Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grimelund ... - Ordbøgerne: L - loveliness ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
loving—lovovertræder
1175
Grimma—Grimstad
1176
akademi med jus docendi 1840. — Brødrene G.s arbeider
er overordentlig omfattende. Sammen udgav de «
Kinderund Hausmärchen» (1812—14), talrige oldtyske verker i
tidsskriftet «Altdeutsche Wälder^) (1813—15), «Deutsche
Sagen» (1816—18), kolossalverket «Deutsches
Wörterbuch» siden 1854. J. G. udgav «Über den altdeutschen
Meistergesang» (1811), sit hovedverk «Deutsche
Grammatik» (1819—37), «Deutsche Rechtsaltertümer» (1828),
«Reinhard Fuchs» (1834), «Deutsche Mythologie» (1835),
«Deutsche Weistümer» (bondevedtægter) (1840—78),
«Geschichte der deutschen Sprache» (1848). — W. G. udgav
«Altdänische Heldenlieder, Balladen und Märchen» (1811),
«Über deutsche Runen» (1821), «Die deutschen
Heldensagen» (1829). — En saa alsidig, genifuld og vækkende
virksomhed søger sin lige. J. G. er den tyske filologis
egentlige grundlægger, kaldes ofte dens «Altmeister»; W.
G, er særlig grundlæggende for sagnforskningen. Begge
interesserede sig sterkt for Norden, dog ikke uden
annek-sions-tilbøieligheder: Ordet «Deutsch» i bogtitler
med-indbefatter sedvanlig det nordiske omraade, og paa grund
af sine paastande om urjydernes nationalitet vilde J. G.
have Jylland annekteret, medens Danmark skulde holde
sig skadesløs i Skåne. Rasks, P. A. Munchs og Rafns
indvendinger ænsede han ikke, se «Briefwechsel der Gebrüder
G. mit nordischen Gelehrten», udg. af E. Schmidt (1855).
[Litt.: Om J. G. se hans selvbiografi, «Kleine Schriften»
samt W. Scherer, «J. G.»; W. G.s selvbiografi staar i hans
«Werke, gesammelt von G. Hinrichs» (1881—87).]
Grimma, by i kongeriget Sachsen, kredsen Leipzig,
ved Mulde; 11177 indb. (1905). G. har et gammelt
slot, en bekjendt undervisningsanstalt (Moldanum
illustre), realskole, lærerseminar og handelsskole, jernstøberi,
maskinverksted og mølleindustri.
Grimmelshausen, Hans Jakob Christo f f el v.
(omkr. 1625—76), t. romanforfatter, f. i Hessen, levede
senere i Baden; opr. protestant gik han over til
katolicismen. Deltog i trediveaarskrigen, og de opløste sociale
forhold, som denne skabte, danner baggrunden for
hans eventyrlige, i formen selvbiografiske roman
«Simpli-cissimus» (1668, paa dansk ved F. W. Horn, Kbh. 1898).
Helten er et enfoldigt naturbarn, som efter de spanske
gavtyvromaners mønster føres gjennem alle livssfærer,
men medens spanierne lader gavtyven ende som hel
skurk, lader tyskeren sin Simplicius gaa ud af
prøvelserne i lutret stand og gjør ham til erobrer. Til denne
roman slutter sig en del mindre novellistiske
«Simpli-cianische Schriften»; G.s øvrige mange romaner er
efterligninger af datidens toneangivende franske roman.
Grimmia (bot.), smaa moser, som danner tætte,
pudeformede tuer paa sten eller (sjeldnere) paa jord.
De glatte blade er ofte forlængede i et hvidt haar, de
egformede eller kuglerunde sporehuse har enkelt peristom.
Mange arter.
Grimms lov, se Lydforskyvning.
Grimnes, Aanon (1846—), n. agronom og ingeniør,
siden 1879 landbrugsingeniør for Vestlandet. Har som
saadan planlagt en mængde bygge- og
opdyrknings-arbeider og derved havt stor indflydelse paa Vestlandets
bebyggelse og opdyrkning i den sidste tid. For Norges
geologiske undersøgelse har G. udarbeidet et
jordbunds-og høidekart over Jæderen med beskrivelse.
Grimnismâl, digt af den ældre Edda, som skildrer
Odin som skrækguden. Den formummede Odin (Grimnir)
kommer til kong Geirröör, men da denne tager ilde
imod ham og ikke kjender ham, udebliver straffen ikke.
Digtet er sterkt overfyldt med senere tildigtninger. Det
har stor interesse ved sin moral.
Grimod de la Reynière [grimå’dla rænjær],
Balthasar Laurent (1758—1837), fr. forf., udgav
«Alma-nach des gourmands» (1803—12), skrev «Manuel des
Amphitryons» (1808) samt nogle filosofiske skrifter.
