Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grubeeksplosioner ... - Ordbøgerne: L - lummervarme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1199
Lumperei—lunatisme
Grundbyrder er faste periodiske ydelser, som uden
hensyn til eierens person er paalagt faste eiendomme,
dels ved salg af disse (f. eks. ved salg af offentligt eller
dermed ligeartet jordegods), dels paa anden maade (f. eks.
ved udvisning af byggegrunde i nye byer), dels ligefrem
ved lov (f. eks. kornbidrag til universitetet). Med
hensyn til visse g. har loven aabnet adgang til indløsning
ved indbetaling af en kapital én gang for alle. Grænsen
mellem g. og skatter kan ofte være flydende. Jfr. Deputat.
Grundbøger, se Tinglæsning.
Grundeiendom, se Fast eiendom.
Grundeierforeningen, en politisk forening, stiftet i
Kjøbenhavn dec. 1850 af store godseiere ud fra
konservative interesser. Den virkede for helstaten, spillede
nogle aar en vis rolle og døde saa hen.
Grundere (t.), grunde, d. e. forsyne en flade med en
grundfarve for at gjøre den modtagelig for en ny farve,
lakering el. 1.
Grundërmaskine, se Foncermaskine.
Grundfarver, se Farver (bd. III, sp. 61).
Grundfjeld (arkæiske formationsgruppe) er navnet
paa jordens ældste os bekjendte dele af jordskorpen.
Mange geologer anser g.s ældste dele som rester af
jordens først stivnede skorpe. I de til g. hørende bergarter
finder man ingen sikre forsteninger (se Eozoon); man
har derfor kaldt g. for den azoiske (livløse)
formations-gruppe. Det er dog sandsynligt, at der har eksisteret
organismer i den arkæiske tidsalder, fordi de ældste
for-steningsførende formationer indeholder levninger af
forholdsvis saa høitstaaende organismer, at der maa være
hengaaet meget lange tidsrum, inden faunaen fra livets
første optræden paa jorden havde naaet en saadan
udvikling. De organismer, som har levet i den arkæiske
tidsalder, kan have manglet skal eller haarde dele, saa
at de ikke har kunnet opbevares. Dertil kommer, at
g.s bergarter er saa sterkt omvandlet, at muhge
fossil-rester er blevet fuldstændig ødelagt. G. bestaar
overveiende af krystallinske bergarter, dels masseformede
som granit, syenit, gabbro, diorit, porfyrer, dels
krystallinske skifere som gneis, glimmerskifer, hornblendeskifer
o. s. V. Nyttige mineraler og ertser optræder ikke
sjelden i g. (sølv paa Kongsberg, guld paa Eidsvold, jern
ved Arendal). G. har en overmaade stor mægtighed og
er temmelig ens udviklet over hele jorden. De ældste
dele bestaar gjerne af gneis, de yngre derimod af
krystallinske skifere, der tildels er af tydelig sedimentær
oprindelse som kvartsiter og konglomerater. At foretage
en nøiere inddehng af g. er vanskeligt, da bergarterne
mangler forsteninger og har yderst indviklede
lagnings-forhold. Hos os kan vi ogsaa skille mellem de nævnte
to hovedafdelinger. Til det yngre g. hører
Bamble-formationen (s. d.) og . T e 1 e m a r ksf o r m a t i o n en
(s. d.). G.s struktur og bergarter minder mest om et
gammelt fjeldkjedestrøg, der i urgammel tid ved
erosionens og denudationens indflydelse blev jevnet, førend
de yngre fossilførende formationer afsattes ovenpaa. G.
har stor udbredelse i alle verdensdele. I Finland,
Sverige og Norge findes udstrakte g.-omraader. Se forøvrigt
Norge (geologi). Granit, Gneis.
Grundflade, en plan, vandret flade, hvorpaa et legeme
hviler (se Prisme, Pyramide, Cylinder, Kegle).
Grundbyrder—Grundlov
1200
Grundforbedringer kaldes i landbruget arbeider og
foranstaltninger, som tilsigter at forøge eiendommenes
produktionsevne gjennem et kortere eller længere
aare-maal. Til typiske g. hører dræning, mergling,
hegnsætning, anlæg af markveie, regulering af elveløb, afgrøftning,
opdyrkning o. s. v. Til g. kan ogsaa regnes opførelse af
bygninger, som vil forøge eiendommenes produktionsevne.
Derimod regner man i alm. ikke brakning og gjødsling
til g., skjønt disse foranstaltninger virker ud over
drifts-aaret. Da følgerne af en g. med tiden ophører, maa
udgifterne hertil amortiseres efter g.s art og omfang;
dette tages der ogsaa hensyn til, naar der indføres g.
paa forpagtergaarde.
