Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Graun ... - Ordbøgerne: L - logerende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1137
Graun—Gravehalstunnelen
1138
loge
-logre
selskab for Sachsen, som han ledede i udpræget
konfessionel aand. 1849—53 foretog han en reise til Indien,
som affødte skrifterne «Reise nach Ostindien» (5 bd.)
og «Bibliotheca talmudica». Hans mest berømte skrift
er «Die Unterscheidungslehren der verschiedenen
christlichen Bekenntnisse» (1846, 13 opl. 1899; d. overs. 1857).
Graun, Carl Heinrich (1701—59), t. komponist,
kapelmester hos Fredrik den store, for hvem han skrev
en masse operaer og fløitekompositioner. Han spillede
en stor rolle i Berlins musikliv og har ogsaa komponeret
værdifuld kirkemusik (oratoriet «Jesu død») o. a.
Grause, se Rypeslegten.
Grav (befæstn.) har det formaal at levere jord til
brystvernet og samtidig være en hindring for den
fremstormende fiende. Den fra fienden vendende g.-væg
kaldes eskarpen, den lige overfor liggende kaldes
kontr-eskarpen. Ved skanse-g. anbringes alm. hindringsmidler
paa bunden, f. eks. ulve-g., smaapæle, jerntraadshegn.
Ved tørre g. opnaaes stormfriheden ved at beklæde
kontreskarpe og eskarpe med murverk; vaade g. maa
være ca. 30 m. brede og ca. 2 m. dybe.
Grav, se Begravelse, Broncealder, Jernalder,
Stenalder.
Grav (fangstapparat), se Dy res tu pe.
Gravamen (lat.), besværing.
Gravandslegten (tadorna) tilhører andefamilien (s.d.).
Nebbet er ved roden høit, mod spidsen bredere og bøiet
opad (gravanden) eller ret og af jevn bredde (rustanden).
Nebneglen er liden. Næseborene ligger lidt bag nebbets
midte. Halsen er kortere end kroppen. Benene er lave,
tarsen kortere end mellemtaaen uden klo, bagtaaen
mangler hudflig. Stjerten er tver eller afrundet med 14
penner. Kjønnene temmelig lige. De dykker ugjerne og
ligner i meget gjæssene.
De talrige hvide eg lægges
paa overdækkede steder,
i jordhuller etc. og ruges
af hunnen alene, medens
hannen hjælper til med
ungernes opdragelse.
Rustanden skilles ofte
sammen med tre andre
ud til en egen siegt
casarca, i siegten tadorna
bliver da kun to arter
tilbage. Lever ved havet.
— Gravanden,
fager-gaasen (t. tadorna) har
rødt neb, hos hannen
med en knop ved roden;
overnebbets lameller er
størst ud mod nebspidsen. Hannen i vaardragt: Hovedet
og halsen er sort med grøn glans. Rundt halsens bagre
del er der en hvid ring og bag denne et bredt rustgult
belte, der gaar rundt kroppen. Overgumpen, vinge- og
haledækfjære samt undersiden hvide, langs bugen et sort
baand. Paa skulderen en stor, sort flek. Vingespeilet
er grønt, oventil begrænset af en rød og en sort streg.
Haandpennerne og stjertspidsen er sort; benene røde.
Sommerdragtens farver er mattere, det rustbrune belte
er opblandet med sort, det sorte baand paa undersiden
mangler. Længden ca. 640 mm. Hunnen er mindre,
mangler knoppen paa nebbet og har urenere farver;
ligner i sommerdragten hannen. Gravanden forekommer
langs Europas, Nord-Afrikas og Asiens kyster. Hækker
hos os fra Hvaløerne til Lofoten ; mest alm. paa Jæderen,
hvor den stundom overvintrer. Den lever hovedsagelig
af insektlarver og krustaceer, som den roder op af tangen.
Den ansees for vor vakreste and, men er uspiselig. Sine
12—16 hvide eg (længde ca. 65, tykkelse 45 mm.) lægger
den alm. i jordhuller, som den selv graver; deraf navnet.
