- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
1135-1136

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Granville ... - Ordbøgerne: L - lods ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1135

loft—logere

Grassî, Giovanni B att i st a (1855—), ital. læge,
professor i sammenlignende anatomi i Catania, senere i
Rom. Har skrevet endel om malaria.

Grassmann, Hermann Günther (1809—77), t.
matematiker. Professor i matematik ved gymnasiet i
Stettin. Hans hovedarbeide om udstrækningerne skabte
en ny disciplin og skabte ham ry for en fin matematiker.
Ogsaa hans elektriske teorier fortjener omtale. Han var
tillige bekjendt som orientalist.

Grat (tekn.), se Grad.

Gratangen, ca. 20 km. lang, trang og kroget fjord,
der fra den brede Astafjord skjærer sydøst ind i landet,
Ibbestad herred, Tromsø amt. Fra bunden af G. fører
et ca. 15 km. langt lavt eid (Gr at an gs ei d et) over
til Herjangen ved Ofotfjorden i Nordland. Over dette
eid er projekteret hovedvei.

Gratia (lat.), tak, naade, gunst, bevaagenhed, ynde,
yndest; bona g., i god forstaaelse, godvillig.

Gratiale, belønning, honorar, erkjendtlighedsbevis.

Gratiänus (359—83 e. Kr.), rom. keiser, søn af
Va-lentinianus I, hvem han fulgte paa tronen 375 som keiser
over den vestlige del af riget; overlod Italien til sin
broder Valentinianus II, kom for sent til at hjælpe keiser
Valens (s. d.) mod vestgoterne (378); overlod saa
østriget Iii Theodosius; blev selv fortrængt af Maximus (s. d.)
og dræbt af hans folk. Under indflydelse af biskop
Ambrosius i Milano havde G. unddraget den hedenske
gudsdyrkelse al statsstøtte.

Gratiänus, en benediktinermunk i Bologna i 12 aarh.,
hvis bearbeidelse af kirkeretten under navn af «Decretum
Gratiani» vandt anseelse som gjældende lov.

Gratias (lat.), tak; særlig en i klostrene brugt takkebøn,
som l^egynder med g. agamus Deo («lad os takke Gud»).

Gratie (lat. gratia), ynde.

Gratier, se Charis.

Gratifikation (lat.), gave, belønning.

Gratin [giatæ’n], hakket kjød el. fisk i omeletdeig,
alm. stegt i form.

Gratïola officinalis (bot.), urt af de
maskeblomstredes familie, glat, med optil firkantet stængel, korsvis
modsatte blade og langstilkede, hvide eller rødlige blomster
enlig i bladhjørnerne. Planten, som er udbredt i Syd- og
Mellem-Europa, indeholder glykosidet grat i ol in og var
tidligere som herba gratiolæ optaget i flere farmakopøer.

Gratis (lat.), uden betaling, for intet, frit; gratist,
frigjænger, en som modtager undervisning eller kost
uden betaling.

Gratry [gratri’], Auguste Joseph Alphonse (1805
—72), fr. katolsk teolog, blev 1863 prof. i moral ved
Sorbonnen i Paris, og 1867 medlem af akademiet. 1870
skrev han imod læren om pavens ufeilbarhed, men
underkastede sig Vatikanerkoncilets beslutninger. Af
hans skrifter kan nævnes: «De la connaissance de Dieu»
(2 bd , 8 opl. 1903) og «La morale et la loi de l’histoire»
(2 bd., 2 opl. 1871).

Grattan [græton], Henry (1746—1820), irsk politiker;
1775 medlem af det irske parlament; kjæmpede med
glimrende veltalenhed for Irlands selvstændighed,
op-naaede lettelser for katolikerne og tvang ved væbningen
af 60 000 frivillige under den nordamer, frihedskrig
regjeringen til 1782 at indrømme det irske parlament lov-

Grassi—Graul

1136

givningsmagt. G. arbeidede energisk for en irsk
valgreform, opnaaede 1793 stemmeret for katolikerne, men ikke
valgbarhed; støttede regjeringen mod Frankrige og
misbilligede den irske opstand 1798. Unionen 1800 mellem
det irske og eng. parlament bekjæmpede han forgjæves,
men ogsaa i det eng. underhus vandt han (fra 1805) en
fremragende stilling og virkede af al kraft for
katoliker-nes ligestilling. Taler udgivet 1822 i 4 bd.

Grattan [græton], Thomas Colley (1792—1864),
eng. romanforfatter. Levede en stor del af sit liv paa
fastlandet og i Amerika, hvor han blev britisk konsul i
Boston. Blandt hans romaner kan nævnes: «Philibert»,
cHighways and byways», «The heiress of Bruges» og den
selvbiografiske «Beaten paths and those who trod them».

