Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grantrodbark ... - Ordbøgerne: L - lobpreisen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1127
löcherig-lock-up
Grandios (ital.), opliøiet, storartet.
Grandiöso (ital.), storartet, ophøiet (mus.).
Grandi^ssimo (ital.), størst; spil i Fhombre, boston o. fl.
Grandjean [gransån], Axel Carl William (1847—),
d. komponist, sangforeningsdirigent, kor- og balletdirigent
ved det Kgl. teater, tidligere kapelmester ved
Dagmarteatret. Han har komponeret operaerne «De to
armringe», «Colomba», «I møllen», «Oluf», operaballetten
«Helgensverdet», anden balletmusik, sange, korverker,
pianomusik. Han har ogsaa leveret en samlet udgave
af musiken til Holbergs komedier.
Grand jeu [grå zø] (fr.), fuldt verk, alle
orgelstem-mers medvirkning under spillet.
Grand junction kanal [grænd dzuijksdn -J, kanal i
England, bygget 1805, 149 km. lang, 13.4 m. bred, 1.5 m.
dyb, 136 sluser og forbinder Oxfordkanalen med Themsen.
Grand jury [grænd dzuri] (eng.), anklage- el. kanske
rettere tiltalejury. Spørsmaalet, om tiltale (s. d.) skal
reises mod en mistænkt, afgjøres i regelen af en
embeds-myndighed (jfr. Paatalemyndigheden). I England
(og tidligere ogsaa i Frankrige) forelægges derimod
spørsmaalet tiltale (true bill) eller ikke tiltale (no bill) for
en særlig lagrette, der kaldes g. j. (den store lagrette) i
modsætning til den dømmende lagrette.
Grand prix de Paris [grå pri d’ pari’] (alm. kaldt
«Grand prix»), hesteveddeløb ved Longchamps
(Boulogne-skogen, Paris) i juni. 3000 m. fladløb for treaarige hingster
og hopper, vegt 55 kg. Vinderen faar 200 000 frc. og
samtlige indskud og forfeits (optil 50 000 frc.). Det er
Frankriges værdifuldeste løb og samler som regel det største
publikum. Totalisatoromsætningen gaar ofte op i 2 mill.
frc. paa det ene løb. Det mest kjendte «G. p.» var 1904,
da Edmond Blancs tre heste, «Quo Vadis», Gains» og
«Vinicius», kom ind som første, anden og tredje hest.
Grand prix de Rome [grå pri d’råm], Romerprisen,
stipendium til et fem aars ophold ved det franske
akademi i Rom, som ydes den, der vinder den store pris
ved Pariserakademiets aarlige udstilling. Institutionen
har delvis eksisteret siden 1666, men fik sin faste form
af konventet 1793.
Grand Rapids [grænd ræpidz]. 1. By i de Forenede
stater, Michigan, ved Grand River, 50 km. fra elvens
munding i Michigansjøen; 87 565 indb. (1900), hvoraf 23 896
er født i udlandet. G. har betydelig industri, især i
tilvirkning af møbler, træmasse, papir og maskiner. I
1900 var der 14 361 arbeidere, og produktionsværdien
var 24.6 mill. dollars. I nærheden findes gipsbrud. —
2. By i de Forenede stater, Wisconsin, ved
Wisconsinelvens vandfald, der yder drivkraft til mange fabriker;
4493 indb. (1900).
Grand River [grænd ri’vd]. 1. Elv i de Forenede
stater, Michigan, falder ud ved Grand Haven i
Michigansjøen, er seilbar indtil de 6 m. høie fald ved Grand
Rapids; 430 km. lang. — 2. Østlig kildeelv til Colorado
i Nordamerika, gaar gjennem dybe dale, canons, og
forener sig med Green River; 560 km. lang.
Grand-seigneur [grå-sænø’r] (fr.), stor herre, fornem
mand. At optræde som g.-s. er d. s. s. at optræde
overlegent sikkert, rundhaandet og korrekt, som man kan
vente det af en mand af gammel, fornem og rig familie.
Grandson [gråso] el. G r a n s o n, by i Schweiz, kanton
Grandios—Granitt
1128
Waadt, ved Neuchåtellersjø; 1778 indb. (1900). Byen
er af romersk oprindelse. 1475 indtoges den af
schweizerne, men fratoges dem i feb. 1476 af Karl den dristige
af Burgund. Faa dage efter vandt schweizerne 2 mars
en fuldstændig seier over hertugen og gjorde et rigt bytte.
Grand Trunk-kanal [grænd trvrik-], kanal i
England, bygget 1766—77, 149 km. lang, 1.4 m. dyb, har
91 sluser og forbinder Mersey med Trent og derved det
Irske hav med Nordsjøen.