— Rustanden (t. casarca). Hannen er gulrød med
graahvidt hoved og en sort ring omkring halsen.
Bag-ryggen er sortvatret, overgumpen sort. Vingernes
dæk-fjære er hvide, speilet grønt og haandpennerne sorte.
Stjerten sort. Nebbet og benene mørkfarvede. Længden
ca. 570 mm. Hunnen har blegere farver og mangler
halsring. Rustanden hører hjemme i det sydøstlige
Europa, Nord-Afrika og Asien helt til Japan. Den er
kun faa gange paatruffet hos os.
Gravdal, med etablisement for Bergens befæstninger
paa søndre side af det søndre indløb til Bergen, straks
V. f. byen, Askøen herred. Ved G. var tidligere et større
møllebrug ved den elv, der kommer fra det straks
søn-denfor liggende G.s-vand.
Grave, Immanuel Christian (1739—1820), n. prest
og forfatter, cand. theol. 1760, opholdt sig snart paa
reiser, snart i Kbh. og blev først 1772 resid. kapellan til
Gausdal og endte som sogneprest til Saude. Under sit
ophold i Kbh. udgav han «En norsk hyrdes indtagelse i
et bjerg» (1771), et bidrag til trykkefrihedsperiodens
reformlitteratur. 1811 udkom hans populære «Nationale
fortællinger for den norske bondestand» (flere oplag).
Grave [grav], Jean (1854—), fr. anarkist. Først
skomager, senere typograf, journalist og leder for det af
fyrst Krapotkin grundlagte blad «La révolte».
Fremragende agitator. Bøger: «La société ou lendemain de la
révolution» (1893), «La société mourante et l’anarchie»
(1894), «L’individu et la société» (1897) og særlig
«L’anarchie, son but, ses moyens» (1899).
Grave (ital.), tungt og meget langsomt (mus.).
Gravehalstunnelen, ca. 5.3 km. lang tunnel under
Urhovdefjeld paa Bergensbanen (s. d.), gjennembryder
vandskillet mellem Raundalen (Voss) og Aurland (Indre
Sogn). Den vestlige tunnelindgang (ved Opset) ligger
Gravehalstunnelen.
45 km. fra Vossevangen, den østlige (ved Myrdalen)
50.3 km. H. o. h. ca. 860 m. G. har sit navn efter
Gravehalsen, den forholdsvis smale forbindelse
(pashøide ca. 1200 m.) mellem Vossefjeldene i syd og
Sognefjeldene i nord og begrænset af Flaamsdalens dybe dal-
— (e) lodge; live in apartments
(lodgings) - (D loger.
logerende — ® Mietsmann m
- © lodger — (f) locataire m.
logette ® f, liden hytte,
logeur ® m, logeuse f, gjest-
giver(ske), vert(inde).
logge - ® loggen, das Log
auswerfen — @ log — (î) jeter le
loch.
loggerhead © klodrian;
tjærekugle; linetømmer; (zool.) karette.
be at (fall, go to) l.s ligge
(komme) i haarene paa hverandre.
[-log-house,-hut@blok-,bjelkehus.-]
{+log-house,-hut@blok-,bjelke-
hus.+}
logî(s) - (î) Logis n, Wohnung f,
Unterkommen n, Herberge f — ©
lodging — (f) logement; logis m.
logik - (t) Logik f — © logic
- ® logique f.
logiker — (t) Logiker m — ©
logician — ® logicien m.
logis m, bolig, herberge;
kvarter.
logisk - (t) logisch - © logical
- (t) logique.
logogram © ordbogstav (i
stenografi).
Logogriph (t) m, logogriph
©, logogriphe (?) m, logogrif,
bogstavgaade.
logomachie (D f, ordstrid,
logotype © dobbelttype.
log-paving ©
kubbebrolæg-ning.
logre — (t) vs^edeln, kriechen —
© wag the tail; fawn (upon one)
Gravandslegten : Fagergaasen
(tadorna tadorna).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
