Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gram ... - Ordbøgerne: L - livsalig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1117
Gram—Grampians
1118
Gram, Hans (1685—1748), d. historiker; 1711—18
konrektor ved Vor Frue skole i Kbh., fra 1714 tillige
prof, i græsk ved universitetet. G. tilegnede sig tidlig stor
lærdom i forskjellige videnskaber, særlig i sprog og historie.
Han stod i stor gunst hos Kristian VI, som i 1730 gjorde
ham til kgl. historiograf og bibliotekar og 1731 til
geheime-arkivar. I disse stillinger og som medlem af adskillige
kommissioner udførte han et meget stort arbeide, G. var
en søgt raadgiver i alle videnskabelige spørsmaal. Hans
egne verker har en eiendommelig tilfældig karakter. Til
Meursius’ værdiløse Danmarkshistorie skrev han
omfangsrige og betydningsfulde noter (udkom 1746); han udgav
Krag og Stephanius’ «Kristian Ill’s historie» (1737) og
gjennemarbeidede Slanges «Kristian IV» (udkom 1749);
skrev desuden talrige afhandlinger i det af ham
grundede Videnskabernes selskabs skrifter, bl. a. om Valdemar
Atterdag og om «Hærmand og herremand». Størst
betydning har G. som grundlæggeren af den historiske
kritik i Danmark. Skjønt barn af den gamle tid ved
sin polyhistoriske dannelse brød han første gang
igjen-nem den Huitfeldske overlevering til et virkeligt
kildestudium; han underbyggede historien som videnskab ved
at jevnstille den den alt beherskende teologi og ved at
hævde, at «der er ingen ære uden i sandheden». fLitt.:
«Breve fra Hans G.» (1907).]
Gram, Hans Christian Joachim (1853—), d.
læge. Vandt 1882 universitetets guldmedalje og
disputerede 1883 for doktorgraden med «Størrelsen af de
røde blodlegemer». 1891 professor i farmakologi, 1892
overmedikus ved Frederiks hospital. Allerede tidlig
gjorde G. sig bekjendt ved den efter ham opkaldte
farvemetode til at skjelne store grupper af bakterier fra
hverandre («G. positiv» eller «negativ»). Har udgivet
klinisk-terapeutiske forelæsninger.
Gram, Jørgen Pedersen (1850—), d. matematiker
og forsikringstekniker, en tid medredaktør af «Tidsskrift
for matematik». Bekjendt for arbeider over
invariantteori, primtal og iagttagelseslære.
Gram, Sigurd Fafnesbanes sverd, var skjænket af
Odin til hans fader Sigmund, brudt istykker ved hans
død og smedet sammen af Regin til Sigurd.
Gram el. gramme betegner i forskjellige dele af
landet dels sommerfugllarver, især store
aftensværmer-og spinderlarver, der frygtes som formentlig giftige, og
dels firben og vandsalamandre, der ogsaa med urette
ansees som farlige og giftige. Megen overtro knytter sig
i det hele taget til «grammen», hvis bid menes at være
«giftigere end hugormens».
Gram, vegt i de lande, som har antaget metersystemet
(s. d.) = \ 1000 kilogram (s. d.). G. skrives forkortet g.
og er dannet af det fr. gramme, der igjen er dannet af
græ. gramma (eg. bogstav), hvilket i det gamle
Grækenland var = 1.455 kg. (myntvegt) eller = 2.01 kg.
(handels-vegt). G. er ogsaa den nygræske betegnelse for millimeter.
Gramatom, den mængde af et element, hvis masse
udtrykt i gram er lig atomtallet (se Atom), f. eks. 1
g. vandstof, 16 g. surstof o. s. v.
Gramineæ, se Græsfamilien.
Gramkalori, se Kalori.
Grammar schools [grckmd skulz] kaldes i England
og Nordamerika lavere latinskoler, som forbereder for de
livsalig—livsglad
«public schools»
øverste klasser af de engelske saakaldte
og for de amerikanske «high schools».
Grammatikk, sproglære, kaldes i videre forstand den
videnskab, som arbeider paa at fremstille lovene for
sprogets bygning. Der kan skjelnes mellem deskriptiv,
historisk og filosofisk behandling af g , alt eftersom
vegten er lagt paa redegjørelse for en bestemt tids
sprogbrug, udviklingen fra ét sprogtrin til et andet eller de
psykologisk-logiske forudsætninger for sprogbygningen.
