Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundlus ... - Ordbøgerne: L - lunch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1201
Grundlus—Grundskat
1202
lunch—lunette
strenge formelle betingelser og dertil ogsaa en vigtig
indskrænkning med hensyn til forandringer i g.s indhold
(ikke modsige aand og principer). Denne indskrænkning
har vor praksis med rette gjort mindst mulig ud af, ja
det kan være tvilsomt nok, om g.s fædre havde
historisk ret til paa slig vis at søge retslig at binde
fremtidige slegter.
Grundlus, lokalnavn for gammarus pulex.
Grundmur kaldes det murverk, hvorpaa et bygverk
hviler. Den udføres helst af naturlig sten eller
betonstøbning og maa føres ned i frostfri dybde.
Grundnot er i enkelte distrikter benævnelsen paa
kastenot (vad), der er saa sterkt stensat, at den synker,
i modsætning til «opflænot», d. e. not, der kavleflyder.
Grundparenkym, se Grund væv.
Grundplan. Den horisontale projektion af en
gjenstand. Betegnelsen benyttes gjerne om det horisontale
snit af et bygverk, hvorved dettes plan og inddeling
klart fremstilles.
Grundrente er i videre forstand den samlede indtægt
af en jordeiendom eller et grundstykke. I alm. bruges
dog betegnelsen g. i snævrere betydning om den indtægt,
grundeieren har som saadan, altsaa nettoindtægten, efterat
alle omkostninger ved brugen er fradraget, d. v. s. efterat
den deri nedlagte kapital (hypotekgjælden) er forrentet,
og det derpaa anvendte arbeide er betalt. G. er en
for-trinsrente, d. v. s. den er en ekstraindtægt, som tilfalder
brugeren af frugtbarere eller heldigere beliggende jord,
udover den indtægt, som mindre gunstig stillede brugere
har, og den skyldes nødvendigheden af at gaa til
dyrkning af saadan ringere jord, hvor
produktionsomkostningerne stiller sig høiere, og priserne paa
landbrugsvarer følgelig maa tilsvarende forhøies. G. kan have
forskjellige former; den kan ydes som grundskat,
forpagtningsafgift, landgilde, i tidligere tider hoveripligt og
i nutiden ofte i form af renter af en given kjøbesum.
Dog indgaar i g. under ingen omstændigheder betalingen
for særlige grundforbedringer eller for bygninger,
maskiner eller andre «nagelfaste indretninger», besætninger
o. s. V. G. repræsenterer kun den nøgne grunds værdi
som produktionsfaktor. G. tilflyder jordstykkets eier,
enten han selv eller en anden^ f. eks. en forpagter,
bruger det, kun fremtræder g. i sidste tilfælde langt tydeligere.
Derfor er læren om g. ogsaa opstaaet og udviklet i
forpagtningssystemets klassiske land. I England er den
formuleret allerede af Adam Smith (1776), der definerer
g. som den betaling, jordens bruger maa yde dens eier
for at faa adgang til at udnytte den for sine økonomiske
formaal ; den andel, eieren erholder af brugerens udbytte,
bliver da g. Denne ydes ikke alene af «jord» i snævrere
forstand (i landbrugsøkonomien taler man i saa tilfælde
undertiden om «jordrente»), men ogsaa af naturfordele,
som er knyttet til grundbesiddelse, f. eks. et vandfalds
energimængde, stenbrud og grubeforekomster, fiske- og
jagtrettigheder, adgang til at udnytte en tomt som
bj^g-gegrund, et sporveisselskabs eneret til anvendelse af en
bys gader for sin bedrift etc. G. har fra én side
betragtet tendens til at udjevne indtægterne ved overalt at
give arbeidet udsigt til lige stort udbytte, idet den stiger
eller synker med selve denne udsigt (der kan jo tjenes
lige meget paa den lavt betalte grund i en sidegade som
paa den høit betalte i hovedgaden); paa den anden side
bidrager g., naar den i det praktiske liv optræder som
særskilt indtægtskilde, mægtig til at frembringe ulighed i kaar
ved at skabe et afgjørende modsætningsforhold mellem
g.-3^dere og g.-nydere; de sidste har i sin eiendom et reelt
monopol, der tillader dem til en vis grad at diktere de
øvrige samfundsmedlemmer sine betingelser. G. er
udtrykket for den magt, eiendomsretten til jorden skjænker
sine besiddere. En særskilt betydning faar g. i byer
med en rask udvikling. Her virker den til at fordyre
livsopholdet for den hele befolkning og dens
monopolkarakter fremtræder undertiden grelt. Grundeierens
monopolgevinst af byggegrund kan dog begrænses dels
gjennem beskatning (se Grundværdi stignings-skat),
dels ved saadanne kommunikationsforbedringer, som kan
tjene til at fordele befolkningen over et større areal.
