Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Graven ... - Ordbøgerne: L - loi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1143
lokke—lolo
Graviditet—Gravmæle
1144
Ullensaker (Romerike), 95 m. i omkreds, 19 m. høi. Ofte
findes flere g. samlede paa et sted, danner et saakaldt
gravfelt (ogsaa gravflok); dette indeholder da gjerne
en gaards eller grænds begravelser gjennem en række
slegtled, og gravfundenes arkæologiske undersøgelse giver
da ofte rige oplysninger om kulturudviklingen.
Graviditet, se Svangerskab.
Gravik, herred i Nordre Trondhjems amt, ved kysten,
paa grænsen mod Nordlands amt, 193.04 km.^ med 856
indb.; 4.4 pr. km.^ Herredet, der svarer til G. sogn af
Leka prestegjeld, fraskiltes Leka herred fra 1 jan. 1909
ved kgl. res. af 27 juli 1908. Det er et kystdistrikt, der
dels bestaar af øer (ialt 23.53 km.^), dels af fastland.
Blandt øer nævnes øgruppen Risvær og den sydlige del
af den store ø Austra, der for en del tilhører Nordlands
amt. Kysten er sterkt indskaaret af fjorde og bugter,
i den sydlige del Eiterfjorden og i den nordlige del
Aarsetfjorden, der skiller Austra fra fastlandet og i nord
gjennem den for baade kanaliserede strøm ved Valen
staar i forbindelse med den ytre Bindalsfjord. Det sterkt
kuperede og med talrige vande (ialt 10.6 km.^ ferskvand)
oversaaede indland har høider op til 600 m. (Kaitussen
paa grænsen mod Foldereid). Opgave over areal af aker
og eng m. v. foreligger ikke. Den vigtigste næringsvei
er fiskeri. Sammen med Leka opgives udbyttet af
fiskerierne for 1907 at være 105 670 kr., heraf falder 61920
kr. paa skreifisket. Fædrift er ogsaa af adskillig og
voksende betydning; havnegangene er dog
utilstrækkelige. Der opgives at være adskillig udyrket, til dyrkning
skikket jord. Staten eier skoge til en værdi af 38 000
kr. Sammen med Leka opgives den antagne formue
(1908) at være 424 800 kr., indtægten 208 890 kr.
Graville-Saint-Honorine [gravi’l-sæt-ånåri’n], by i
Frankrige, depart. Seine-Inférieure, en østlig forstad til
Le Havre; 8358 indb. (1901). G. har glasverk, jernverk
og petroleumsraffinaderi.
Gravïna in Puglia [- pûlja], by i Italien, prov. Bari,
ved Gravina, bielv til Bradano; 16 911 indb. (1901). G.
er bispesæde med en katedral fra 15 aarh.; gymnasium
og teknisk skole.
Gråvis, se Ak cent.
Gravitation (af lat. gravis, tung) el. den alm.
tiltrækning (attraktion) kaldes den tiltrækningskraft,
som virker mellem masser i alm., hvis mest bekjendte
ytring er tyngdekraften, og som Newton antog til
forklaring af planeternes bevægelse. Loven er først klart
udtalt i tredje bog af hans «Principia» (1687) og siger:
Hvis i et givet tidspunkt to masseelementer med masser
m^ og m^ befinder sig i en afstand r fra hinanden, saa
vil der i samme tidspunkt virke paa hvert element en
kraft i retning mod det andet element af en størrelse
G. TTii m^/r’^, hvor G. betegner en universel, d. v. s. en
kun af maalsystemet afhængig konstant, den saakaldte
g.s-konstant. Kjender man denne, kan man af
tyngdekraftens bekjendte størrelse (accelerationen ved frit fald,
se Fald) i forbindelse med jordens bekjendte
dimensioner beregne jordklodens masse og dens midlere
tæthed. Og naar jordens masse er kjendt, kan man efter
astronomiske maalinger beregne massen af solen og
planeterne. Til bestemmelsen af g.s-konstanten knytter
der sig derfor stor videnskabelig interesse, og den vanske-
lige opgave er forsøgt løst mange gange og ved
forskjellige metoder, f. eks. ved at lægge to lige tunge masser i hver
sin skaal paa en vegt, under den ene skaal anbringe
en tredje masse (optil 100 000 kg. bly) og maale det
derved fremkaldte udslag paa vegten. Newton anslog
jordens midlere tæthed til mellem 5 og 6, de bedste
maalinger giver meget nær 5.5. G.s-konstanten er nær
ved 6.7.10"^® i absolut maal (s. d.), svarende til, at
to masser, hver paa 1 kg., paa 10 cm.s afstand vil
tiltrække hinanden med en kraft lig vegten af 0.0000007
gram. Newtons g.s-lov forklarer ikke alene
planetbevægelserne efter Keplers love, men ogsaa perturbationerne
(s. d.) og feirede maaske sin største triumf, da den ledede
til opdagelsen af planeten Neptun (jfr. Galle, J. G.).
