Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundlus ... - Ordbøgerne: L - lunch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lunge—lupanar
1203
Grundskud—Grundtvig
1204
af skatten i afdrag ved rentebetalingen til sin
obligations-kreditor. For at beskatte jorden har man i de fleste
lande udarbeidet en skyldsætningsmaalestok for jorden,
den saakaldte matrikul (s. d.), hvori ogsaa tages hensyn
til jordens afkastningsevne, sedvanligvis fradraget
driftsomkostningerne. I England fastsættes g. efter den
virkelig betalte eller beregnede forpagtningsafgift. G. kan
ogsaa bestemmes efter eiendommens omsætningsværdi,
hvorved opnaaes, at skatten faar større bevægelighed og
rammer retfærdigere. 1 tidligere tider var adel og
geistlighed mangesteds fritaget for G.; denne forret er nu
omtr. overalt helt bortfaldt, som oftest mod en
erstatning til eierne. I Norge har vi efter veiskattens
ophævelse ikke længer nogen g. til statskassen; derimod
bliver efter lovene om skattevæsenet af 15 april 1882 en
del af landkommunernes udgifter at udligne paa de
faste eiendomme efter matrikulskylden, af
bykommunernes paa bygninger og tomter efter deres ved særlig
taksation (skattetakst) bestemte værdi.
Grundskud, skud (fra kanon), som gjennemborer et
skib i vandlinjen. For at begrænse den derved opstaaede
vandindstrømning forsynes krigsskibe med en vandtæt
celleinddeling.
Grundsten, en større stenblok ved et fremtrædende
parti i et bygverks grundmur; g.s-nedlæggelse er
den festlige akt, naar g. nedlægges ved bygverkets
paa-begyndelse. I g. nedlægges ofte dokumenter og andre
gjenstande, der kan give oplysninger om bygverket og
den tidsperiode, hvori det er opført.
Grundstilling. 1. Soldaten indtager g. paa stedet paa
kommandoordet «ret»: hælene sættes sammen, kroppen
strækkes godt op og blikket rettes lige frem.
Nogensom-helst bevægelse maa da ikke foretages uden paa ny
kommando. — 2. En infanteribrigade er i g. ordnet
med bataljonerne paa to linjer, lige mange bataljoner
i hver, - bataljonerne hver for sig formeret i
dobbeltkolonne.
Grundstoffe el. elementer kalder man de stoffe,
som man ikke paa nogen maade formaar at spalte i
uensartede bestanddele; for tiden antages 81 stoffe for g.
(de vigtigste af dem er opført i atomvegttabellen, se
Atom). G. inddeles sedvanlig i de to grupper:
metaller og metalloider, men denne inddeling er til en
vis grad vilkaarlig, da der ikke kan drages nogen skarp
grænse imellem disse grupper. G.s udbredelse i naturen
er overmaade forskjellig og meget uregelmæssig; en
forestilling derom giver følgende oversigt. 18 g. udgjør
tilsammen de 99 pet. af jorden (derunder indbefattet havet
og luften), medens hele resten tilsammen kun udgjør
1 pet. deraf. Disse 18 g. findes i følgende, procentvis
angivne mængder: surstof 49.98, silicium 25.30,
aluminium 7.26, jern 5 08, kalcium 3.51, magnesium 2.50,
natrium 2,28, kalium 2.23, vandstof 0.94, titan 0.30,
kulstof 0,21, klor 0.15, fosfor 0.09, mangan 0.07, svovl,
0.04, baryum 0.03, kvælstof 0.02, krom 0.01. En halv
snes g. er gasformige (vandstof, surstof, kvælstof, klor,
fluor o. s. V.), to er flydende (brom og kviksølv), resten
er faste legemer. Saavel metalloiderne som metallerne
deles igjen i underafdelinger, saaledes at kemisk
besleg-tede g. regnes til samme gruppe; som eks. kan nævnes: af
metalloider: halogenerne, svovigruppen, kvælstofgruppen
o. s. V. og af metaller: alkalimetallerne, de alkaliske
jordarters metaller, aluminiumgruppen, jerngruppen o. s. v.
Grundsundholmen, anden ordens fyr ved vestre
indløb til Egersund. Fyret lyser med fast hvidt lys
med en lysstyrke paa 184 normallys og en lysvidde paa
9.5 kvartmil. Hvidt træhus. Bygget i 1855.