G.s vekst, navnlig derved at vedkommende grundeiendom
(tomt) har en gunstigere beliggenhed i forhold til andre
grundstykker, er en økonomisk kjendsgjerning, der er
ganske naturlig og retmæssig, fordi den er et udtryk for
samfundets voksende betydning for individet, men i
nyeste tid overmaade omtvistet er det, hvorvidt det er
stemmende med retfærdighedens ideal, at g.s stigende
og ufortjente udbytte (the unearned increment) fremdeles
som hidindtil skal tilfalde den enkelte eller bør inddrages
af og for samfundet. Den videnskabelige lære om g. er
særlig knyttet til navnet David Ricardo (s. d.), der først
udviklede den i skriftet «On the influence of a low price
of corn etc. 5 > (1815) og mere systematisk fuldstændig i
sine «Principles of political economy» (1837). Hans lære,
der er skarpsindig tænkt og udformet, har i forskjellige
punkter været underkastet kritik. Den har imidlertid
adskillig interesse for Norge, idet den er benyttet ved
fastsættelsen af vore landeiendommes matrikulskyld,
navnlig ved lov af 6 juni 1863 og 26 mai 1866. [Litt.:
Aschehoug, «Socialøkonomik», bd. HI, kap. 86.]
Grundrids (grundplan), tegning af en gjenstand
eller af et vandret snit gjennem samme seet ovenfra.
Grundrids (tracé). Ved en befæstnings g. forstaaes
stillingen og forholdet mellem dens enkelte linjer paa
terrænet. Skal en befæstning beskytte mod angreb i
alle retninger, maa dens g. danne en lukket polygon, og
der fremstaar da forter og fæstninger.
Grundset, gaard og jernbanestoppested ved
Rørosbanen paa Glommens vestbred, straks n. f. Elverum.
Her holdtes tidligere det kjendte G. marked fra 4—9
mars. Dette marked, der fremdeles bærer samme navn,
er nu henlagt til udkanten af Elverums leir, straks n. f.
Leiret, paa Glommens østbred. [Litt.: H. Meitzer, «G.
marked» i hans «Smaabilleder af folkelivet».]
Grundskat er en skat, som staten paalægger
grundens eier eller dens umiddelbare bruger for dens evne
til at afkaste udbytte ved brug i produktivt øiemed.
Som regel bringes g. i anvendelse alene ligeoverfor den
grund, som benyttes til jordbrug, herunder indbefattet
ogsaa skog, fjeldbeiter, fiskevand o. s. v., medens
den grundeiendom, som benyttes i industriens tjeneste,
undertiden rammes ad anden vei. I alm. tages der ved
g.s ilæggelse ikke hensyn til eiendommens beheftning;
en undtagelse herfra finder man i England, hvor
grundeieren er berettiget til at bringe en forholdsmæssig del
lunch, luncheon @
mellem-maaltid; lunch.
lunch (e), luncher (f) spise
lunch.
lund - ® Hain m, Wäldchen
n - (e) grove - ® (petit) bois ;
bocage m.
lunde(fugl) - ® Lund,
Wasser-scheerschnabel m — (e) puffin —
(D macareux m.
lundi (f) m, mandag,
lune vb — (t) schützen,
schirmen, declten, wärmen — @ shelter,
make snug (warm) — ® rendre
tiède; (skjerme) abriter.
lune sb — ® Laune f; Humor
m — (e) humour, mood, spirits;
temper; (indfald) caprice, whim —
® (humør) humeur f; (humor)
humour m, verve f; (indfald)
caprice m; fantaisie f.
lune (f) f, maane; lune, humør;
(pl) griller, indfald; (zool.) sølvfisk.
1. de miel hvedebrødsdage. I.
d’eau hvid vandlilje, nøkkerose.
luné bien, mal 1. i godt,
daarligt humør.
lunefuld - ® launenhaft,
launisch - (e) humorous; (lunet)
capricious ; (om vind) baffiing,
fitful — ® capricieux; fantasque;
quinteux; changeant.
lunetier ® m, brillemager,
Optikus.
lunette (ê) brilleskanse;
kon-veks-konkav linse; sky(k)lap;
lys-aabning.
lunette ® f, (pl) briller; (sg.)
(d’approche) kikkert; (ark.) lyshul;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