Grundform, se Krystal.
Gründling (goUo ftuviatilis), liden karpefisk, 10—15
cm. lang. Langstrakt cylindrisk krop. Halen
sammentrykt fra siderne. Stump hvælvet snude med skjegtraad
paa hver side af overkjæven. Lever i elve og bække
overalt i Europa undtagen i de sydligste og nordligste dele.
I Norge forek. den ikke. I Sverige findes den i Skåne.
Grundlinje, se Parallelogram og Triangel.
Grundlov er den lov, som fastsætter en stats
forfatning, d. V. s. bestemmer, hvilke institutioner har ret
til at give udtryk for statens vilje, hvorledes disse
institutioner er organiseret og deres indbyrdes
politiskretslige magtforhold; som oftest indeholder g. ogsaa
retslige begrænsninger i statens magtfylde overfor
individerne. G. hører den nyere tid til; en af de ældste g.
er de Forenede staters konstitution af 1787; lande som
England og Ungarn kjender ikke forskjel paa g. og alm.
lov. Denne forskjel viser sig retslig væsentlig i
adgangen til at foretage forandringer i gjældende
bestemmelser. Betingelserne er meget strengere for g.s-forandringer.
Historisk og politisk er g.s og dens istandbringelse en
stor begivenhed i et folks liv. Den norske g.
vedtoges af rigsforsamlingen paa Eidsvold den 17 mai 1814.
Den bestaar fremdeles, i det væsentlige uforandret, om
den end er undergaaet mange vigtige forandringer. Ved
indgaaelsen af unionen med Sverige den 4 nov. 1814 fik
den flere vigtige tillæg, som bortfaldt ved unionens
opløsning den 7 juni 1905 (se Bigsakten af 6 aug. 1815).
Den formelle beslutning om, at disse tillæg var bortfaldt,
fattedes af stortinget 18 nov. 1905. Andre vigtige
forandringer: I 1869 aarlige storting, i 1884 gaves
stats-raaderne adgang til stortingets forhandlinger,
stemmeretten udvidedes til alle økonomisk selvhjulpne mænd
over 25 aar, i 1898 alm. mandsstemmeret, i 1905
indførtes direkte valg og i 1907 stemmeret for alle
selvhjulpne kvinder over 25 aar. Endnu betydeligere er
den forandring i g.s styresystem, som skyldes
konsti-tionel praksis (se Norge, forfatning). G.s § 112
siger: «Viser erfaring, at nogen del af denne g. bør
forandres, skal forslaget derom fremsættes paa første
ordentlige storting efter et nyt valg og kundgjøres i
trykken. Men det tilkommer først et af de ordentlige
storting efter valget at bestemme, om den foreslaaede
forandring bør finde sted. Dog maa saadan forandring
aldrig modsige denne g.s principer, men alene angaa
modifikationer i enkelte bestemmelser, der ikke
forandrer denne konstitutions aand, og bør Vs af stortinget
være enige i saadan forandring», som man ser ganske
Lumperei ® f, lapperi,
bagatel; lumpen affære.
lump-fish @ (zool.) stenbit.
lumpicht, lumpig ® flllet,
lurvet ; ussel ; lumpen.
lump-sugar @ klippet
raffinade.
lump-work (e) akkordarbeide,
lumpy @ klumpet; drukken;
frugtsommelig, tyk.
lumsk — ® (heim)tückisch,
arg-, hinterlistig, hämisch — ©
cunning, sly, deceitful ; (f. eks. om
sygdom) insidious — (f) sournois,
perfide, insidieux, traître.
lumskhed — (t) (Heim)Tücke,
Arg-, Hinterlist f — @ cunning,
deceitfulness — ® sournoiserie,
perfidie f.
lun — ® lau, geschützt, gedeckt,
warm — (e) sheltered, warm, snug
— (f) tiède.
lunacy © maanesyge;
sindssygdom, vanvid.
lunaire (f),
lunar(y)©maane-(formig ); (f) ogs. f, (bot.)
mari-nøkkel; @ ogs. maanedistance;
maanefiol.
lunaison (f) f, maaneskifte.
lunarien (f) maane- ; m,
maane-boer.
lunate(d) © halvmaaneformig.
lunatic, lunatique (f) (m),
maanesyg, vanvittig,
daarekiste-lem; ® ogs. lunefuld, underlig.
1. asylum @ sindssygeasyl.
lunation © maaneomløb.
lunatisme ® m, maanesyge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
