Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gregorius V ... - Ordbøgerne: L - Los ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1159
Grenada—Gresset
1160
lose-losse
Grenada, ø af de Smaa Antiller, Vestindien, n.v. f. i
Trinidad, tilhører England og er 430 km.’^ med 64 288
indb. (1901). Øen er vulkansk, den høieste top er St.
Cathrine, 1143 m. G. har store skoge (mahogny o. a.), og
der dyrkes kakao, bomuld, yams og brødfrugttræ.
Guvernøren bor i St. George, paa sydvestkysten.
Grenaderer var opr. særlig udvalgte og paalidelige
folk, som skulde udkaste haandgranater. Senere
bibeholdtes benævnelsen for særlig udsøgte tropper. Ogsaa
ved rytteriet indførte Napoleon I eliteregimenter under
navn af «grenaders à cheval».
Grenadiltræ, se Granadiltræ
Grenadine, sterk silketraad til kniplinger, ogsaa et
gasevævet halvsilketøi.
Grenadinerne, en samling af omtr. 600 smaa øer i
Vestindien, mellem Grenada og St. Vincent, tilhører
England; 86 km.^ med 6796 indb. (1901). Hovednæringsvei
er kvægavl, og der dyrkes bomuld, tobak og korn.
Hovedøen er Carriacou.
Grenafylke, se Grenland.
Grenchen (fr. Granges), by i Schweiz, kanton Solothurn ;
5209 indb. (1900). G. har stor urindustri (2000 arbeidere).
Grendahl, Mikkel Nilssøn (1775—1848), n. bonde.
Var en af Hans Nielsen Hauges fortroligste venner og
høit anseet blandt haugianerne. Han var født i Rennebu,
men boede paa gaarden Havstein, Byaasen ved
Trond-hjem, og valgtes til stortingsmand fra Søndre Trondhjems
amt, som han repræsenterede næsten uafbrudt fra 1830
til 1842. G. omtales som en mand med sjelden kristelig
indsigt og var en udpræget kristelig personlighed. Han
har skrevet en biografi af Hauge, «Om H. N. Hauges
liv, virksomhed og dennes følger» (Trondhjem 1849).
Grenen, Skagens Gren, Danmarks nordspids, 57 ° 45 ’
n. br., er den spidse sandpynt, hvormed den
klitdæk-kede Skagens odde ender, 3 km. n.ø. f. Skagen by. G.
fortsættes af det farlige, 4 km. lange Skagen rev,
Grenfell of Kilvey, Francis Wallace, baron
(1841—), eng. general; deltog i Krigene i Syd-Afrika
1878—82 (kaffer. Zulu, Transvaal), i det ægyptiske
felttog 1882 og Nilekspeditionen 1884; var 1885—92
chef (sirder) for den ægyptiske hær og førte krigen mod
dervisherne; 1897—98 atter chef i Ægypten, 1898—1903
guvernør paa Malta, siden 1904 chef for de engelske
tropper i Irland.
Grenland (Grønland), Grenafylke kaldtes i Norges
middelalder landskabet omkring Langesundsfjorden,
Ski-enselven og Norsjøen, svarende til fogderierne Nedre
Telemarken og Bamle i Bratsberg amt. Folket i G. kaldtes
grener (grøner); Harald Grenske, Olav den helliges fader,
har faaet sit navn fra G., hvor han opdroges. Fjorden
om G.s ytre dele hed Gren m arr, d. e. grenernes hav
eller fjord. Da fylkesinddelingen i 13 aarh. blev afløst af
sysselinddelingen, ombyttedes navnet G. med Ski
Susy s la (senere Skisyssel, Skienssyssel) efter sysselmandens
residens SkiSan (Skien).
Grenlav (ramalina polymorpha), en især paa gamle
fritstaaende trær almindelig lav med flade, baandformede,
gjerne blygraa grene og kortstilkede, skaalformede
frugtlegemer (apotecier) paa begge sider af grenene.
Grenmarr, se Grenland.
Grenmos, se Hyp num.
Grenna, by i det sydlige Sverige, Småland,
Jön-köpings län, ved Vattern; 1174 indb. (1907). G. anlagdes
1652 af grev Per Brahe den yngre og kaldtes tidligere
Brahe-G.
