Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grimelund ... - Ordbøgerne: L - loveliness ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1173
Grimelund—Grimm
1174
Grimelund, Andreas (1812—96), n. biskop; fik en
herrnhutisk opdragelse. Efter sin teol. eksamen 1835
var han først gaardbruger i Vestre Aker, senere resid.
kap. til Nannestad (1844) og Ullensaker (1847) og
ansattes derpaa i 1852 som bestyrer af det
praktiskteologiske seminar, hvor han foredrog pastoralteologi,
homiletik og liturgik. Til denne stilling var han
fortrinlig skikket og «udøvede i sin stille gjerning en
mægtig indflydelse paa sine disciple». 1856 udnævntes han
til sogneprest i Gjerpen og 1861 til biskop i Trondhjems
stift, hvorfra han tog afsked i 1883. G. nød en sjelden
anseelse som geistlig og praktisk teolog og blev ogsaa
betroet mange kirkelige tillidshverv. Han var medlem af
komitéen for udarbeidelse af tillæg til den evang.-krist.
salmebog og 1865 formand i den kgl.
salmebogskom-mission, der skulde bedømme Landstads og Hauges
udkast. Foruden prækener, leilighedstaler, hyrdebreve
og mindre afhandlinger har G. udgivet «Forelæsninger
over den praktiske teologi» (1856 og 1884). [Litt.: D.
Thrap, «Bidrag til den norske kirkes historie i det 19
aarh.», anden samling (1890).]
Grimelund, Johannes Martin (1842—), n. maler,
begyndte efter fuldendt teologisk eksamen sine
kunstneriske studier i Düsseldorf, men har senere væsentlig
opholdt sig i Paris, hvor han for tiden bor. Mest
be-kjendt er hans store billeder fra europæiske havnebyer
(«Antwerpens havn» i Kunstmuseet).
Grimhild, i vølsungsagnet enkedronning af Burgund;
lokker Sigurd Fafnesbane til at glemme Brynhild for
sin egen datter Gudrun, som hun siden faar giftet med
hunerkongen Atle (Attila), og som hevner sine brødres
drab paa denne. I tyske sagn er svigermoderen passiv;
Kriemhild er Siegfrieds brud, som faar sin anden mand
Etzel (Attila) til at hevne Siegfrieds drab paa hendes brødre.
Grimkell, Olav den helliges hirdbiskop og hans
raad-giver i geistlige spørsmaal, virkede for kristendommens
udbredelse i Norge og nævnes udtrykkelig som Olavs
medhjælper ved indførelsen af den første kristenret. G.,
som synes at have været ved kongens side under hele
hans regjeringstid, spillede ogsaa en fremtrædende rolle,
da det aaret efter kong Olavs død gjaldt at vække troen
paa hans hellighed. Han nævnes sidste gang 1046 som
tilstedeværende under forliget mellem Magnus den gode
og Harald Haardraade.
Grimm, Friedrich Melchior von, friherre (1723—
1807), t. forfatter, skrev paa fransk og blev pariser. Udgav
i 18-aarsalderen en fransk tragedie, som gjorde lykke i
Tyskland. Men filologen Ernestis indflydelse førte ham
over i hans rette element, kritiken. Kom 1748 til Paris
som huslærer for adelige, blev indført i de bedste kredse,
knyttede forbindelse med tidens «filosofer» og skaffede
sig snart et navn ved sin deltagelse i striden om,
hvorvidt den italienske eller franske musik skulde have
forrangen; han tog parti mod den franske opera. Voltaire
sagde om ham: «Hvor kan dog denne böhmer tillade sig
at have mere esprit end vi!» G. er navnlig bekjendt
ved sine fjortendaglige meddelelser om parisiske forhold
og begivenheder. Disse hans beretninger, som fortsatte
abbé Raynals, sendtes i en 20 aars tid, fra 1754 af, til
endel kronede hoveder (deriblandt Fredrik II og
Katharina II), som abonnerede paa dem. Det hele samledes
loveliness—lovgivning
efter hans død til det store verk: «Correspondance
littéraire, philosophique et critique» (den bedste udg. ved
Tourneuxl877—82, 16 bind), vigtigt for studiet af fransk
litteraturhistorie. Hans breve til den russiske keiserinde
blev offentliggjort 1886. Hans kritik var kold, skarp
og pikant. Han har i høi grad bidraget til det franske
sprogs udbredelse i Europa.
