Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Green ... - Ordbøgerne: L - longipenne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1151
looker-on—loot
lediget oprettelsen af en mængde nye biblioteker. Blandt
hans skrifter maa fremhæves en for sin tid udmerket
haandbog i biblioteksforvaltning «Publiclibraries» (5 udg.
1894) samt «British library year book» (1897 og 1900—
01). G. besad en overordentlig værdifuld samling af
biblioteksvidenskabelig litteratur (henimod 10 000 bd.),
som han 1906 skjænkede Manchester.
Grefsen, jernbanestation ved Nordbanen 7 km. n. f.
Kristiania, Aker herred. Ved G., hvorhen ogsaa fører
sporvei fra Kra., er flere sanatorier og en række villaer.
Det gamle G. bad, anlagt 1858, bekjendt
koldtvands-badested, blev nedlagt 1899. Den sydligste del af det
skogklædte aasparti n. f. G. og ø. f. Maridalsvandet heder
G.-aasen, høide 364 m.
Grefseng (urigtig skrivemaade for Grefslieim el.
G r e f s u m), n. adelig sædegaard i Nes herred,
Hedemarkens amt, af skyld 98.55 mark. Gaarden, der har
en særdeles smuk beliggenhed ved Mjøsen, var i
tidligere tider et stort og anseeligt herresæde, som nævnes
allerede i 1333. Senere tilhørte G. hr. Alf Knudssøn
(af siegten Tre Roser), hvis datter skjænkede den til
den sidste biskop i Hamar Magnus el. Mogens
Lauritz-søn. Efter reformationen kom G. til den bekjendte fru
Gyrvhild Fadersdatter (Sparre). Hun testamenterede sit
gods til kongen, og saaledes kom G. under Hammer
gaards gods. I 1867 blev sorenskriver Johan Egeberg
eier af gaarden, som han i 1883 overdrog til dens
nuværende eier, den bekjendte landmand fhv. statsraad
Johan Egeberg Mellbye.
Gregariner, orden af sporozoer (s. d.), udgjør disses
mest typiske og længst kjendte repræsentanter. Lever
som snyltere i det indre af en stor mængde hvirvelløse
dyr. De fleste er
mere eller
mindre langstrakte og
minder om smaa
rundorme;
længden høist 1 mm.
Legemet er
omgivet af en
tydelig hinde og ofte
delt i en forreste
smalere del, som
ikke sjelden
bærer kroge til
fast-heftning (se fig.,
1), og en større
bagre del, som
indeholder
kjernen. Den yderste
del af
protoplasmaet indeholder
cirkulært eller
spiralförmig
anordnede muskel-traade, som
betinger en livlig
bølgebevægelse af
overfladen. De fleste g.
kan desuden
glide langsomt frem-
Grefsen—Gregersen
1152
Gregariner: 1. Gregarin fra en guldsmedlarves
tarm. 2. To g. i begyndende sammensmeltning
fra en billelarves tarm; Kj kjerne. 3-6.
Forplantning hos en g. 8. To individer indkapslet
i en fælles kapsel. 4. Gameter dannet (noget
større i det ene end i det andet individ). 5.
Gameterne i kopulation. 6. Sporerne dannet.
7—14. Kopulation hos en anden g. (større forst.).
7. Hungamet. 8. Hangamet. 9-12. Kopulation.
13. Ung spore. 14. Færdigdannet spore (før
kimdannelsen).
over uden formforandring. Af stor almindelig interesse
er forplantningen hos g. Den begynder i almindelighed
med, at to g. smelter sammen (2), afrundes og omgives
med en fælles kapsel (3); indenfor denne afsnører hvert
individ talrige smaa celler (gameter, 4), som derpaa
parvis, én fra hvert individ, smelter sammen til en celle
eller spore (5); denne sammensmeltning af celler kaldes
kopulation (s.d.). I endel tilfælde er de kopulerende
gameter lige, i andre ulige enten af størrelse eller af
form eller begge dele; interessantest er forholdet, hvor
det ene af de indkapslede g. danner ubevægelige, det
andet bevægelige gameter (hun- og hangameter, 7 og 8);
vi har da en overgang mellem kopulation og befrugtning.