Grimsby, Great [gret gri’mzbi], by i det østlige
England, var tidligere en del af grevskabet Lincoln,
men efter 1888 et eget grevskab; 11.5 km.’^ med 63138
indb. (1901). G. ligger paa sydsiden af Humber, nær
dens munding og har to forstæder. Glee og Cleethorpes,
teknisk skole, skibsverft, garverier, møller og et
betydeligt fiske. G. er en af de vigtigste sjøbyer paa Englands
østkyst. I havnen indløb 1901 2903 skibe paa 1146 843
tons. Byens fiskerflaade var i 1904 475 dampskibe og
71 seilbaade. Norsk vicekonsul.
Grimsel, pas i den østlige del af Berneralperne, ^
Schweiz, 2164 m. o. h., fører fra Haslidalen, Berner
Oberland, til øvre Rhônedal, Valais.
Grimsey, liden ø ca. 45 km. n. f. Island med
klippekyster, der falder brat af mod sjøen og byder rugested
for masser af sjøfugle. De ca. 400 indb. lever væsentlig
af fuglefangst og fiskeri.
Grimsgaard, Christian Semb (1824—95), n.
officer, tjenstgjorde en tid i artilleriet, senere i
generalstaben, hvis chef han var 1872—82, da han overtog
første Akershusske infanteribrigade. 1890 blev
generalmajor G. udnævnt til toldkasserer i Drammen. Som
officer indlagde G. sig store fortjenester ved behandlingen
af en række vigtige organisations- og reglementsspørsmaal.
Var anden repræsentant for Kra. paa stortinget 1880—82.
Grimstad (opr. Grømstad efter gaarden Grøm),
kjøb-stad ved sydkysten mellem Arendal og Kristiansand,
Nedenes amt; 2600 indb. G., der ligger ved en bugt af
Rosfjorden, har en udmerket havn, der er godt beskyttet
mod havet ved en række udenforliggende øer og holmer.
Gaderne er smale og krogede og grunden er temmelig
kuperet med fjeldknauser indimellem de bebyggede
partier. Bebyggelsen, der strækker sig noksaa langt mod
n.v., er tildels temmelig spredt. Paa de fremspringende
nes i øst og vest er der skibsbyggerier. — Allerede før
midten af 17 aarh. findes G. nævnt som lasteplads under
Arendal. I 1723 skiltes G. og Arendal ud fra
Kristiansand, og ved reskript af 1791 fik G. losse- og lastefrihed
paa varer inden landet mod at betale 40 rdl. aarlig til
Arendal. Ved lov af 6 juni 1816 blev G. kjøbstad mod
at betale 80 rdl. aarlig til Arendal som bidrag til denne
bys erstatning til Kristiansand. I 1811 fik G. i lighed
med en række af vore kystbyer en smag af den da
paa-gaaende krig med England. En del kornlastede jagter
søgte ind til G. skarpt forfulgt af bemandede baade fra
en engelsk fregat. Med støtte i strandbatterier og
kyst-vern lykkedes det at stanse de engelske forfølgere og
redde jagterne (kfr. ogsaa Henrik Ibsens kjendte digt
«Terje Vigen», hvis handling er henført til G.). Stedets
opkomst skyldes i væsentlig grad Frolands verk, der
havde sin losse- og lasteplads i G. I første halvdel af
© legislation; laws, statutes — ®
législation f.
loving ^ elskende; kjærlig,
lovkyndig — ® rechtsgelehrt,
gesetzkundig — © learned in the
law — ® versé dans la
jurisprudence; (sb) homme de loi,
jurisconsulte, légiste m.
lovkyndighed se jus.
lovlig — (t) gesetzlich, gesetz-
mässig - © lawful; legal - (f)
légitime, légal, conforme aux lois.
lovlighed - (t) Gesetzlich-,
Gesetzmässigkeit f — © lawfulness,
legality — ® légitimité, légalité f.
lovlydig - ® gutgesinnt, loyal
— © law-abiding — (î) obéissant
(soumis)’aux lois.
lovlydighed — (t)
Gutgesinntheit f - © loyalty, law-abidingness
— (D obéissance (soumission f) aux
lois.
lovløs — (t) gesetzlos,
ungesetzlich - © lawless — (D sans loi(s);
anarchique.
lovløshed — ® Gesetzlosig-,
Ungesetzlichkeit f — © lawlessness ;
anarchy - (g anarchie f.
lovmæssig(hed) se lovlig(hed).
lovord — (g Lob; gutes Zeugnis
n — © praise, commendation —
(D éloges m pl.
lovovertrædelse — ®
Übertretung (f) des Gesetzes — ©
misdemeanour, offence-(f) infraction
de (à) la loi; contravention (f) à
la loi; délit m.
lovovertræder — ®
Übertreter (m) des Getzes — © offender —
(g infracteur (m) des lois.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
