Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gravning ... - Ordbøgerne: L - lom ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1145
Gravning—Grazzini
1146
byggedes større eller mindre monumentale gravbygninger,
f. eks. Cæcilia Metellas grav ved Via Appia (se planche
Romersk bygningskunst). Enkelte af antikens
gravbygninger var imponerende arkitektoniske
kunstverker, herlig smykket, som g. ved Halikarnassos over
den kariske satrap Mausolos, efter hvem et saadant
byg-verk benævnes mausoleum; nævnes kan mausoleerne
i Rom over Augustus og Hadrian (Engelsborg). Disse
forskjellige klassiske g.-former, saavelsom den i sten
udhuggede ligkiste (sarkofagen) har i forskjellige
tider været optaget som kristne g. I oldkirkens
katakomber forekommer g. mest i form af en med indskrift
og stundom ogsaa med billedfremstillinger forsynet
sten-plade, dækkende den aabning i væggen, hvori liget var
hensat, saaledes det samme som gravpladerne, der i
middelalderen og nyere tid dækker gravene. Sarkofager
har fra de ældste tider til nutiden været anvendt som
g. i kirkerne, under gotiken og senere ofte overhvælvet
af en baldakin og ikke sjelden med den afdødes
skikkelse i relief eller fri skulptur hvilende paa laaget.
Gravstenene havde i middelalderen gjerne trapezform,
bredere ved hovedet end ved foden, og forsynedes med
gravskrift og billedfremstillinger af den afdøde eller med
korssymbolet og allegoriske figurer. Materialet var sten
eller metal (særlig bronceplader). Skulpterede eller ofte
maiede mindetavler (epitafier) paa kirkevæggene
forekommer i aarhundrederne efter reformationen. Paa
kirkegaardene forekommer g. i form af hvælvede eller
flade gravstene, men hyppig anvendes ogsaa reiste kors;
nyklassicismen indførte g. i form af klassiske urner og
brudte søiler, romantiken gjenindførte hos os
bautastenen paa kirkegaarden.
Gravning foretages med græv, spade og spet, sjeldnere
med greb. Der er tale om aker-g., grøfte-g. og g. eller
spadning omkring trær og buske i haven. Alm. bestaar
g. i en løsning, smuldring og vending af jorden til større
eller mindre dybde, hvorved den forberedes for en
videre-gaaende kultur.
Gravningssundet, ca. 500 m. bredt sund mellem
Nordre og Søndre Sandø, de sydøstligste øer i
Hvaler-gruppen, nær den svenske grænse. Ved sundet, der
danner den vanlige seilled til Fredrikshald, ligger paa
Søndre Sandø en tæt samling huse med post,
rigstelefonstation og dampskibsanløbsted af samme navn. Ved G.
er ogsaa toldvagtstation.
Gravrøis, en væsentlig af sten dannet gravhaug (s. d.).
Gravsaks el. tenaljen kaldes et lidet verk i den
bastionære befæstning. G. var bestemt til at dække
udgangen gjennem kurtinen (s. d.).
Gravstik, se Gravering.
Gravøl, gjestebud i anledning af en begravelse. G.
holdtes gjerne paa den syvende dag efter dødsfaldet og
kaldes derfor i oldnorsk og nynorske b^^gdemaal sjaund
{sjau, syv). G. maa ligesom saa mange
begravelsesceremonier betragtes som et offer til at forsone den afdødes
sjæl og hindre den fra at gaa igjen. G. var ikke egentlig
nogen sørgefest, men det var tvertimod meningen, at
man skulde være lystig og glad, da den afdødes sjæl
derved vilde faa bedre ro og hvile. G. var forbundet
med arveølet, hvor den afdøde odeismands arving
høitidelig overtog styrelsen af ættegaarden.
lom—londrin
Gray [grë], Asa (1810—88), amer. botaniker, prof.
i botanik og direktør for den botaniske have ved
Harvard university. Er særlig bekjendt ved sine grundige
undersøgelser af den nordamerikanske flora, som han har
behandlet i talrige arbeider.
Gray [grë], Elisha (1825—1901), arner, opfinder,
oprindelig snedker, havde et mekanisk og elektrisk
laboratorium i Highland Park nær Chicago. Har
opfundet telautografen (s. d.).
Gray [grë], Jane, se Grey, Jane.
Gray [grë], Stephan (1670?—1736), eng. fysiker,
har gjort vigtige opdagelser i elektricitet (s. d.). Om
hans personlige forhold vides forøvrigt kun, at han levede
i London og var medlem af Royal society.
