Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gram ... - Ordbøgerne: L - livsalig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1119
livsglæde—livstegn
øst og naar nær vestkysten i Ben Nevis, de Britiske
øers høieste top, 1343 m. Fjeldkjeden har en hel del
smale dale med lange sjøer, bekjendt for sin skjønhed
(Loch Awe, Loch Lomond, Loch Kathrinc\ Fra vest
strømmer til Nordsjøen elvene Spey, Dee, Tay og Forth.
G. bestaar af gneis, granit og skif&i’e.
GramækviWle^nt, kem. udtryk for den mængde af
et stof i gram, som modsvarer dets ækvivalentvegt (se
Ækvivalent). Et g. svovlsyre (Hg SO 4) er altsaa
(afrundet) 49 gram svovlsyre, halvparten af et
gram-molekyl, da svovlsyren er toværdig.
Gran, Gerhard von der Lippe (1856—), n.
litteraturhistoriker; filologisk eksamen 1881, lærer i sin fødeby
Bergen, fra 1895 adjunkt ved katedralskolen. Høsten 1899
seirede han i konkurrancen om det ledige professorat
ved universitetet i Kra. i nordisk litteraturhistorie, som
han tiltraadte vaaren 1900. 1902 — 03 opholdt han sig i
udlandet for at studere akademisk undervisning, særlig
seminarøvelser. Efter hjemkomsten fik han 1903 oprettet
et litteraturhistorisk seminar ved vort universitet og
udgiver fra 1906 serien «Smaaskrifter fra det litt.-hist.
seminar». G. er en pædagogisk kraft, og hans arbeide
ved seminaret har ført litteraturstudiet ind i moderne
spor og virket befrugtende ogsaa paa søsterfagene. Fra
1880 af har G. offentliggjort mange afhandlinger og
kritiker, foruden oversættelser. Med forkjærlighed har
han behandlet Wergelandstiden, saaledes i sin bog
«Norges dæmring» (1899). I det af ham redigerede verk
«Nordmænd i det 19 aarhundrede» har han selv skrevet
biografierne af Welhaven, Wergeland, Bjørnson og Ibsen;
særlig bør Wergelandsskildringen fremhæves. Sammen
med ,J. Brunchorst (s. d.) grundlagde G. i 1890 «Samtiden»,
det anseede tidsskrift for politik, litteratur og
samfunds-spørsmaal, som han fra 1892 har redigeret alene. Fra
1904 er han tillige redaktør for Norge af det Letterstedtske
«Nordisk tidskrift». I aarenes løb har G. holdt mange
offentlige foredrag om litterære emner i Norge og Norden.
1900—08 var han litterær konsulent ved Nationalteatret.
Gran, Haaken Hasberg (1870—), n. botaniker,
dr. phil. 1902, siden 1905 professor i botanik ved Kra.
universitet. Af udgivne arbeider skal særlig fremhæves
hans undersøgelser over havalger og plankton ved Norges
kyster og i det Norske nordhav. Er ogsaa varmt
interesseret for det norske havebrug og er siden 1908 formand
i styret for selskabet Havedyrkningens venner.
Gran, herred i Kristians amt omkring den sydlige
del af Randsfjorden, 351.33 km.^ med 4154 indb.; 12.97
pr. km.^ Herredet, der svarer til G. prestegjeld og sogn,
strækker sig som et forholdsvis smalt belte med
hovedretning i øst—vest og grænser mod Buskerud amt i vest
og Akershus i øst. Det opdeles ved Randsfjorden i en
vestlig del, der er opfyldt af skogaaser optil ca. 500 m.,
og en østlig del. Den østlige del falder igjen naturlig i
to afsnit: 1. De veldyrkede bakkepartier fra Randsfjorden
og østover forbi den forsænkning, der danner en
fortsættelse af Hakedalen. 2. Det østligste, høiere
skogaas-parti (høider optil henved 800 m.) med de mange vande
og vasdrag (Hadelands almenning) paa grænsen mod
Akershus. Fra den isolerede fjeldtop Sølvsberget (484 m.)
mellem G. kirke og Randsfjorden haves en vid udsigt
over de brede hadelandske bygder. Af arealet opgives
Gramækvivale’nt — Gran
1120
135.41 km.’^ at være skog og 26.98 km.’ ferskvand (heraf
falder 16 km.^ paa Randsfjorden). De vigtigste næringsveie
er jordbrug og skogdrift, hvortil kommer en del
fabrikdrift; ét me^ri. Der er flere sag- og møllebrug, to
garverier, to teglverker m. m. Nordbanen fører gjennem
distriktet, og stationerne G. og Jaren ligger inden
herredet. Ved G. station er vokset op en forholdsvis tæt
bebyggelse med privat middelskole, flere hoteller m. m.