Paa den anden side er der astronomiske iagttagelser,
som ikke helt har kunnet forenes med loven, saaledes
Merkurs perihelbevægelse. Loven synes at trænge smaa
korrektioner, hvilket sandsynligvis beror paa, at g. behøver
tid for at forplante sig fra masse til masse. Af teorier
til forklaring af g. ud fra andre fænomener er der
opstillet mange, bl. a. af nordmanden C. A. Bjerknes, som
har villet forklare den som en virkning af æterbølger,
udsendt af de kugleformede atomer, der udvider sig og
trækker sig sammen rytmisk (pulserer). De mange andre
teorier er det ikke her plads til at omtale; ingen af dem
har hidtil vist sig helt tilfredsstillende. Ved begyndelsen
af det 20 aarh. er man nærmest kommet tilbage til det
18 aarh.s standpunkt, at anse g. som en
fundamentalegenskab ved al materie.
Gravitët (lat.), værdighed, anstand, alvor, afmaalt
væsen; gravitetisk, værdig, høitidelig, stiv, vigtig.
Gravkiste, nyere d. betegnelse for hellekiste (s.d.).
Gravlaks, meget letsaltet og derfor anløben laks.
Tilberedes og anvendes i Sverige som delikatesse lignende
vor rakørret.
Gravmyrt, se Vinca.
Gravmæle kaldes et ved graven anbragt
mindes-merke over en afdød. G. forekommer under mangfoldig
forskjellige former, fra utilhugne stenblokke til de
skjønneste billedhuggerverker, fra vældige gravhauge og
pyramider til smaa gravstene og gravkors paa en kirkegaard.
Indenfor enkelte kulturkredse, som f. eks. den
assyrisk-babyloniske, den ældste jødiske og hos mange vilde
folkeslag, træder g. lidet frem eller savnes helt, hvad der
hænger sammen med vedkommende tids eller folks
opfatning af døden. Den nærmere beskrivelse og
afbildning af de forskjellige former for g. vil findes under
de enkelte opslagsord, som fremhæves i følgende oversigt
over udviklingen. I de forhistoriske tider i Europa
anvendtes foruden gravhauge og stensætninger
omkring gravene ogsaa menhirs og bautastene
som g. Fra de ældste kulturlande omkring Middelhavet
kjendes g. dels som store bygverker: Ægyptens
pyramider og mastabaer, mykenæiske kuppelgrave (se
Bygningskunst), dels som arkitektoniske skulpturer
ved lilleasiatiske klippegrave. I de græske og
romerske gravgader forekom g. af høist vekslende
former og størrelser; der stod enkle stentavler (se Stele)
bare med den afdødes navn indhugget eller med
indskrift og kunstnerisk reliefudsmykning, der fandtes
gravurner (lekythos), der reistes søiler og billedstøtter eller
lokke — ® (ver)locken, reizen
— (e) (al)lure, entice, decoy ; tempt,
seduce; coax (one out af a tiling);
fish (smth out of one) - ® (at)tirer;
(kalde paa) appeler; (med
lokkemad) amorcer, appâter, leurrer ;
engager (q dans qc); (forføre)
séduire; (friste) tenter; (1. bort)
éloigner (par quelque appât),
écarter.
lokkefugl — (î) Lockvogel m
— (g decoy (bird) — (f) appeleur,
appeau m.
lokkemad — ® Lockspeise f,
Köder m — (e) bait — (g appât,
leurre m, amorce f.
lokkemiddel — (t) Lockmittel
n — @ means of enticement, lure
— (h moyen (m) de séduction,
lokomobil - (t) Lokomobile f
— (e) portable steam-engine — ©
locomobile f.
lokomotiv — ® Lokomotive f
— @ locomotive (engine), engine
— (f) locomotive f.
lokomotivfører — ®
Lokomotivführer m — (e) (engine-)
driver, (amerik.) engineer — (f)
mécanicien m.
lokum — ® Abtritt, Abort m
— (ê) privy, water-closet, lavatory
— (f) cabinet (m) d’aisance.
Lolch ® m, raigræs, svimling,
loll (e) læne sig, indtage en
magelig stilling, sidde (ligge)
henslængt; (lade tungen) hænge ud.
lollipop © sukkertøi (som
smelter i munden).
lolo (g m, (barnesprog) melk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
