Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Granitgneis ... - Ordbøgerne: L - Lockvogel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1129
Granî^tgneîs—Grant
1130
Lockvogel —lodde
hornblende eller (sjeldnere) pyroksenmineraler. Af
underordnede bestanddele har man jernertser, apatit og zirkon.
Undertiden forekommer titanit, kordierit, ortit, topas,
granat, turmalin. G. er sure bergarter, mindst 67 pct.
kiselsyre. Farven er rødlig eller graa. Efter
mineralsammensætningen inddeles g. i: 1. Egentlig g. eller
toglimmer-g. med baade biotit og muskovit. 2. Gr an i tit,
der kun fører biotit. 3. M u sko vi tg. med bare
muskovit. 4. H o r n b 1 e n d e-g., som fører hornblende
istedet-for glimmer. Den mest udbredte varietet er granititen.
Efter det kemiske indhold deles g. i en kalirække,
som er rigere paa kali end natron, og en
natronrække, hvor det omvendte er tilfældet. Efter
strukturen adskiller man jevn kor ne de g., som er de mest
alm., og porfyr-g. Til g.s gangbergarter hører
g.-porfyr, som har en mere porfyrisk struktur end
porfyr-g. Endvidere kvartsporfyr, der har
ind-sprængninger af feldspat og kvarts. En mere grovkornet
struktur end den egentlige granit, men hovedsagelig de
samme bestanddele har de granitiske
pegmatit-gange, som kan have meterlange mineralindivider.
Skrift-g. er en mere eller mindre fin sammenvoksning
af feldspat og kvarts, hvor kvartsen paa feldspatens
spalteflader danner figurer, som minder om hebraiske
skrifttegn. G.s dagbergarter kaldes li par iter
(r hy oli ter). Ved presning under fjeldkjededannelse
antager g. en stribet parallelstruktur og fører forskjellige
navne efter omvandlingens grad (stribede g , g.-skifere,
g.-gneiser, gneis-g., gneiser). Protogin-g. er ogsaa
en saadan omvandlet g.; den indeholder nydannede
mineraler som muskovit, klorit, talk o. a. G. er den
mest udbredte af alle eruptiver og tilhører særlig
grundfjeldet. Efter den geologiske alder inddeler man de i
Norge forekommende g. i gamle g. og yngre g. De første
tilhører grundfjeldet og udgjør store dele af dette baade
i det sydlige, vestenfjeldske og nordlige Norge.
Fredriks-hald- og Fredrikstad-g., der har stor teknisk anvendelse,
hører hid. De yngre g. gjennemsætter vore
forstenings-førende formationer. De sedvanlige røde g. inden
Kristianiafeitet (Drammen, Røken o. s. v.), de hvide g. paa
Dovre og i det trondhjemske, protogin-g. ved Trondhjem
og en hel del g. i det nordlige Norge er saadanne yngre g.
Af ertser fører den kun tinertser, kobberertser og
jern-malmleier (Sydvaranger) i nogen mængde. — G. danner
grundlaget for en betydelig og gammel industri, idet
allerede Ægyptens pyramider er bygget deraf. Efter en
relativt beskeden tilværelse gjennem flere sekler tog
g.-industrien ny fart i forrige aarh., nærmest foranlediget
ved dampkraftens nyttiggjørelse for samfærdselen og
byernes sterke vekst. Arnestedet for industriens
gjen-opblomstring er Aberdeen (Skotland), i hvis nærhed findes
store forekomster af vakre g.-sorter. Forøvrigt drives
g.-industri i Cornwall, paa Guernsey og i Normandie
samt i Norge (Idefjord, Fredrikstad, Grorud,
Drammens-fjorden og Vestlandet), Sverige (Bohusian) og Danmark
(Bornholm), foruden i Tyskland (Bayern, Schlesien,
sach-sisk Schweiz) og i Italien. De norske g.-brud, særlig i
Idefjorden, hører til de fordelagtigste, som findes, hvilket
kommer af heldig beliggenhed nær sjøen i forbindelse
med regelmæssig lagring og kløvbarhed i flere retninger.
Drammensdistriktets g. udmerker sig ved kløvbarhed i
én retning, hvilket betinger anvendelse til alt, som har
pladeform, særlig i den kemiske storindustri, idet den
samtidig er syrefast. G. anvendes fornemlig til
brolægning, bro- og kaibygning, façadeforblending (som «raakop»
eller glathuggen efter forskjellig fmhedsgrad) samt i
poleret tilstand til søiler og monumenter. Polering af
g. var ukjendt i Europa, indtil efter sigende en
skotlænder omkring midten af forrige aarh. bragte metoden
med sig hjem fra en reise til Ægypten. [Litt.: G.G. Riiber,
«Norges g.-industri» (1893).]
