- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
1177-1178

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grimstvedt ... - Ordbøgerne: L - lovprise ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1177

Grimstvedt—Grinna

1178

19 aarh. foregik der en betydelig trælastudførsel,
væsentlig fra Frolands verks skoge, senere (i sidste halvdel af
19 aarh.) blomstrede der frem en livlig
skibsbygger-virksomhed, først i seilskibe, senere i trædampskibe.
Et jernskibsbyggeri oprettedes noget senere, men det
maatte snart stanse af mangel paa driftskapital. Ved
siden af skibsbyggeri og trælastudførsel udviklede der
sig en livlig og lønsom skibsrederibedrift, væsentlig i
seilskibe. I seilskibenes tid havde G. sin glansperiode,
og byens trivsel har nøie hængt sammen med tiderne
for skibsfarten. I 1870 havde G. 101 seilfartøier (ingen
dampskibe) paa tilsammen 32 269 tons, der i 1884 var
øget til 122 skibe paa 45 157 tons. I 1908 opgives
seilskibenes antal til 36 og dampskibenes til 5 med en
samlet tonnage af seil og damp paa 31 706 tons.
Toldintraderne opgives i 1908 til 36 000 kr. G. har
folkeskole, sjømandsskole, tegneskole og den Dahlske
borgerskole, der er stiftet ved legat af 1787. Til borgerskolen
hører et bibliotek. G., der udgjør et eget prestegjeld.

Kart over Grimstads omegn,

har foruden sognekirken et kapel, et bedehus og en
frikirke. Byen har sygehus og apotek. Den har et
tilfredsstillende vandverk og elektrisk lys med kraftoverføring
fra Evenstadfossen (Barbuselskabet). Der udkommer to
mindre aviser (tre gange ugentlig), nemlig « G.-posten»
og «G. adressetidende». G. har sparebank, oprettet 1841.
Bygningernes assurancesum opgives til 3126 900 kr.,
antagen formue (1908) 3 370190 kr., indtægt 774 390 kr.
G. vælger sammen med Arendal én stortingsrepræsentant.
(Ang. G.—Frolands-banen se Fjære og Froland.) [Litt.:
Landgraff, «Grimstadslægter» (G. 1892) og «Grimstad og
omegn; haandbog for reisende» (G. 1908).]

Grimstvedt, Abraham (I860—), n. dissenter, f. i
Telemarken, bosat i Kra. som kontorchef og translatør.
Kort efter sin religiøse vækkelse traadte han ud af
statskirken, men gik ikke over til noget organiseret
dissenter-samfund. Han har optraadt baade som prædikant og
forfatter af forskjellige religiøse sange, ligesom han i

lovprise—Löwe

seks aar udgav bladet «For Guds børn>, som senere er
fortsat i Danmark. Han har taget initiativet til
«enheds-møder» af kristne fra de forskjellige samfund og stiftet
dissentertinget (s. d.) (1902), hvis formand han hele tiden
har været. I afholdssagens interesse har han
foranlediget udgivelsen af «Ædruelighedstavler», der ved
stortingets foranstaltning er spredt rundt i landets
folkeskoler.

Grind, grindhvaler, se Hvaler.

Grind er et med hængsler forsynet stængsel, som
anbringes over en vei, hvor denne krydses af gjærde. For
at hindre trafiken mindst mulig benyttes delvis g., som
kan aabnes og lukkes fra vognen. Af saadanne
automatiske landeveis-g. findes forskjellige slags, hvoraf en,
som i den sidste tid har vundet adskillig anerkjendelse
hertillands, er konstrueret af ingeniør A. Bonde. Ifølge
den norske veilov er det forbudt at anbringe g. paa
hovedvei, medmindre veistyrelsen paa grund af særlige
omstændigheder tillader det.

Grindelwald, en for sin vilde naturskjønhed berømt
dal i Berner Oberland, Schweiz, gjennemstrømmes af
Schwarze Lütschine og begrænses mod syd af
Finster-aarhorngruppen og mod nord af Faulhorn; 3365 indb.
(1900).

