Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grovebræen ... - Ordbøgerne: L - lukke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1193
Grovebræen—Grubedrift
1194
lukke-lull
Grovebræen, en arm af Jostedalsbræen i dens
sydligste del, mellem den østlige del af Jølstervandet og
Haukedalen i Søndfjord.
Grove’ske drafter er navnet paa vore ældste
sjøkarter, af hvilke det første over Trondhjemsleden fra
Kristiansund til Halten udkom i 1791. Navnet skriver sig
fra, at opmaaling og hydrografering af kysten helt fra
Kristiansund til Svinesund udførtes af kaptein i marinen
G. F. Grove (1758—1829) i tiden fra 1788—1802.
Hydrograferingen og kystmaalingen foregik i maalestok 1:72 000
og karterne, «De g. d.», udgaves af sjøkartarkivet i Kbh.
i maalestok 1:225 000. I utrolig kort tid hydrograferedes
og udgaves disse drafter, idet kysten fra Kristiansund
til Svinesund opmaaltes i løbet af 14 aar, og karter
udgaves over det samlede kyststrøg i syv plader i tiden
1791—1803. Det sidst udgivne omfattede strøget
Jomfruland til Svinesund og udkom i 1803.
Grua, jernbanestation med post og telegraf paa
Nordbanen, ved vandskillet mellem Hakedalsvasdraget og det
vasdrag, der flyder nordover mod Røikenviken, 371 m.
o. h., Lunner herred. Straks ø. f. G. er der betydelige
zinkforekomster (Hadelands bergverk). G., der ligger
straks n. f. Nordmarken, er et alm. udgangspunkt for
ski- og fodture i Nordmarkens nordre del.
Grubaafjeld, ca. 1100 m. høit fjeldparti ø. f. den øvre
del af Siredalen indover mod grænsen af Nedenes amt.
Grubbe, ældgl. d. adelsslegt, kjendt fra 13 aarh., uddød
i Danmark i 18 aarh. 1. Sivert G. (1566—1636) var
1595—1603 øverste sekretær i kancelliet og 1602—28
lensmand paa Malmøhus. Mest kjendt er han for sin
deltagelse i Kristian IV’s Nordlandsreise 1599, hvorom
han har skrevet en interessant latinsk dagbog.— 2. Marie
G. (d. 1718) fik en daarlig opdragelse af sin usympatiske
fader Erik G. til Tjele, der 1660 lod hende egte U. F.
Gyldenløve, hvem hun i 1664 fulgte til Norge. Den
livs-lystne Marie G. fandt sig ikke tilrette i det stille liv,
hendes letsindige egtefælle anviste hende; hun fik afsky
for ham og bedrog ham med sin svoger Stygge Høg.
1670 opløstes da egteskabet, og Marie G. førte nogle aar
et vildt liv i udlandet, til hun 1673 egtede Palle Dyre
til Trinderup. Heller ikke med ham blev samlivet
lykkeligt, og Marie G. indledede omkr. 1685 et forhold til sin
mands ladefoged, den raa og fordrukne Søren Møller,
hvem hun egtede efter 1691 at være skilt fra Palle Dyre.
Med ham flakkede hun om i udlandet, til de slog sig ned
i Borrehuset ved Grønsund paa Falster. Her døde Marie
G. i stor fattigdom. — J. P. Jacobsen har i sin kjendte
roman sterkt stiliseret overleveringens robuste Marie
G.-figur. [Litt.: Kjær, «Erik G. og hans døtre» (1904).]
Grubbe, Samuel (1786—1853), sv. filosof, blev 1806
docent og 1813 professor i Upsala, først i logik, senere
i etik; var 1840—44 kultusminister. Nyblæus og Geijer
har efter hans død udgivet hans «Filosofiska skrifter i
urval» (7 bd., 1876—84). Selv havde han ikke udgivet
meget, men virkede ved sine foredrag. Hans livsopfatning
er idealistisk og teistisk.
Grube, se Grube drift.
Grubedrift kaldes de arbeider, hvorved man udvinder
de nyttige mineraler og ertser af deres leiesteder. Disse
arbeider er af forskjeUig slags. Skjærpning.
Bergmanden har først at opsøge de nyttige mineralers leiesteder,
og det arbeide, hvorved jordens overflade
gjennem-brydes for at søge, kaldes at skjærpe. Ogsaa
undersøgelser med jordbor regnes med til skjærpningen (se
Boring i jord og sten). Under skjærpningen maa man
for at blotte et leiesteds udgaaende fjerne fra den faste
berggrund det løse materiale, hvilket oftest sker ved at
grave grøfter («røsker») i bestemte retninger. Man maa
ogsaa ofte for at faa forekomsten nærmere undersøgt
foretage mindre grubearbeider i nogen dybde under
overfladen. — Naar man har faaet rede paa leiestedets natur,
udstrækning og mægtighed, begynder den egentlige g.