Grandville [gråvi’l], Jean Ignace Isidore
Gérard, kaldt G. (1803—47), fr. tegner, har særlig i bladet
«La caricature» udført en række vittige karrikaturer,
som ofte var rettet mod julikongedømmets mænd. Sin
satire skjulte han ofte i dyretegninger, hvad der bidrog
til at mindske dens brod.
Grane, Sigurd Fafnesbanes hest.
Granet [grande], François Marius (1775—1849),
fr. maler, udførte elegante og populære genrebilleder.
Granfamilien (abietaceæ) (bot.), familie af naaletrær
med naaleformede og skruestillede blade og enbo
blomster. Hanblomsterne er sammensat af talrige støvblade
og ser ud som rakler. Hvert støvblad bærer to
støvsække, som aabner sig ved spalter; støvkornene har to
blæreformede, tilsidst luftfyldte udvekster, der tjener
som flyveapparater til hjælp ved kornenes spredning.
Se fig. i art. Furu. Hunblomsterne sidder som hos andre
naaletrær i stort antal tæt sammen og danner en
rakle-lignende blomsterstand, konglen. Hunblomsten har en
meget enkel bygning og bestaar kun af et frøblad,
«frøskjæl», som paa sin overflade bærer to frøemner
med aabningen, frøemnemunden, vendt nedad. Udenfor
frøbladet er der et dækskjæl, som hos enkelte slegter er
smaa og uanselige, hos andre lige store og endog større
end frøskjællene. Bestøvningen foregaar ved vindens
hjælp, og befrugtningen sker kortere eller længere tid
efter denne, forskjellig for de forskjellige slegter.
Frø-skjællet tiltager sterkt i størrelse, især efter
befrugtningen, og bliver til det træ- eller læderagtige
«kongle-skjæl», som bærer to frø; disse har gjerne en vinge,
egentlig en hindeagtig del af frøskjællets overflade, løsnet
ved frømodningen. Frøene har frøhvide og flere end
to, kransstillede kimblade. Ca. 120 arter, væsentlig
udbredt i den nordlige tempererede zone. Herhen hører
f. eks. gran, furu, ædelgran, ceder og lærketræ (s. d.).
Granfelt, Axel Fredrik (1815—92), en af Finlands
betydeligste teologer, virkede 1854—75 som professor i
dogmatik og moral ved Helsingfors universitet. Af hans
skrifter kan nævnes «Kristlig dogmatik» (1861) og «Den
kristlige sedeläran» (1872—73).
Granfossen, vandfald (35 m.) i Værdalselven ;
repræsenterer 540 eff. hk.
Grangemouth [grèndzmdp], havneby i Skotland,
grevskabet Stirling, tæt ovenfor Carrons munding i Firth of
Forth; 7968 indb. (1901). G. har dokker, skibsverft og
udfører jern og kul.
Granïkos, elv i det nordvestre Lilleasien, bekjendt
ved den seier, som Alexander den store her vandt over
perserne i mai 334 f. Kr.
Granitt er en eruptiv bergart, som bestaar af feldspat
(overveiende ortoklas, i mindre mængde oligoklas), kvarts
og glimmer (mest biotit), hvilken sidste kan erstattes af
löcherig ® hullet.
locheter (î) omgrave, gi-ave om.
lochia © pl, lokier, udtømmelse
efter fødsel.
lock © laas; indelukke, aflukke;
sluse; (haar)lok; laase; gjøre fast,
stanse; indelaase, (-)slutte (i sine
arme); udstyre med sluser; laases,
lade sig laase; slutte (gribe) ind i
hinanden.
Lockaas (t) n, lokkemad,
lockage © slusemateriale, • verk,
-penge.
Locke (t) f, krølle, lok.
locken ® lokke; krølle.
Lockenkopf (t) m, krøltop,
locker ® løs, ustø; løs paa
traaden.
locker © leddik, lerk; (tilsjøs)
kistebænk, (vægfast) skab.
lockern ® løsne; slappe.
Lockerung (t) f, løsnen,
opløsning, slappelse.
locket © (liden) laas ; medaljon.
Lockgesang (t) m, lokkesang.
lockig ® lokket, krøllet,
lock-jaw © mundklemme,
lock-keeper © slusevogter,
lockout © arbeidsstansning
(foretaget af arbeidsherren).
lock-plate © laaseblik.
locksmith (e) kleinsmed,
laase-smed.
Lockspeise (t) f, aate,
lokkemad.
Lockspitzel (t) m, lokkespion.
lock-Step © gaasegang.
Lockung (t)f, lokking, fristelse,
lock-up © (lensmands)arrest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
