Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gripsholm slot ... - Ordbøgerne: L - lubber ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1183
Grise^ldis—Groen van Prinsterer
1184
Lücke—Luder
Grise^ldis, heltinden i en af middelalderens mest
yndede fortællinger. G. var en fattig bondepige, som
paa grund af sin skjønhed blev taget til egte af en greve.
For at prøve hendes troskab satte greven hende paa
forskjellige grusomme prøver, som hun alle lykkelig
bestod. Hun blev billedet paa den forstødte, men trofaste
hustru, som tilslut bliver belønnet for sin hengivenhed.
Den berømteste litterære behandling af dette motiv er
Petrarcas «G.». I Norden findes sagnet i folkebøger, samt
i eventyr og viser.
Grisen i det norske Studentersamfund var opr. en af
de danske studenter i 1858 skjænket sparegris, hvori
den saak. «fireskillingskomité» indsamlede bidrag til
opførelsen af en egen samfundsbygning. Da byggearbeidet
paabegyndtes i 1859 oprettedes i tilknytning hertil en
akademisk orden, «Den gyldne gris», som tildeltes
komitéens medlemmer og senere har været uddelt til dem,
som i fremtrædende grad har gjort sig fortjent af
Studentersamfundet og særlig af dets økonomi.
Ordens-uddelingen foregaar nu regelmæssig hvert syvende aar
ved en høitidelig «grisefest», hvor indtil tolv nye riddere
kan udnævner. Midtpunktet ved festen er «Den gyldne
gris», som i Studentersamfundet personificerer den gode
studenteraand og tradition, og som spøgefuldt gjøres til
gjenstand for en parodisk majestætsdyrkelse.
Grisetang, se Alger (bd. I, sp. 218).
Grisette [grizæt], fr. navn paa unge piger af folket;
de ernærer sig ved søm, vask eller modepynt og staar
i et mere eller mindre løst forhold til studenter og
kunstnere. Spillede en større rolle i den fr. litteratur fra det
19 aarh.s anden tredjedel og forekommer hos f. eks.
Bérânger, Musset («Mimi Pinson»), Mürger, E. Sue, P. de
Kock. I det 17 og 18 aarh. betegnede ordet fattige og
faldne unge piger af lav stand. Fra 1671 haves en
komedie «Les grisettes» af Ghampmeslé. Nutildags er
baade navnet og standen gaaet af brug.
Grisi, Giuditta, grevinde Bar ni (1805—40) og
søsteren Gi ul i a (1811—69), anden gang gift med
sangeren Mario, verdensberømte ital. operasangerinder, især
den yngste (Paris, London, Amerika), som tillige var en
straalende skjønhed. Døtre af en officer i Napoleons hær.
Gris Nez [gri-né], forbjerg med fyrtaarn, i Frankrige,
depart. Pas-de-Calais, ved den smaleste del af Kanalen.
Grisvaagø, 13.89 km.^ stor ø, s.ø. f. Smølen, Aure
herred, Romsdals amt. Paa øen, der er skilt fra
Skars-øen i øst ved det trange Lesund, bor der 193
mennesker. Øens indre er myrlændt og bjergfuldt med høider
op til 116 m. Bebyggelsen er spredt langs kysten.
Griswold [gri’zwdldj, Rufus Wil mot (1815—57),
amer. udgiver og forfatter. Levede som journalist i
Philadelphia, Boston og New York, udgav desuden
adskillige antologier: «Poets and poetry of America»,
«Female poets of America», «Prose writers of America»,
«Poets of England in the 19th century». Endelig udgav
han E. A. Poe’s «Works» med en biografi af digteren (1850).
Gritzner, Maximilian (1843—1902), t. heraldiker
og personalhistoriker, forfatter af talrige fagskrifter.
Grivas. 1. Theodorakis G. (1796—1862), græ.
hærfører; indledede 1821 opstanden i Vest-Grækenland, blev
1847 generalinspektør for hæren, anførte 1854 de
friskarer, som faldt ind i Thessalien og Epirus og deltog
1862 i revolutionen mod kong Otto. — 2. Demetrios
G. (1829—), græ. politiker, søn af ovenn.; deltog i oprøret
1862, var krigsminister 1865, 1874—75 og 1878—80;
kommanderende general i Thessalien efter dettes forening
med Grækenland 1882.