Grenoble [grdnå’bl], by i det sydøstlige Frankrige,
depart. Isère, ved Isère; 73 022 indb. (1906). G. har
flere smukke pladse (Place St. André, Place V. Hugo og
Place Grenette). Blandt kirker merkes katedralen Notre
Dame, St. André og St. Laurent. G. har universitet, en
lavere medicinsk og farmaceutisk skole, elektroteknisk
institut, to lycéer, ingeniør- og artilleriskole, bibliotek
(et af de værdifuldeste i Frankrige). Den vigtigste
industri er hanskefabrikationen (ca. 25 000 arbeidere),
desuden tilvirkes knapper, halmhatte, strømper og
likører. G. har handel med korn, træ, vin og ost. G.s
ældste navn var C ul ar o, kaldtes senere Gratianopolis
og tilhørte Burgund, tilfaldt 1349 Frankrige. Siden 1825
er G. en sterk fæstning.
Grentorn (bot.), se Tornskud.
Grenville [gréiwil], gl. eng. adelsslegt fra 12 aarh.
1. George G. (1712—70), eng. statsmand; 1741 medlem
af parlamentet, 1754 af pr i vy council; afløste Lord Bute
som premierminister 1763—65, indledede sagen mod Wilkes
(s. d.) og gjennemførte stempelloven 1765, som bragte de
nordamer. kolonier til oprør; G. maatte derfor gaa af;
trods finansiel dygtighed og betydelige kundskaber var
G. dog en meget snæversynt politiker. — 2. William
Wyndham, baron G. (1759—1834), eng. statsmand,
søn af foreg.; 1782 medlem af underhuset, sluttede sig nær
til Pitt den yngre, 1791—1801 udenrigsminister og efter
Pitts død chef for «alle talenters ministerium» (heri Fox)
1806—07. Siden virkede G. kun i overhuset og traadte
1823 ud af det politiske liv paa grund af sygdom.
Grenzboten, Die, t. ugeskrift for politik, litteratur
og kunst, udgivet fra 1842 af i Leipzig. G. var længe et
hovedorgan for den moderate liberale retning i Tyskland
og Østerrige; det støttede dog Bismarcks politik. Siden
1878 har det været uafhængig konservativt.
Grepplyng, se Azalea.
Gresham [grésdm], Sir Thomas (1519—79), eng.
kjøbmand, grundlægger af Londons børs. Var fra 1543
en aarrække bosat i Nederlandene, hvor han formidlede
Henrik VIII’s pengelaan og desuden var virksom som
diplomat. Elisabeth gjorde ham 1559 til knight, og 1565
fik han tilladelse til paa egen bekostning at opføre en
børs i London. Her nedsatte han sig 1567 som
kjøbmand og regjeringens finansagent. Ved sine kloge
forholdsregler gjorde han den engelske krone efterhaanden
finansielt uafhængig af udlandet. En stor del af sin
formue testamenterede han til en videnskabelig høiskole.
Efter G. har finansteoretikeren Macleod opkaldt den
økonomiske saakaldte lov, der formuleres: slet mj^nt kan
fordrive god mynt, men god mynt kan ikke fordrive
slet mynt.
Gresset [grœsœ], Jean Baptiste Louis (1709—
77), fr. digter, oprindelig jesuit og lærer. Gjorde stor
lykke med sit komiske epos «Vert-vert», fortællingen
om en papegøie, som opdrages i et nonnekloster, men
siden kommer i slet selskab. Et andet satirisk digt af
ham er «La chartreuse». Men han forargede jesuiterne,
som udstødte ham af sin orden. Forsøgte sig i dramaet
lose (g) tabe, miste; gaa glip af;
forspilde; ødelægge; koste (en noget),
be lost omkomme; gaa under
(skib). 1. (time) trække sig for
langsomt (ur).
Lösegeld (t) n, løsepenge,
losen ® kaste (trække) lod.
lösen (t) løs(n)e; opløse;
udløse; udfri; indfri (løfte); affyre
(kanon).
loser @ tabende (part).
Losgebundenheit®f, frihed,
overgivenhed.
Losgebung ® f, løsladelse,
frigivelse.
losketten (t) løse fra lænke,
løslade, befri.
loslegen (t) begynde,
löslich ® opløselig; lidt løs;
løselig.
losning — ® Löschen n,
Löschung f — (e) discharging, unloading
— (D déchargement ;
débarquement m.
losplatzen ® springe løs, bryde
ud; briste ud.
losreden darauf 1. snakke
løs, opad vægge og nedad stolper.
Losreissung ® f, løsrivelse,
loss @ tab; spild; forlis, be
at a 1. staa fortabt, forlegen,
raadvild, ikke vide ud eller ind.
Lossagung ® f, frasigelse,
forsagelse.
losschirren ® spænde fra.
losschlagen ©sælge (vare) til
enhver pris.
losse — (t) löschen, ausladen
- (e) discharge, unload, land - (f)
(skib) décharger ; (varer) débarquer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
