltagelsen i 1860-aarene
i den Mellemeuropæiske g.s forste arbeide, der var
planlagt som maaling af en gradbue mellem Palermo og
Kristiania; maalingen udstraktes imidlertid, efter forslag
af den Geografiske opmaalings mangeaarige direktør,
professor Hansteen, forbi Trondhjem lige til Værdalen.
De herfor fornødne geodætiske og astronomiske arbeider
udførtes under ledelse af professor Fearnley, senere af
en egen g.s-kommission. De deraf følgende beregninger
og publikationer er udført af Fearnley, oberst Haffner
samt professorerne Geelmuyden og Molin m. fl., hvortil
senere er kommet pendelobservationer af professor Schiøtz.
Den Norske g.s-kommission bestaar for tiden af
sidstnævnte tre professorer og generalmajor Nissen;
kommissionens arbeide omfatter nu udelukkende
pendelobservationer. Ved siden heraf udnyttes dog for g. de i Norges
geografiske opmaaling udførte første ordens trianguleringer
og arbeider med præcisionsnivellement og
vandstands-observationer.

Gradnet kaldes paa et kart det net, der dannes af
meridianer og paralleler. Paa de af Norges geografiske
opmaaling udgivne karter benyttes en saadan
kartprojek-tion, at meridianerne fremstilles ved rette linjer, som
altsaa angiver den sande nordretning paa kartet, medens
parallelerne er mere eller mindre krumme buer, der er
desto krummere, jo nærmere man kommer polerne.

Grado, 1. se Gradisca. — 2. Landsby i Spanien,
prov. Oviedo, Asturien, 27 km. v. f. Oviedo; 17125 indb.
(1900). G. har kanonstøberi og geværfabrik.

Graduale, eg. et vers af Davids salmer, som synges
i messen efter epistelen, dernæst navn paa en bog, som
indeholder kirkekorets sang. I denne betydning
beholdtes i Danmark navnet i N. Jespersens G. 1572 og
Kingos G. 1699.

Gra’dus (lat.), trin, grad, rang, akademisk grad (s. d.);
per g., trinvis; pro gra du, for (at opnaa en akademisk)
grad(en); g. comparationis, sammenligningsgrader (se
Komparation); g. prohibit i, forbudte
slegtskabs-grader, d. e. inden hvilke egteskab ikke kan indgaaes.

Gra^dus ad Parnassum (trin, vei til Parnasset\ en
lat. ordbog udg. af jesuiten Aler (Köln 1702); den var
forsynet med angivelse af de enkelte stavelsers længde
eller korthed og tilføielse af ensbetydende ord og
digteriske vendinger, saa at den kunde lette begyndere
arbeidet, naar de vilde skrive latinske vers. — Titel,
senere benyttet til alle slags lærebøger.

Graf, A’^rturo (1848—), ital. digter og filolog, f. i
Athen, af tysk herkomst, fik sin forste opdragelse i
Rumænien; fra 1882 prof. i litteraturhistorie i Turin. Den
mest bekjendte af hans digtsamlinger er «Medusa» (dyster,
pessimistisk). Han skrev ogsaa en roman, «II riscatto».
Har tillige vundet navn ved sine litteraturhistoriske og
folkloristiske skrifter, deriblandt «La storia del diavolo»
(tysk og norsk oversættelse).

Graflf, Anton (1736—1831), schweizisk tysk maler,
levede som hofmaler i Dresden og har malet en mængde
allegoriske og historiske, nu ganske værdiløse billeder i
tidens smag. Sit værd har derimod hans talrige
portræter bevaret. De skildrer ofte samtidens ledende per-

Gradnet—Grafisk Statisk

1112

sonligheder og aabenbarer en sund og ukunstlet realisme.
To portræter i Kunstmuseet i Kra.

Graffi’tO, se Sgraffito.

Grafisk (græ. grafein, skrive), hvad der hører til
skrive- eller tegnekunsten; billedlig, beskrivende.

Grafisk fremstilling er en anskueliggjørelse af
sif-fermæssige beregnings- eller erfaringsresultater ved hjælp
af linjer eller figurer istedetfor tabeller. Herunder
benyttes diagrammer (s. d.) eller kartogrammer (s. d.),
som oftest farvelagte. Den g. f. besidder det store
fortrin fremfor tabellariske sammenstillinger, at den giver
hurtigere og lettere oversigt, hvorved tillige en
sammenligning mellem de fremstillede størrelser falder let.
Anvendes hyppig i geografien, f. eks. for fremstilling af
folketæthed, fordeling af folkeslag, trosbekjendelser el. 1.,
i ingeniørvidenskaben, meteorologien, landhusholdningen,
lægevidenskaben, f. eks. ved iagttagelse af
legemstemperaturens tiltagen eller aftagen hos syge, i matematiken
og naturvidenskaben og ikke mindst i statistiken, hvor
den g. f. er et nær sagt uundværligt hjælpemiddel.