Grinderslev, gammelt d. augustinerkloster i Jylland
(Salling); efter reformationen bortforlenedes det og blev
1591 privat herregaard. Den romanske granitkirke
staar endnu.

Grindum, herred i Lister og Mandal amt, nordligst
i Undalen, 130.46 km.^ med 909 indb.; 7.44 pr. km.^
Herredet, der er et indlands-skogdistrikt i den nordligste
del af Undalen og Mandalen, grænser i n.ø. til Nedenes
amt. Det svarer til G. sogn af Bjelland prestegjeld. De
kollede fjelde er skogbevokset langt opover. Paalidelige
høideangivelser mangler. Den væsentlige bebyggelse
grupperer sig omkring øvre Øidnevandet i herredets
sydvestlige del. Af arealet opgives 4.6 km.^ at være
aker og eng, 50 km.^ skog, væsentlig furuskog. Kvægavl
og skogbrug er de vigtigste næringsveie. Skogen er
meget veksterlig. Havnegangene er ikke synderlig gode,
og der er ikke meget til dyrkning skikket udyrket jord.
G. landboforening af 1891 har til opgave at fremhjælpe
en bedre gaardsdrift. Ved en fortrinlig hovedvei
gjen-nem Undalen staar herredet i forbindelse med kysten
(Mandal) og ved offentlig bygdevei med Maiidalen og
Sætersdalsbanen i øst. Antagen formue (1908) 1 053 660
kr., indtægt 110 761 kr.

G rin go re [grægå’r] el. Gringoire [græwår], Pierre
(omtr. 1475—omtr. 1538), fr. digter; hørte til det
dramatiske selskab Les enfants sans souci, som opførte
de sterkt satiriske s o t i e r. En berømt saadan forfattede
G. : «Jeu du prince des sots et de mère sotte» (1511),
som man har kaldt den ældste politiske komedie i
Frankrige. Sin satire rettede G. som Ludvig XlFs ven
mod pave Julius II. Han skrev ogsaa digte og
moraliteter samt et langt mysterium om Ludvig den hellige.
Han forekommer i V. Hugos «Notre-Dame de Paris» og
er hovedpersonen i Banvilles lystspil «Gringoire».

Grinna, anden ordens fyr paa en liden holme s. f.
Vikten i Nordre Trondhjems amt, paa vestsiden af den
vanlige led n. f. Folla. Hvidt, rødt og grønt lys med

lovprise — ® (lob)preisen,
loben - @ praise, laud, extoll
-(D louer, glorifier, exalter,
lovprisning se lov, ros.
lovsamling — (t)
Gesetzsammlung f — © body of laws — (f)
recueil de lois; code m.

lovsang — (t) Lobgesang m,
-lied n - @ hymn, pæan - (f)
hymne, cantique m.

lovskraft — (t) Gesetzkraft f;
(faa 1.) zum Gesetz erhoben werden

- (ê) legal validity - (g force (f)
de loi; (faa 1.) passer en loi.

lovsprog — (t) Rechtssprache f

- (g) law language - (f) langage
(termes m pl) du palais.

lovsted — ® gesetzliche
Bestimmung f — (e) passage in the
law — (g article (m) de la loi.

lovstridig — (t) gesetzwidrig
— © illegal - ® contraire à la
loi (aux lois); illégal.

lovstridighed — ®
Gesetzwidrigkeit f — © illegality — (f)
illégalité, illégimité f.

lovsynge - ® lobsingen — ©
sing praise(s) to (God) — ® chanter
les louanges de.

lovtale — (t) Lobrede f - ©

eulogy, eulogium, panegyric,
encomium — (î) éloge, panégyrique m.

low © lav; ydmyg; svag (puls);
fortrykt (sind). L. Sunday Iste
søndag efter paaske.
low © raute(n).
Löwe ® m, løve. L.nanteil
n, løvens part, broderparten.
L.n-bändiger m, løvetæmmer.
L.n-grube f, løvekule. L.nmaul n.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0669.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free