Vest for stationen, oppe paa det vestlige plateau i en
liøide af 330 m. ligger de bckjendte «søsterkirker», ifølge
Gran: Søsterkirkerne.
et falskt sagn opført af to søstre, som ikke vilde besøge
samme gudshus, og derfor byggede hver sin kirke. Den
største er endnu i brug; den er indviet St. Nikolaus, er
opført ca. 1100 som en treskibet, romansk basilika af
kvadersten, staar stilistisk nær Gamle Aker og
Ringsaker kirker; udvidedes under gotiken i det 14 aarh. og
er nu restaureret. Tæt ved kirken ligger gaarden
Grane-volden med det gamle tingsted for Hadafylke og
preste-gaarden med «Stenhuset», der ogsaa kaldes Konventstuen.
G. sparebank, oprettet 1857. Antagen formue (1908)
5138 560 kr., indtægt 733 508 kr.
Gran (ung. Garam), bielv til Donau, Ungarn, kommer
fra Kralova Hora i komitatet Gömör, flyder i vestlig
retning og boier ved Neusohl mod syd og falder i Donau
midt mod byen Gran; 275 km. lang.
Gran. 1. (Ung. Esztergom Varmegye). Komitat i
det vestlige Ungarn, paa begge sider af Donau og
omkring elven G.s nedre løb; 1123 km.^ 87 651 indb.
(1900). G. frembringer mais, frugt og vin (rødvin). —
2. (Ung. Esztergom). Hovedstad i komitatet, ved Donau,
ligeoverfor elven G.; 17 909 indb. (1900). G. er sædet
for en erkebiskop, har 9 kirker og 4 klostre og driver
handel med trævarer og korn. — G. er en af de ældste
byer i Ungarn og fandtes allerede paa romernes tid, var
i den første tid hovedstad, indtil den 1241 blev ødelagt.
1543 — 95 og 1605 — 83 tilhørte G. tyrkerne, og 1708
gjordes den af Josef I til kongelig fristad.
Gran (picea), siegt af g.-familien med temmelig faa
arter, alle eviggrønne trær; kun én art er vildtvoksende
i Norge, p. el. ahies excelsa. Denne har tætsiddende,
kortspidsede og som de øvrige arter i tversnit firkantede
naale, som udgaar fra smaa opsvulmede partier paa gre-
light-hearted, -buoyant — ®
heureux de vivre, joveux.
livsglæde Lebensfreude f
- (e) joy of life - (f) joie (f) de
vivre.
livskraft — ® Lebenskraft f,
-vermögen n — (e) vital power —
(f) force vitale; vigueur f.
livskraftig — ® lebenskräftig
- © vigorous — (f) vivace;
vigoureux.
livslede — (t) Lebensüberdruss
m - © disgust (tedium) of life,
life-, world weariness — (g dégoût
(m) de la vie.
livsledsager(inde) — (t)
Lebensgefährte m, -gefährtin f — ©
partner for life — (f) compagnon
m (compagne f) de Aie.
livsløb - ® Lebenslauf n
-@ career; course of life — ®
(cours de la) vie ; carrière f.
livsophold - ®
Lebensunterhalt m — @ (means of)
sustenance, subsistence, maintenance
of life - ® subsistance; gagner sa
vie f.
livssag, -spørsmaal — ®
Sache auf Leben und Tod f - ©
matter of life and death, of vital
importance — ® affaire de la plus
haute importance; question (f)
vitale (capitale).
livsstraf — ® Todesstrafe f—
(e) capital punishment; (under 1.)
on pain of death — ® peine (f)
de mort, peine capitale.
livstegn - ® Lebenszeichen n
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
