Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grossglockner ... - Ordbøgerne: L - lufttræk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1191
Luginsland-lukke
Groth, Paul (1843—), t. mineralog, 1870 lærer ved
bergakademiet i Berlin, 1872 professor i Strassburg og
fra 1883 professor ved universitetet i München. G. har
været en meget søgt lærer og er især kjendt ved sine
fremragende krystallografiske arbeider. Udgiver af det i
1877 grundede «Zeitschrift für Krystallographie».
Groth, Peter (1859—), n. filolog, tog 1897
doktorgraden ved Kra. universitet; reiste i 1886 til Amerika,
hvor han er ansat som chef for oversættelsesafdelingen
i forsikringsselskabet New York life’s hovedkontor.
Under en studiereise i Tyskland 1884—85 skrev han
afhandlingen «Om orddannelse ved sammensætning i
oldnorsk», som blev tilkjendt kronprinsens guldmedalje,
og har senere udgivet bl. a.: «A Danish and
Dano-Norwegian grammar» (Boston 1894) og «Det
Arnamagnæ-anske haandskrift 310 qu.» (Kra. 1895). Foruden flere
artikler i dagspressen har han leveret bidrag til
filologiske tidsskrifter og skrevet artikler om norsk og
islandsk litteratur i den reviderede udgave af «Johnson s
cyclopedia» (New York 1894—95).
Grothe, Hugo (1869—), t. geograf og
forskningsreisende. Siden 1894 har han foretaget reiser i
Nord-Afrika, det vestlige Asien og i det sydøstlige Europa.
Han har skrevet «Tripolitanien und der
Karawanenhandel nach dem Sudan» (Leipzig 1898), «Tripolitanien,
Landschaftsbilder und Völkertypen» (1899), «Die
Bagdadbahn und das schwäbische Bauernelement in
Trans-kaukasien und Palästina» (München 1902) o. a.
Grötius, Hugo (1583—1645), holl. retslærd, blev 15
aar gl. dr. juris. Paa grund af sin stilling til en religiøs
strid (om
prædestinationen og den frie vilje),
der tillige var blevet
politisk, blev han 1618
fængslet, men slap ved
sin hustrus list (gjemt
i en bogkasse) ud af
fængslet og flygtede til
Frankrige, hvor han
op-naaede en aarlig
understøttelse af Ludvig XIII.
I Paris udkom 1625 hans
berømte hovedverk «De
jure belli et pacis». 1631
vendte han tilbage til
Holland, men blev
landsforvist og gik 1634 i den
svenske stats tjeneste,
var bl. a. svensk gesandt
i Frankrige. Da han
omsider fik lov til at
vende tilbage til Holland,
døde han underveis i Rostock. G. er grundlægger af
den saakaldte naturret og folkeret. Han hævdede
tolerance, idet han byggede retten paa fælles menneskelige
forudsætninger, som ikke er betinget af troen paa en
bestemt religion. I sit nævnte berømte verk om krigens
og fredens ret behandler G. forholdet mellem de
krigførende og neutrale magter. Fiendtligt gods skulde kunne
opbringes ombord i neutrale skibe, dog skulde der betales
disse fragten for de tagne varer. De neutrale skulde
Groth—Grove
1192
Hugo Grotius.
have ret til at fortsætte sin handel, naar de ikke tilførte
en krigførende magt krigskontrabande (s. d.). Hans
definition heraf var dog ubestemt og gav anledning til stor
uenighed. I et andet verk «Mare liberum» (1609) imødegik
G. portugisernes krav paa herredømmet over de have,
som laa optil de af dem opdagede lande. G. hævdede,
at alle nationer havde samme frihed til seilads paa det
aabne hav uden tilladelse af nogen fyrste. (Jfr.
Fredsbevægelsen.)
Grottaferrata, by i Italien, prov. Rom, 3 km.’ s.v.
f. Frascati; 1250 indb. (1901). G. har et
basihaner-kloster, anlagt 1002 af den hellige Nilus.
GrottagHe, by i Italien, prov. Lecce, Apulien, 11274
indb. (1901). G. har vin- og biavl, olje- og lervarefabriker.
Grotte, se Hule.