Grundsætning kaldes en omfattende almensætning,
som betinger rigtigheden af alle de særlige og enkelte
domme, man fælder indenfor de omraader, g. angaar.
Grundt, Wilhelm Martin (1870—), n.
elektroingeniør, uddannet i Gharlottenburg, fra 1897 overlærer
i elektroteknik ved Kra. elementærtekniske dagskole,
har sammen med R. Schøyen udgivet en meget benyttet
«Elementær elektroteknik».
Grundtal kaldes et talord, hvor det modsættes sin
afledning, der betegner ordenen i rækken (otte—ottende).
Grundtonen er udgangspunktet for en tonearts eller
akkords indhold, særlig som den første tone i en skala
og grundstemmen i en akkord.
Grundtvig, Nikolai Frederik Severin (1783
—1872), d. prest og digter, var født i Udby
preste-gaard paa Sjælland. I barndomshjemmet herskede en
gammeldags, ortodoks fromhed, og tidlig blev Luther
hans helt, men udenfor
i skole og kirke raadede
fornufttroen, og under
opveksten kom ogsaa G.
under dens indflydelse.
Hans studietid faldt i
aarene 1801 — 03, og han
siger selv, at han endte
sin akademiske løbebane
«uden aand og uden tro».
Dog modtog han ogsaa
impulser i en anden
retning, navnlig ved de
forelæsninger, som Henrik
Steffens holdt i Kbh.
1802—04. Steffens gjorde
ham opmerksom paa
historiens betydning, og
«idéen om tidernes
sammenhæng og Kristus i
deres midtpunkt» forlod
ham ikke, men kom til
gjennembrud hos ham
under hans efterfølgende ophold paa Langeland, hvor
han i tre aar var huslærer. Under fordybelsen i
den nyere romantiske litteratur og under indtrykket af
en ulykkelig kjærlighed «berørtes alle strenge i ham»,
og han kom til et nyt syn baade paa kristendommen
og historien, som han nu gav udtryk for i en række
arbeider om den nordiske mytologi. Men først efter
tilbagekomsten til Kbh., hvor han stilede mod en
lærerstilling ved universitetet, fulgte hans egentlige
omvendelse. Han besluttede at forlade sine glimrende udsigter
i hovedstaden for at blive kapellan hos sin gamle fader
og holdt i mars 1810 sin berømte dimispræken: «Hvi
er Herrens ord veget fra hans hus?» Den vakte et
voldsomt røre; hovedstadens geistlighed indgav klage
over den, og kancelliet besluttede, at G. skulde modtage
N. F. S. Grundtvig.
(Efter maleri af C. A. Jensen, 1831.)
(mil.) brilleskanse, detacheret
bastion ; lokumshul ; hul til
forbryderens hoved under guillotinen ;
bille (paa dreierbænk). l.S (de
cheval) sky(kjlapper.
lunge - ® Lunge f - ©lung;
(dyre-) lights — ® poumon;
(slagterudtr.) mou m (de veau osv.).
lunge (e) stød, udfald (i fegtning);
(tage i) longe(n), paa hest.
lungebetændelse — ®
Lungenentzündung f - (e) pneumonia
— ® fluxion de poitrine;
pneumonie f.
lungemos - ® Lungenmus n
- @ chitterlings pl - (|) hachis
(m) de mou de veau.
Lungerer ® m, (dag)driver.
lungern ® dovne sig, drive,
lung-wort (e) lungeurt.
lunke se kuldslaa.
lunken — (t) lau(warm) — @
tepid, (ogs. fig.) lukewarm — ®
tiède; (blive 1.) s’attiédir.
lunkenhed — (t) Lauheit,
Lauigkeit f; (fig.) ogs. Kaltsinn m
— @ tepidity, tepor, lukewarmness
— ® tiédeur f.
lunte — ® Lunte, Zündrute f
— @ (slow-)match ; (lugte l.n)
smell a rat — (g mèche f (à
canon, à feu).
Lunte (t) f, lunte ; rævens hale.
lunte vb — ® schlendern,
zaudern - © lag, loiter - (î)
lanterner, tarder.
lunule (f) f, liden maane,
drabant ; halvmaaneformet figur ;
neglemaane; oblatæske.
lupanar (f) m, bordel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