Gray [grë], Thomas (1716—71), eng. digter. Efter
nogle studieaar i Cambridge reiste han med Horace
Walpole til Frankrige og Italien. Resten af sit liv levede
han i Cambridge, hvor han blev professor ved
universitetet. Hans digte er mest kortere oder og elegier, ofte
med en skjøn naturlighed i udtrykket, der giver dem
betydeligt værd. Det mest bekjendte er «Elegy written
in a country churchyard>, men ved siden af dette kan
nævnes digtene «Ode on the spring», «Hymn to adversity»,
«The bard» og endelig de to parafraser af oldnorsk
poesi: «The fatal sisters» og «The descent of Odin», det
første en gammel valkyriesang, det sidste eddakvadet
Vegtamskvida.
Gray’s Peak [grëz pik], fjeldtop i Rocky Mountains,
Colorado, 60 km. v. f. Denver. 4371 m.
Grays Thurrock [grëz pmdk] el. Grays, by i
England, grevsk. Essex, ved Themsen, 32 km. s.ø. f. London;
13 831 indb. (1901). G. har teglverker og cementfabriker.
Graz (slov. Némecky hradec), hovedstad i Steiermark,
Østerrige, paa begge sider af elven Mur, i en bred og
frugtbar dal (Grazerfeld) ; 138 080 indb. (1900). Den
saakaldte indre by ligger paa venstre elvebred; den
bestaar af Geidorf i nord, St. Leonhard i øst og Jakomini
i syd. Paa høire bred ligger Lend i nord. Greis i syd.
Over Mur fører 7 broer. G. har 62 katolske kirker, 1
evangelisk og 15 klostre. Af bygninger merkes St.
Egi-dius katedral. St. Katarina gravkirke, den keiserlige
borg, raadhuset, justitspaladset, det nye og gamle
universitet, tre stats- og to private gymnasier, to høiere
realskoler, handelsakademi, Joanneum, som omfatter
naturhistorisk og arkæologisk museum samt bibliotek. Faa
byer er forsynet med saa mange parker og
forlystelsessteder som G. Byen har betydelig handel og livlig
industri i jern- og staalvarer, jernbanevogne og kemikalier
m. m. — G. omtales først 1129.
Grazaléma, by i Spanien, prov. Cadiz, Andalusien,
ved foden af det 1716 m. høie Cerro de S. Cristobal;
5587 indb. (1900).
Grazie, Marie Eugenie delle (1864—), t.
digterinde, f. i Ungarn, lever i Wien. «Gedichte» (1882), fulgt
af «Italienische Vignetten» (1892). Hun giver moderne
idéer udtryk i ældre klassiske former; slutter sig særlig
til Rob. Hamerling. Et epos, «Robespierre» (1894), og
en fin novellesamling, ajebe» (1902).
Grazioso el. con grazia (ital.), med ynde (mus.).
Grazzini [-isini], Antonio Francesco (1503—84,)
ital. digter, florentiner; var med at stifte sin fødebys
lom (en fugl) — (t) Lumme f —
(e) loon, loom - ® plongeon m.
lombaire (f) lend(e)-, hofte-,
lombe (D m, lend, hofte, laar.
lombric (f) m, agn-, metemark,
lombrical (f) ormformig.
lomme — (t) Tasche f — @
pocket; (spøgende) pouch — ®
poche f.
lommebog — ® Taschenbuch
n — (e) pocket-book - (f) carnet,
agenda m.
lommekniv — (t)
Taschenmesser n — @ pocket-knife - ®
canif m.
lommepenge —
Taschengeld n - (§) pocket ,
spending-money — (F) argent (m) de poche,
lommetyv — ® Taschendieb m
- (e) pickpocket - ® voleur (m)
à la tire.
lommetyveri — ®
Taschendiebstahl (m) — (e) pocket-picking
- (?) vol à la tire,
lommetørklæde
~(t)Taschentuch n — (é) pocket-handkerchief
- (f) mouchoir de poche; (silke-)
foulard m.
lommeur — ® Taschenuhr f
— (é) watch — (f) montre f.
lomvi(e) (en fugl) ~ (t)
Troil-lumme f — (e) guillemot, seahen,
skout - (g grand guillemot m.
Ton (f) man.
London — (t) & @ London —
(f) Londres pl.
londrès (f) m, havaneser (cigar).
Ion drin ® m, (slags) klæde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