G. kan inddeles i betydningslære (semasiologi), formlære
(morfologi) og l^^dlære (fonologi); oftest deles den dog,
opfattet i snævrere forstand, i bøiningslære (fleksion) og
ordføiningslære (syntaks). Formlæren er i ethvert fald
kjernen af g., medens betydningslæren berører det
leksikalske og lydlæren det fysiologiske i sproget.
Grammati^t, se Tremolit.
Gramme [gram], ZénoteThéophile (1826—1901),
helg. elektrotekniker, var forst modelsnedker hos det
elektrotekniske selskab
Alliance i Paris, tog 1869
patent paa en
elektromagnetisk maskine med
det efter ham opkaldte
ringanker (se Anker, elektr.),
ombyttede 1872 de
permanente magneter med
elektromagneter og
konstruerede den første dynamo.
G.-selskabet i Paris har
leveret en mængde maskiner
efter G.s patent. G. fik
grand prix paa
udstillingerne i 1879 og 1881,
der-paa en belønning paa 20 000 frc. af regjeringen og
endelig Voltapræmien paa 50 000 frc.
Grammes maskine [grams -], se Gramme, Z. T.
Grammichele [-kéle], by paa Sicilien, prov. Catania;
15 075 indb. (1901). G. har vin- og kvægavl og stenbrud.
Grammofon, se Fonograf.
Grammolekyl, kem. udtryk for den mængde af et
stof i gram, som modsvarer dets molekylvegt. Et g.
svovlsyre (H2SO4) er altsaa (afrundet) 98 gram (vandfri)
svovlsyre.
Grammont [gramô’J, by i Belgien, se
Geerards-bergen.
Gramont [gramö’J, Antoine Alfred Agénor,
hertug af (1819—80), fr. diplomat, i 1850-aarene gesandt
ved forskjellige tyske hoffer, i Turin og i Rom, 1861—70
i Wien, hvor han arbeidede for allianceplaner mod
Preussen. 15 mai 1870 fr. udenrigsmininister i Olliviers
ministerium og som saadan ivrig for krigen med Preussen,
som han i høi grad bidrog til at fremkalde ved sine helt
fantastiske og vildledende forsikringer om omfattende
alliancer. De første fr. nederlag fremkaldte ministeriets
afgang allerede 9 aug. G. drog til England. Udgav 1872
«Frankrige og Preussen før krigen» og 1875 «Nutid og
fremtid», hvori han søgte at retfærdiggjøre sig selv og
gjøre Bismarck til den egentlige fredsbryder.
Grampians, The [ås græmpidnz], fjeldkjede i
Skotland, opfylder hele den midtre del af landet fra
Glen-more nan Albin i nordvest til det skotske lavland i syd-
Grammes maskine.
livsalig — ® holdselig — ©
blessed, blissful, genial - (f) plein
de gråces; ravissant; alTectueux.
livsanskuelse, -opfatning —
® Lebensanschauung f - (e) views
of life, moral views pi — (?)
manière (f) d’envisager la vie;
opini-ojîs (f pl) sur la vie.
livsarving — ® Leibeserbe,
leiblicher Erbe m - @ heir (of
the body) - (f) héritier naturel m.
livsbetingelse - ®
Lebensbedingung f - (ê) essential
condition, condition of life; (en 1. for)
of vital importance, vital to - (f)
condition (f) vitale.
livseliksir - (t) Lebenselixir n
- @ elixir of life — (?) élixir (m)
de longue vie.
livsfare - ® Lebensgefahr f
~ (e) danger of life - (f) danger
(m) de mort; (au) péril (m) de ma
vie.
livsfarlig - (t) lebensgefährlich
— (e) perilous, mortal - (f) très
dangereux, grave, mortel(lement),
grièvement.
livsfornødenheder — (t)
Lebensbedürfnis n, -notdurft f — (ê)
necessary (requisite) of life — (f)
nécessite f (de la vie).
livsforsikring - (t)
Lebensversicherung f — (el life-insurance
- (f) assurance (f)\ur la vie.
livsførelse — ® Lebensführung
f — (e) life, career, conduct through
life - (f) vie, conduite f.
livsglad — ® lebensfroh — @
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