Bergbrydning. Arbeidet med at løsne stenen fra
dens naturlige leie i berget kaldes bergbrydning. Ved
løse jordlag arbeides med hakke og spade, ved milde
bergarter som f. eks. kul eller stensalt bruges kilhakken
(«skramhugning», s. d.), medens de fastere bergarter nu
næsten altid brydes ved minering (s. d.). I ældre
tider anvendtes almindelig istedetfor minering den
saa-kaldte fyrsætning, som bestod i, at man tændte et
baal slig, at flammen slog mod fjeldvæggen, hvorved
stenen ophededes, udvidedes og løsnede. Videre
benyttedes ogsaa før adskillig hammer og bergsjern, et slags
meisel, som ved hammeren dreves mod bergvæggen og
derved løsnede bete for bete af berget. Den sidstnævnte
metode anvendes endnu tildels, hvor det gjælder at
glatte flader, f. eks. til underlag for maskiner o. s. v.
Afbygning. Det gjælder ved g. at angribe leiestederne
saaledes, at der paa en økonomisk maade vindes saa
meget som mulig af de nyttige mineraler, uden at de
ved brydningen dannede aabne rum raser sammen og
derved hindrer det videre arbeide. Den planmæssige
anordning, som skal følges ved brydningen, kaldes
afbyg-ningen. Leiestedets form, de nyttige mineralers
fordeling inden samme samt bergets soliditet bestemmer
planen for af bygningen. Ved leiesteder af liden mægtighed
er afbygningsmetoden oftest forskjellig fra den, som
anvendes ved leiesteder af stor mægtighed, og videre er det
ogsaa en forskjel paa afbygningsmetoder for leiesteder med
stort og lidet fald. For de gruberum el. drifter, som
fremkommer under afbygningen, har bergmanden særegne
betegnelser. De drifter, som gaar lodret eller steilt paa skraa
nedad, helst fra dagen, kaldes skakter. Disse kan have
forskjelligt øiemed, og efter dette benævnes skakterne
for-dringsskakter, kunstskakter, veirskakter o. s.v. En
horisontal drift fra dagen som en tunnel kaldes en stoll.
Ogsaa en stoll kan drives i forskjelligt øiemed. Tjener
den til undersøgelse af leiestedet, kaldes den
skjærpe-stoll; skal den befri gruben for vand, kaldes den
vandstoll; er den anlagt for at tjene som transportvei,
kaldes den fordringsstoll, og hvis den væsentlig skal
tjene for ventilationens skyld, kaldes den
veirvekslings-stoll. Drives stollen i flere af disse øiemed, kaldes den
undertiden hovedstoll. Horisontale drifter, som ikke
naar ud i dagen, kaldes orter. Hvis disse følger
leiestedets strøg, kaldes de feltorter, og hvis de gaar lodret
paa samme, kaldes de tverslag. Orterne kan have
forskjellige dimensioner, men er som oftest 2 à 3 m.
høie og 1.5 à 2 m. brede. En nedadgaaende drift i
gruben, som ikke naar dagen, kaldes synk el. gesænk.—
Ved flere afbygningsmetoder afdeles først leiestedet ved
orter og gesænker i firkantede partier, hvorpaa disse saa
® hinter Schloss und Riegel - ©
under lock and key — ® sous clef ;
sous les verrous.
lukke — ® (ver)schliessen,
zumachen; (1. ind) einlassen — ©
shut (up), close; let (one in, out);
(1. op) open, (laas) unlock; (l.t)
close (carriage); (for lukkede døre)
with closed doors, in private — ®
fermer; (brev) plier, cacheter; (1.
lukrativ (t) lukrativ, lønnende,
lønsom.
lukrieren ® tjene,
luksuriøs — ® luxuriøs,
verschwenderisch — (ê) magnificent,
extravagant, sumptuous ; (mest om
nydelser) luxurious — (î) luxueux,
somptueux.
luksus — (t) Luxus, Aufwand
m — (e) show, magnificence, splen-
dour; luxury; fancy (goods) - ®
luxe m, somptuosité f.
lukullisk ~ ® lukullisch —
© luxurious, sumptuous - ®
somptueux.
luleien ® drive dank,
lull @, lullen ® bringe til ro,
berolige; bysse, lulle, dysse (i søvn);
løie (af), lægge sig (vind); © ogs.
ind) ouvrir la porte à, laisser
entrer, (ud) laisser sortir.
lukkemuskel — ® Schliess-,
Schnürmuskeim — © constrictor,
sphincter — ® (muscle)
constricteur m.
lukning — ® (Ver)schliessen,
Zumachen n — © shutting osv.;
(lukningstid) hours of closing — ®
fermeture f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