Grani^tgneis, se Granit.
Graniti’t, se Granit.
Grani^tporfyr, se Granit.
Granja [grånl^a], La, slot i byen San Ildefonso i
Spanien, prov. Segovia, paa nordsiden af Sierra de
Gua-darrama, 1266 m. o. h. Det byggedes af Filip V 1724—27
i Versailles’ stil og benyttedes som sommerresidens.
Gratikorsneb, se Korsneb s legten.
Grannelag og grænd er to norske ord, som
mangesteds bruges om hinanden i samme betydning. Egentlig
er der følgende forskjel: grænd betegner en samling af
gaarde, som ligger nær sammen og ofte bestemt adskilt
fra andre ved naturlige grænser, skog vand, fjeld. — G.
er alle opsiddere taget under et, som bor i samme grænd.
I nogle bygder har g. en mere ubestemt betydning af
naboskab. Ofte falder g. (grænden) og belag (s.d.) sammen.
Gransanger, se Løvsangerslegten.
Gran Sasso, se A p e n n i n e r n e.
Gransee, se Grandson.
Gransherred, herred i Bratsberg amt, paa grænsen
mod Buskerud amt, straks v. f. Kongsberg, 416.76 km.^
med 1221 indb.; 3.14 pr. km.^^ Herredet, der svarer til
G. sogn af G. prestegjeld, er et indlandsskogdistrikt
omkring den søndre del af Tinnsjø. Langs Tinne, der
gjennem-strømmer den sydlige del af herredet, gaar en sommeren
1909 færdigbygget privat jernbane mellem Tinnoset og
Notodden. Den væsentlige bebyggelse er omkring G. kirke
og langs Tinnsjøens vestbred. I nordøst, paa grænsen
mod Buskerud, ligger det 1370 m. høie Blefjeld (s. d.),
forøvrigt er høidebestemmelserne i disse trakter sparsomme
og lidet nøiagtige. Af arealet opgives 7.7 km.^ at være
aker og eng, 200 km.^ skog, resten er udmark, snaufjeld,
myr og vand; ferskvand ialt 28.4 km.^ Den vigtigste
næringsvei er skogbrug og jordbrug. Skogen er veksterlig,
men sterkt hugget; den tilhørte tidligere for en væsentlig
del Kongsberg sølvverk. Havnegangene er mindre gode.
Herredet staar ved hovedveie i forbindelse med
Kongsberg om Notodden og Meheia eller om Bolkesjø, forbi det
kjendte sommerpensionat (s. d.). Den østlige del af herredet
hører med hensyn til skole- og kirkeanliggender til Øvre
Sandsvær i Buskerud. Antagen formue 1908 3 760 000 kr.,
indtægt 236 180 kr.
Granskeren, se Daa, L. K.
Grant [grant], James Augustus (1827—92), brit.
officer og Afrika-reisende, berømt som Spekes ledsager
paa hans opdagelsesreiser efter Nilens kilder 1860—63.
27 juli 1862 saa han sammen med Speke Nilen forlade
Victoria Nyanza gjennem Ripon-faldene. G.s reiseverk
«A walk across Africa or Domestic scenes from my Nile
journey» (London 1864) er i geografisk og etnografisk
henseende meget righoldigere end Spekes.
Lockvogel (D m, lokkefugl,
-due.
locman ® m, havnelods
locobatteuse g f,
damptreske-verk.
locomobile ® f: (machine)
1. lokomobil.
locomoteur, locomotif (|)
bevægelses-.
locomotion © & (f) f,
bevægelse, befordring(smaade),
locomotive (e) & (f) f,
lokomotiv; (e) ogs. bevægelses(dygtig)-.
locomolivité ® f, bevægelses-
loculaire, loculé, loculeux
(f) (bot.) rumdelt.
locust locuste ® f,
græshoppe; @ ogs. akacie = l.-tree.
locution ® f, udtryk(smaade).
locutory @ taleværelse, -stue
(i kloster).
lod I - ® Lot; (paa væggeur)
Gewicht; Senkblei n - (e) (paa
bismer, ur) weight; (haandverkers)
plummet, plumb; (tilsjøs) lead —
@ (contre)poids ; (murers) plomb m:
(Ulsjøs) sonde f.
lod II — (i) Los; Teil, Anteil;
Schicksal n — (e) lot, share,
portion ; (ogs.) (cast, draw) cuts (for)
- (?) (skjæbne) sort, destin(ée) m
(f); (andel) part f, lot m; (falde i
ens 1.) échoir (tomber) en partage
à q.
lodde I (tilsjøs) - (t) loten,
sondieren — (j^ plumb, sound —
(f) plomber; jeter le plomb, la
sonde; sonder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