Grottesangen (oldn. Grottusöngr), oldn. kvad fra 10
aarh., som findes i et haandskrift af Snorres Edda. Det
fortæller om Fenja og Menja (s. d.), som paa grottekvernen
skal male guld til Frode og aldrig faar hvile fra arbeidet ;
de udtaler deres misnøie og malte tilsidst «hær over
Frode», der overfaldes af Mysing og dræbes.
Grouchy [grusi’J, Emanuel, marki af (1766—1847),
fr. marskalk, sluttede sig ved revolutionens udbrud til
republiken og deltog med udmerkelse i Napoleons krige.
Ved Wagram kommanderede han rytteriet med stor
dygtighed, og 1812 bidrog han meget til seirene ved Smolensk
og Moskva. 1815 forfulgte han efter seieren ved Ligny
preusserne til Wawre, men blev staaende overfor den af
disse efterladte mindre styrke, som han slog; han greb
saaledes ikke ind i slaget ved Waterloo, hvorfra han
kunde høre kanontordenen. Napoleon tillagde ham skylden
for nederlaget. Han forsøgte at proklamere Napoleon II
til keiser, men opgav forsøget og tog til Nordamerika.
Kom senere tilbage og udnævntes til pair.
Grousset [grusæ’J, Pascal (1844—), fr. journalist
og forfatter. Redigerede en avis paa Corsica i
konkur-rance med et bonapartistisk blad ; deraf sammenstød med
prins Pierre Bonaparte, hvem G. sendte en udfordring.
Prinsen svarede derpaa ved at skyde den ene af
sekundanterne, Victor Noir, ned paa stedet. G. angreb nu
voldsomt prinsen og keiserfamilien. Sluttede sig 1871 til
kommunen og blev dens udenrigsminister. Efter
kommunens fald deporteret, men fik senere amnesti. 1893
deputeret.
Groux [gru], Charles Corneille Auguste de
(1825—70), belg. maler; har udført en række
folkelivsbilleder, væsentlig af samfundets stedbørn.
Grove [gröv], Sir George (1820—1900), eng.
musikforfatter og leksikograf, direktør for Royal college of
music, London, har især indlagt sig store fortjenester ved
et musikleksikon, der indeholder et stort antal
selvstændige historiske og biografiske artikler af ham og
hans dygtige medarbeidere samt gode illustrationer.
G. var ogsaa en fremragende Schubert- og
Beethovenforsker.
Grove [grov], Sir William Robert (1811—96),
eng. jurist og fysiker, 1841—46 prof. i fysik ved London
institution. G. studerede især elektrokemi og er mest
bekjendt som opfinder af gaskjeden (s. d.) og et
konstant galvanisk element (platina—salpetersyre—fortyndet
svovlsyre—zink, elektromotorisk kraft 1.9 volt).
Luginsland (t) m, vagt-,
ud-kigstaarn.
lug-mark © (indklippet)
øremerke (paa sau),
Lügner (t) m, løgner,
lügnerisch (t) løgnagtig,
lugt - ® Geruch m - (e) smell ;
(l.sans) smelling; scent; odour —
(?) (l.sans) odorat, nez m; (af, fra
noget) odeur f.
lugte — (t) riechen - (g) (have
a) smell; (1. lunten) smell a
rat-(f) (fornemme) sentir, flairer; (fig.)
éventer (la mine); (1. til) respirer
le parfum de; (give 1.) senUr; jeter
une odeur.
lugtendes — ® Riechstoff" m
- (g) scent(s) - (D eaux (f pl) de
senteur.
lugtendesflaske — ® Riech-
fläschen — (^ smelling-,
scent-bottle — (g flacon (m) d’odeurs.
lugtesans — ® Geruch(ssinn)
m — (e) sense of smell - (g (sens
de Dodorat m.
lugtfri — (t) geruchlos - @
odourless — (^ inodore, sans odeur.
lugubre (f), lugubrious @
dyster, mørk; trist, uhyggelig;
sørgedig)-, bedrøvelig.
lui (f) ham, hende,
luire ® lyse, skinne; funkle,
luisance ® f, lysen,
luisant® lysende; m, glans;
silke-, floshat. ver (m) 1.
sankthansorm,
lukaf se lugar.
Luke ® f, luge,
lukewarm @ lunken; løi.
lukke: under laas og 1. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
