Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Graven ... - Ordbøgerne: L - loi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1141
Graven—Gravhaug
1142
ser ogsaa det omvendte arrangement. Den vognrække,
som skal optage det udgravede stof, staar gjerne stille
paa skinner i en portal under maskinen, medens denne
automatisk bevæger sig frem over vognrækken og
saa-ledes fylder den ene vogn efter den anden. Disse
paternosterverker bygges i størrelser fra 15—50 hk. og har
en ydelsesevne fra 500—2500 m."^ i ti timer alt efter
deres styrke og jordsmonnets beskaffenhed.— 3.
Grabber (se fig.) bestaar af skaalformede gribere eller klør.
Grabber.
som manøvreres fra en kran. Naar grabben fires ned
i en jordmasse og dens gribere lukkes, vil disse fylde sig.
Man skjelner mellem enkeltkjedede og dobbeltkjedede
grabber, alt efter konstruktionen. — 4. Skrabere
(scrapers) (se fig.) bestaar af en enkelt løs skovl, forsynet
Skraber.
med neb og ophængt i staaltauge, som hyppig
manøvreres fra en svingkran med stor udligger. Skovlen
fyldes ved at trækkes gjennem jordmassen.
Graven, se G r an vin.
Gravenfoss, vandfald (7.3 m.) i Numedalslaagen
straks s. f. Kongsberg.
Gravenhage, s’, se Haag.
Gravenstein (G r a as ten), landsby i Sønderjylland,
smukt beliggende omkring slottet af samme navn
(opført 1616); 1650 indb.; af de indfødte er 85 pet.
dansktalende. Badested.
Gravenstenæble, se Æbletræ.
loi-lokalitet
Gravering, indgravning af tegning eller skrift, der
kan staa dels fordybet, dels ophøiet. G. bruges dels som
forsiringsmaade for gjenstande af metal, sten, glas, ben
o. a. haarde stoffe, dels til fremstilling af former, beregnet
paa aftryk (kobberstik, stempler, signeter o. s. v.).
Gravesande, Wilhelm Jakob van s’ (1688—1742),
holl. matematiker og filosof; d. i Leiden som prof. i
astronomi, matematik og filosofi. Han var en alsidig
udviklet personlighed, som ogsaa havde studeret
retsvidenskab. Han var den første udenfor England, som
sluttede sig til Newtons teorier og arbeidede for disses
udbredelse.
Gravesend [grévzend], by i England, grevsk. Kent,
ved Themsen, 38 km. nedenfor London; 27 175 indb.
(1901). G. er befæstet, er en vigtig lodsstation og har
frugt- og grønsageavl.
Gravforsvar, -flankering, se Fæstning.
Gravfoss, vandfald (14.5 m.) i Dramselven ved
Gjeit-hus jernbanestation. Fossen, der bl. a. afgiver kraft til
Drammens elektricitetsverk, opgives at repræsentere 8000
effektive hk.
Gravfelt (ogsaa gravflok, gravplads) er en samling af
forhistoriske grave eller gravhauge (s. d.).
Gravfred. Mishandling og borttagelse af lig o. 1.
straffes, saafremt handlingen ikke gaar ind under de
strengere bestemmelser for tyveri, ifølge straffelovens §
43 med fængsel, untagelsesvis med bøder.
Gravfund er den arkæologiske betegnelse for de
gjenstande, som optages fra forhistoriske grave; som regel
forstaaes ved et g. samtlige de sager, det gravgods, som
har fulgt et enkelt individ i graven. G. er en hovedkilde
for vort kjendskab til forhistoriske tiders materielle kultur
og religiøse forestillinger.
Gravgade. I de græ. og rom. byer, hvor man ikke
maatte begrave de døde indenfor bymurene, blev gravene
gjerne lagt paa begge sider af hovedveiene, som førte
ud af byen. Nær portene dannede veiene derved g. (se
afbildning af g. ved Pompeji under Begravelse).
Gravgods er de sager (klæder, smykker, vaaben,
redskaber o. 1.), som ved begravelsen medgives den afdøde
i graven. Se Gravfund.
Gravhaug kaldes en af jord og sten opkastet haug
over en forhistorisk grav; er haugen udelukkende eller
ialfald hovedsagelig opdynget af stene, kaldes den gjerne
gravrøis. Allerede de ældste stenaldersgrave, dysserne
(s. d.), omgaves med en lav støttende jordhaug omkring
gravkammerets fod; senere øgedes haugens størrelse, saa
gravkammeret ved de yngre gravformer fra stenalderen,
jettestuer og hellekister, helt blev omgivet eller
overdækkedes af g. Under broncealderen og jernalderen
var g. de egentlige gravmonumenter; fra jernalderen er
de fleste norske g. G. kan indeholde ubrændte eller
brændte lig, alt efter tidens vekslende gravskik (se B
e-gravelse, Ligbrænding). G. kan dække enten en
enkelt grav eller en flerhed grave, naar haugen var en
gaards eller slegts traditionelle begravelsessted; blev en
gammel g. efter lange tiders forløb atter benyttet ved
begravelse, kan gravene deri tilhøre helt forskjellige
arkæologiske tidsaldre. Af g.s ydre form alene kan alderen
sjelden bestemmes, formen er oftest rund; størrelsen
varierer betydelig; Norges største g. er Raknehaugen i
loi (D f, lov; regel; lødighed,
gehalt.
loimic (g) pest-,
loin @ lend(stykke); (pi) ogs.
nyrer. 1. of veal gjødkalvsteg.
loin (D langt (bortCe)), fjernt,
de 1. en 1. med lange
mellemrum, langt fra hinanden. 1. que,
de istedenfor at.
lointain (f) fjern; langt borte;
m, baggrund (i maleri),
loir (Î) m, syvsover,
loisible (f) tilladt,
loisir ® m, (fri)tid, leilighed.
loiter @ være sen, give sig god
tid, hænge efter; nøle; drive. 1.
away drive af.
loiterer (e) efterligger,
efternøler.
loiteringly @ trægt, nølende,
lok - ® Locke f — (g) lock,
curl, tress, ringlet — ® boucle f.
lok ® m, brystsaft.
lokal — ® lokal, örtlich - @
& (D local.
Lokalbehörde (t) f, de
stedlige autoriteter.
lokale - (t) Lokal(itât) n (f),
Raum m, Räumlichkeit f — @
place, (set, suit of) room(s),
premies, office — (g local,
établissement m; maison f; (forretnings-)
bureau; magasin m; salle f (à
danser).
lokalisere — ©lokalisieren —
(e) localize — ® localiser.
lokalitet - (t) Lokalität f —
((^ locality, (amerik.) location —
® localité f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