Grimm, Hermann (1828—1901), t. forfatter, søn af
Wilhelm G., f. i Kassel, d. i Berlin, hvor han fra 1872
var prof. i kunsthistorie. Han skrev endel digte og
noveller, men blev mere bemerket ved sine
litterære «Essays» (fra 1859 af). Et anseet kunst- og
kulturhistorisk verk er hans «Leben Michelangelos» (1860—63).
I 1877 udgav han sine forelæsninger over «Goethe» (7
opl. 1901), et verk af en fin og sirlig tysk skjønaand og
middelmaadig psykolog.
Grimm, brødrene, to grundlæggende forskere i
tysk og germansk oldstudium. — 1. Jakob Ludwig
Karl G. (1785—1863), f. i Hanau, d. i Berlin, stude-
Brødrene Wilhelm og Jakob Grimm.
(Efter tegning af L. E. Grimm 1829.)
rede retsvidenskab hos Savigny i Marburg, drev
litterære studier i Paris 1805, blev 1808 bibliotekar hos
kong Jérôme Bonaparte af Westfalen, frelste mange
haandskrifter fra at sendes til Paris, blev 1813 hessisk
diplomat, i hvilken egenskab han 1816 fik det hverv at
kræve røvede tyske bogskatte tilbage fra Frankrige;
studerede ved Wienerkongressen slavisk sprog og
litteratur, blev 1816 underbibliotekar i Kassel, følte sig
forbi-gaaet og tog 1830 til Göttingen som ordinær professor og
bibliotekar; forvistes fra Hannover 1837 for deltagelse i
«de syv göttingeres» protest mod grundlovsbrud, kaldtes
1840 til Berlin som medlem af videnskabernes akademi
med jus docendi ved universitetet; valgtes 1848 til
nationalforsamlingen i Frankfurt som tilhænger af Preussens
førerskab. — 2. Wilhelm Karl G. (1786—1859), f. i
Hanau, d. i Berlin, fulgte med broderen, studerede
retsvidenskab hos Savigny, 1814 bibliotekssekretær i
Kassel, 1830 underbibliotekar i Göttingen, prof. 1831, afsat
ligesom broderen 1837, medlem af Berlins videnskabelige
loveliness @ elskelighed;
yndighed, deilighed.
love-lorn © sveget af sin
elskede.
lovely © elskelig, elskværdig;
yndig, deilig; smilende (landskab).
love-maker @ kurmager,
kurtisør.
love-making © kurmageri,
kurtise.
love-match ©
inklinations-parti.
loven — (t) Versprechen n —
© promising — (?) action (f) de
promettre.
lovende (fig.) — (t) versprechend
— © promising, of promise; (ikke
om person) auspicious — (î) qui
donne des espérances; (være 1.)
promettre (beaucoup).
lover © elsker; (pl) kjærester;
elskende.
lover (f) skyde (en ende) op,
opkveile; rulle sammen,
love-smitten © forlibt,
lovformelig — ® gesetzlich,
gesetzmässig — © legal,
conformable to law — ® légal; conforme
aux lois; (adv) légalement; dans
les formes.
lovforslag — (t)
Gesetzvorschlag m - (e) bill - ® projet (m)
de loi.
lovgivende — (t) gesetzgebend
- © legislative — (f) législatif,
lovgiver — ® Gesetzgeber m
— © law-giver, legislator - ®
législateur m.
lovgivning — (t) Gesetzgebung
f; (alle love tilsammen) Gesetz n —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