De unge sporer omgives med en meget modstandsdygtig
kapsel (6, 14), bliver ved bristning af den fælles kapsel
fri og kommer ud af verten. Indenfor kapselen deler
sporen sig, som regel i 8 smaa kim. Betingelsen for
disses videre udvikling er, at sporerne kommer ind i en
passende vert; kapselen opløses da, og kimene trænger
ind, hver i en epitelcelle hos verten og udvikler sig
her til unge g., som efter at være udvokset som regel
atter forlader cellerne for at leve frit i vertens indre
eller fastheftet til tarmvægge el. 1.
Gregersen, Nils Jørgen (1840—), n. officer,
politiker og forfatter. Kaptein 1872, oberst 1893. I yngre
aar leverede G. en række dygtige bidrag til t Norsk
militært tidsskrift», hvis prisbelønning han tre gange
opnaaede. 1864—83 veiinspektør i Søndmør.
Repræsenterede Romsdals amt paa stortinget 1880—82, hvor han
særlig arbeidede for udviklingen af jernbanenettet. G.
har ofte, ogsaa i de senere aar, optraadt i dagspressen
og har desuden bl. a. skrevet de friske og livlige
natur-og jagtskildringer «I skov og mark» (1884), «Fortællinger
og skisser» (1886), den illustrerede «Jagt i Norge» (1898)
og «Tre søstre» (1903), en skandinavistisk fortælling.
Gregersen, Gudbrand (1824—), n. bondegut fra
Modum, adlet 1884 i Ungarn under navnet Saagi for ved
sine udmerket udførte dæmningsarbeider omkring den
lavtliggende by Szegedin at have sikret den mod
oversvømmelse af elven Teiss. G. kom som ung gut til
Kra., arbeidede (1843 —
46) som tømmersvend i
Kjøbenhavn og vandrede
som arbeidende svend
over Berlin, Prag, Wien
til Budapest og deltog
1848 i ungarernes
uaf-hængighedskamp i slaget
ved Temesvar. G. fik
senere store arbeider som
kontraktør ved
jernbaneanlæg og
fundamenteringer. G. deltog med sine
arbeidere i
redningsarbeidet, da Teisselven brød
dæmningerne og
oversvømmede Szegedin, og
det blev overdraget ham
at gjenopbygge dem.
Hans arbeide stod
udmerket sin prøve under
mine, udseende); blik; mine;
udseende. 1. after have et øie med,
varetage. 1. at se paa. 1. on
(tig.) betragte.
looker on (ê) tilskuer,
looking-glass (e) speil,
look-out (e) udkig(smand),
udsigt.
loom (e) væv(stol); (aare)lomme;
(sjøudtr.) utydelig fortoning, oming
(af land); fortone sig utydelig,
hildre, ruve, sk(r)olle; hæve sig,
rage op.
looming @ hildring,
loon @ (zool.) imber, islom,
loop © løkke, hempe, strop;
øie (paa krog); hempe fast, (up)
hefte op.
looper © snororm, spanner,
landmaaler.
loop-hole © skydeskaar ;
smut-vei.
loop-line © sløifelinje, -spor
(paa Jernbane).
loose © løse (op); slippe løs;
losse, kaste los (seil); løs; slap;
løslivet; løsagtig; løssluppen;
slibrig. 1. talker flaakjeft. give
(a) 1. to give frit løb, spillerum.
loosen (g) løse (paa, op); løsne;
blive løs.
looseness (e) løshed; løs
sam-menføining, bygning; løsagtighed;
slaphed.
loose-strife (è) (bot.) fredløs;
kattehale, silkedukke.
loot (e) (indisk) plyndring; bytte;
plyndre.
(Fot. af Klösz Gy, Budapest.)
Gudbrand Gregersen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