Graubünden (ital. I Grigioni, fr. Les Grisons), største
kanton i Schweiz, omfatter landets sydøstre del og
grænser i øst til Tirol, i syd til Lombardiet, i vest til
Tessin og Uri og i nord til Glarus, St. Gallen,
Lichtenstein og Vorarlberg; 7133 km.^ 104 520 indb. (1900). Det
er et fuldstændigt fjeldland med alpeklima og
alpevegetation. I nord haves Glarner-Alperne, i vest St.
Gotthard og Adulagruppen og i syd og øst de Bhätiske
Alper. De fornemste dale er Rhindalen og dens
side-dale, desuden omslutter kantonet øvre Inns lange og
smale dal (Engadin) samt de italienske dale Mesocco,
Bregaglia og Poschiavo. 1900 levede 53.3 pet. af
befolkningen over 1000 m. o. h. og 17.9 pet. høiere end 1500
m. o. h. Sneen ligger 6—7 maaneder, og kornet modnes
ikke. Hovednæringsveie er skogbrug og kvægavl. I
Rhindalen nedenfor Chur vokser vinranken, i nogle dale
vokser frugttrær og i de italienske dale mais og kastanjer.
Tobaksdyrkning findes i Poschiavodalen. Mineralkilder
findes i mængde. Øvre Engadin og Davosdalen er i den
senere tid blevet bekjendte kursteder for tæringssyge. —
Efter den reviderede forfatning af 2 okt. 1892, som
traadte i kraft 1 jan. 1894, danner G. en rent
demokratisk fristat. Den lovgivende magt har det «store
raad» (1 medlem for 1300 indb.) og den udøvende det
«lille raad» (5 medlemmer valgte af folket for tre aar).
Kantonet deles i 14 «bezirke», 39 kredse og 224
kommuner. Hovedstaden er Chur. — G. udgjorde i
romertiden en del af Rætien, kom ved forliget i Verdun 843
under Tyskland. Fra det 15 aarh. begyndte det at
indtage en selvstændigere stilling og først 1803 sluttede det
sig ganske til det schweiziske edsforbund.

Graudenz (polsk Grudziadz), by i Preussen,
regjerings-distrikt Marienwerder, Vest-Preussen, ved Weichsel;
35 953 indb. (1905). G. har to evangeliske, tre katolske
kirker, synagoge, museum, gymnasium, betydelig industri
i maskiner, vogne, tobak, børster og jernvarer og handel
med uld og korn. Noget nord for G. ligger paa en
høide den af Fredrik II 1772—76 byggede fæstning, der
tappert blev forsvaret af Gourbière jan.—juli 1807 mod
franskmæn den e.

Grauert, Hermann Heinrich (1850—), t.
historiker, fra 1885 professor i München. Udgav 1885—95
«Historisches Jahrbuch» for Görres-selskabet, 1880—90
«Urkunden Ludwigs des Bayern» i Sybels og Sickels
« Kaiserurkunden».

Graul, Karl (1814—64), t. missionsleder, var 1843
—61 direktør for det evangelisk-lutherske missions-

loft - ® Boden m - (e)
(cock)-loft - ® grenier m.

loft (e) loft; galleri, pulpitur,
loftiness © høide, ophøiethed;
overmod, anmasselse.

loftsvin du — ® Dachfenster
n — © dormer window; (med
overlys) skylight - (f) lucarne f.
loftsværelse — (t) Boden-

kammer f — @ a room in a
cockloft — (f) galetas m, mansarde f.

lofty @ høi, anselig; ophøiet;
værdig, gravitetisk ; overmodig,

log(g) (sjøord) - (t) Log(g) n
-@ log — ® loch m.

log @ trækubbe; (tømmer)stok;
log(bog). 1. down indføre i
logbogen; notere sig.

logaritme — (t) Logarithmus m
— © logarithm - (f) logarithme m.
log-board © logbret.
log-bridge © stokkebro, klop.
log-cabin © bjelkehyUe.
loge — ® Loge f — © (i teater)
box; (frimurer ) lodge — ® loge f.

loge (?) f, hytte; (portner)bolig,
aflukke, kot; celle; (markeds)bod;
loge; bur; hundehus ; (ark.) loggia.

logeable (D beboelig,
logement ® m, bopæl, logi;
(mil.) (ind)kvarter(ing); kahyt;
forskansning; indpakning, fustage,
sæk.

loger (?) huse; indkvartere;
anbringe; bo; logere; være
indkvarteret. se 1. leie sig en bolig,
logere — (t) logieren, wohnen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0648.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free