Grafisk kunst, fællesbenævnelse for alle
reproduk-tionsmaader af skrift og tegning. I snævrere
betj^d-ning kun de af disse, der gaar ind under bildende
kunst: træsnit, kobberstik, radering, litografi o. s. v., i
videre betydning ogsaa de mekaniske og fotomekaniske
reproduktionsmaader. G. k. deles i tre klasser: 1.
høi-tryk, hvorved det billede, der skal aftrykkes,
fremstilles ophøiet paa trykpladen (træsnit, autotypi o. s. v.);
2. dybtryk, hvor billedets linjer og toner ligger
fordybet i pladen ; tryksværten gnides ned i fordybningerne
og viskes bort fra resten af pladen (radering, kobberstik,
heliogravure o. s.v.); 3. fladtryk, hvorved de dele af
pladen, der skal give aftryk, og de, der ikke skal give
aftryk, ligger i samme plan; de sidste gjøres
uimodtagelige for den fede tryksværte ved at holdes fugtige
(litografi, algrafi, lystryk).

Grafisk statisk er en specialvidenskab, der omhandler
løsning af statikens opgaver ved hjælp af
konstruktionstegning istedetfor ved regning med matematiske formler.
Den blev grundlagt omkr. 1860 af prof. C. Gullmann i
Zürich. Den g. s. opererer fornemmelig med kræfter,
der fremstilles ved rette linjer af en vis længde, der
tilsvarer kraftens størrelse i kg., og med en vis retning og
beliggenhed. Paa grundlag af læren om kræfters
sammensætning og dekomposition sammensættes disse
kraftlinjer i den g. s. til forskjellige figurer (kraftpolygon,
taugpolygon, kræfteplan, m. v.), hvoraf
slutnings-resultaterne kan udledes. I den nyere tid har den g. s.
faaet et kraftigt fremstød ved indførelse af de saakaldte
influenslinjer (nærmere udviklet af professor
Müller-Breslau i Berlin). Den g. s. benyttes fornemmelig til
bestemmelse af kræfterne i de forskjellige led i
fagverks-broer, tagstole el. 1., samt til bestemmelse af jordtryk og
støttemures stabilitet; endvidere ved beregning af
tyngdepunkter, træghedsmomenter m. v. for plane figurer.
Benyttelse af den g. s. ved saadanne beregninger istedetfor
matematiske formler (analytisk beregning) har i mange
tilfælde betragtelige fordele. Man er for det første
uafhængig af regelmæssighed eller uregelmæssighed i de
givne forhold. Dette er af stor betydning, f. eks. ved
bestemmelse af tyngdepunkter for uregelmæssige figurer.

liure (D f, vognreb; (sjøudtr.)
(du beaupré) vuling.

Hv - ® Leben n; Leib m; (i
!.e) am Leben; (die) Taille (eines
Kleides) — life; (om klæder)
body; (midje) waist; (livligbed)
gaiety, spirit, animation, go,
activity, stir; (med 1. og sjæl) heart
and soul ; (paa 1. og død) mortal
(combat); (i l.e) alive - ® vie f;

(i l.e) en vie, vivant; (i levende l.e)
de son (mon) vivant; (med 1. og
sjæl) de corps et d’âme; tout
en-tier; (livlighed) ogs. vivacité, ani
mation f, entrain m; (sætte 1. i)
animer; électriser; (krop) corps m ;
(midje) taille t; {mave) ventre,
estomac m ; (mors ) sein m; (kjole)
corsage m.

livaare - (£) Pulsader f - (e)
artery — (f) artère f.

livagtig - ® leibhafl(ig) - (i)
life-like, lively; (drøm) vivid - (f)
en personne; réel, visible ; (om
lighed) vivant.

livarde (f) m, (ombord) spryd,
live op - (t) beleben - (e) rouse,
cheer up — ® ranimer.

live (e) leve; færdes; bo; klare

(berge) sig, om baad paa sjøen;
levende, 1. coals gløder.

livêche ® f, (bot.) løvstoli,
lo-stilk.

livegen — ® leibeigen — (^
serf — (f) attaché à la glèbe ; serf m.

livegenskab — ®
Leibeigenschaft f - (e) bond service,
serfdom — (f) servage m.
livelihood @ levebrød.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0636.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free