Grivegnée [grivdné], kommune i Belgien, prov. Lüttich,
ved Ourthe; 10 875 indb. (1905). G. har kulgruber,
jern-og kobberindustri samt skibsfart.
Grive^nik, se følgende art.
Grivna, gammelrussisk pund ; deraf benævnelsen
gr i ve nik for 10-kopeks sølvmynter.
Grizzly bear [gri’zli hæd], ursus horribilis, se Bjørn.
Grjotlien, en fjeldstue med skydsstation ved den
Gudbrandsdalske hovedvei, Skiaaker herred, Kristians
amt. G. ligger i nærheden af vandskillet mellem
Østland og Vestland (870 m. o. h.). I veiskillet mellem den
hovedveisgren, der fører ned til Geiranger, og den, der
fører til Stryn, er der i 1905 opført et nyt stort hotel.
Groat [gröt], eng.
sølvmynt — fourpence (4 d.,
omtr. 30 øre).
Grobian el. grob ri an,
fra t. Grobian, Grober Jan
(d. e. Johan), ubehøvlet
person. Smlg. dumrian af t.
Dummer Jan.
Groblad (plantago
major), en ved veie og paa
marker meget udbredt
ugræsplante af kjæmpefamilien,
med bredt egformede,
bue-nervede og næsten glatte
blade og uanselige
4-tals-blomster med mørkfiolette
støvknapper i langt, tæt aks.
Grocho’v, by i Polen,
straks ø. f. Warschau. G.
har brænderier og
farvefabrik. Her seirede 25 feb.
1831 russerne over
polakkerne.
Grôdek, by i Galizien, ved Wereszyca; 11845 indb.
(1900). G. er et vigtigt marked for korn og lin.
Grodno. 1. Guvernement i Vest-Rusland, grænser i
nord til guv. Vilna, i øst til Minsk, i syd til Volynien
og i vest og n.v. til Polen; 38 580 km.^ 1826 600 indb.
(1906); 47 pr. km.^ deraf 54 pct. hvid- og lille-russere,
20 pct. polakker samt 19 pct. jøder. Tvers igjennem
landet gaar en høislette paa 300 m.s høide, der danner
vandskillet mellem Østersjøens og Sortehavets elve. Til
Østersjøen rinder Njemen, Bug og Narev og til
Sortehavet Jazolda, der ved Oginskij-kanalen er forenet med
Njemen, og Pina, som ved Dnjepr—Bug-kanalen er
forenet med Weichsel. Omtr. 20 pct er skog. Den største
er Bialowiezskogen (s. d.). G. har stor uldindustri,
mange tobaksfabriker, udfører trævarer, korn, lin, hamp
og uld. G. er inddelt i 9 distrikter. — 2. Hovedstad i
guvernementet, ved Njemen; 46 919 indb. (1897). Polens
sidste konge, Stanislaus August, døde her 12 feb. 1798.
Groen van Prinsterer,’W i 11 e m (1801—76), holl.
politiker og historiker; 1829—33 kgl. kabinetssekretær,
Groblad (plantago major).
Lücke (t) f, tomrum, aabning;
skaar, hak; afbrydelse; luge, hul,
lakune; udeladelse; kassemangel,
underskud.
lückenhaft (t) uruidstændig,
defekt.
lückig ® skaaret, fuld af hak;
hullet, porøs ; fuld af lakuner,
luckily © heldigvis, til alt held.
luckless © ulykkelig.
lucky © lykkelig, heldig,
lucratif lucrative ©
indbringende, lønnende.
lucre © & ® m, fordel, vinding,
lucubrate © studere ved lys
om natten.
lucubration © (natligt)
studium; frugt af natlige studier;
(aands)produkt.
lucubrator © naUig gransker.
lud - ® Lauge; (hos garverne)
Lohe — © lye, lixivium — ®
lessive f.
lude I - ® laugen, beuchen
-© steep (soak) in lye - (g
lessiver; mettre à la lessive, (flsk)
macérer dans de la lessive.
lude II - (t)sich beugen, bücken,
neigen; (med) (den Kopf) hängen
lassen — © stoop, bend, lean for-
ward — (f) pencher (sur);
surplomber; (med) pencher, baisser;
porter bas; (l.nde) ogs. courbé.
ludefisk - ® Berg(er)flsch m
— © codfish steeped in a lye of
potash — (f) poisson (m) macéré
dans de la lessive.
luder se hore, skjøge.
Luder (t) n, aadsel; asen, kræ,
drog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
