- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
1207-1208

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig ... - Ordbøgerne: L - lupe ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1208

lure—lurvethed

Grundskud—Grundtvig

1204

Grundvand er vand, som efter at have
gjennem-trængt de øverste porøse jordlag (f. eks. grus eller sand)
samler sig over et for vand ugjennemtrængeligt lag (1er
eller fast fjeld). G.s overflade, som kaldes g.-speilet,
befinder sig i en noget forskjellig dybde og er afhængig
af nedbøren og jordoverfladens form. Eftersom det
forholder sig med nedbøren, pleier det selv paa et og samme
sted at hæve og sænke sig. G. er stadig i en
bevægelsestilstand, idet det siger paa det for vand
ugjennem-trængelige lag fra høiere til lavere liggende steder.
Hastigheden i disse g.-strømme er afhængig af det
vandførende lags større eller mindre gjennemtrængelighed,
af heldningen og af g.s dybde. Da der paa grund af
de ovenforliggende fugtige jordlag kun sker en meget
ringe fordampning fra g., vilde g.-speilet stadig stige,
hvis vandet ikke fandt afløb til siden, hvad det imidlertid
i regelen gjør. Det træder enten ud i overfladen som
kilder (opkommer, iler) eller udmunder i tjern, indsjøer,
elve eller i havet. Da afløbet ofte sker meget langsomt,
maa man paa mange steder, hvor en høi g.-stand er til
ulempe for vegetationen, lette dets afløb ved drænering.
— G.s stigen og falden er tillagt en skadelig indflydelse
i sanitær henseende. Navnlig Pettenkofer har hævdet, at
der særlig under beboede steder som f. eks. byer har
let for at udvikles sundhedsskadelige bakterier, naar g.
synker. — G. er paa grund af den filtration, det har
gjennemgaaet i jordlagene, frit for opslemmede stoffe
og indeholder i alm. faa bakterier, derimod indeholder
det en betydelig mængde opløste salte, navnlig kulsur
kalk, som gjør det haardt. G. opsamles i brønde og
benyttes alm. som drikkevand. Temperaturen af g.
afhænger af den dybde, hvori det ligger under
jordoverfladen. Ligger det i en dybde af 15—20 m., vil det i
regelen have en temperatur omtrent svarende til
vedkommende steds middeltemperatur.

Grundværdistignings-skat el. afgift er en nyere
beskatningsform, hvis formaal er gjennem skatten at
overføre til samfundet en større eller mindre del af den
værditilvekst, en grundeiendom erholder ved samfundets
egen udvikling. Kravet om indførelse af en saadan skat
er særlig kommet tilorde fra dem, der har taget sit
teoretiske udgangspunkt i læren om den stigende
grundrente (s. d.). Denne lære forudsætter, at besidderne af
den først opdyrkede, bedre jord faar en stedse øget
tillægsgevinst, som ikke skyldes deres personlige arbeide,
men det eiendomsmonopol, de sidder inde med. Man
har da ment, at samfundet bør tilegne sig denne
tillægsgevinst og lade den komme den ikke-jordbesiddende del
af befolkningen tilgode gjennem skattelettelser eller paa
anden maade. Til denne udpræget anti-agrariske
strømning kommer en anden mægtig bevægelse mod de af
samfundet skabte monopolværdier, fremkaldt ved den sterke
stigning i bygrundenes værdier som følge af byernes
overordentlig raske vekst, særlig i løbet af de par sidste
menneskealdre. Særlig iøinespringende har dette forhold
vist sig f. eks. ved nabokommuner til store byer, naar
jorder forvandles til byggetomter. Saaledes blev værdien
af ubebygget grund i Berlins nabokommune
Gharlotten-burg i 1865 beregnet til 6, i 1886 til 45 og i 1897 til
800 mill. mark. Som paa landet den frugtbareste eller
fordelagtigst beliggende jord er steget i værdi ved sti-

gende etterspørsel efter jorbrugsprodukter, er bygrundene
steget, ofte ligefrem umaadelig, i værdi med tilsvarende
fordyrelse af udgifterne til bolig og arbeidssted for alle,
som ikke selv er grundeiere,* hvilket atter, som følge af
den naturlige tendens til at velte byrderne over paa
forbrugerne, har ledet til alm. fordyrelse af
livsfornøden-hederne. Kravet om en g. begrundes da særlig med to
paastande: at grundeierne har havt en gevinst, som ikke
skyldes deres eget arbeide, og at denne gevinst egentlig
skyldes samfundet, idet priserne drives i veiret ved
befolkningens forøgelse og den stadig øgede bebyggelse.
Det antages derfor at stemme med retfærdighedens krav,
at denne gevinstforøgelse helt eller delvis bør tilfalde
samfundet. Denne lære fremtræder allerede hos Stuart
Mill, men den fremsattes som hovedsætningen i al
be-skatningslære af Henry George (s. d.), der vilde gjøre
grundskatten til eneste skat {single-tax-sysiem), medens
han ikke vil fratage jordeieren selve eiendomsretten. I
forskjellige lande, navnlig i Australiens stater, Canada,
England og i Tyskland under navn af « Bodenreform(se
Damaschke), er en bevægelse i denne retning oppe.
I vort land føres den frem af arbeiderdemokraternes
parti. Dettes ordfører, stortingsmand Myrvang, tog i et
programforedrag om g. i partiets landsmøde paa Gjøvik
10 jan. 1909 sit udgangspunkt i, at g. er udtrykket for,
at «jorden tilhører alle, d. v. s. samfundet», og opstillede
som maal: «gjennem g. helt ud at sikre landet
grundværdistigningen», hvorfor vi «efter f. eks. 50 aars forløb
bør have naaet op til en skat, som er en rimelig afgift
for hele jordværdien». — Forskjellig fra denne
«konfiskations-skat» er den g., der beregnes som en
procentvis afgift af selve værditilveksten ved faste
eien-dommes omsætning. Denne form af g. kom første gang
til anvendelse i den tyske koloniby Kiautschau i Kina
ved en i 1898 indført skattelov. Staten var her eier af
den hele grund og solgte af denne til privateiendom
med det forbehold, at kjøberne ved videre fremsalg
skulde indbetale en tredjedel af den ved salget opnaaede
nettogevinst i statskassen. En saadan, i mange tilfælde
meget lav omsætnings-g., er indtil udgangen af 1908
indført i 106 af Preussens, i 43 af Sachsens og i 20 andre
tyske kommuner foruden i Hamburg, medens forslag
om at indføre den i Berlin hidtil er afslaaet. Ogsaa i
England, Sverige, Finland og Danmark staar denne
skattereform paa dagsordenen. I Norge er forslag om
indførelse af en saadan g. fremsat af borgermester H. E.
Berner (navnlig i «Udkast til lovbestemmelser om
kommunal grundskat med motiver». Kra. 1908). [Litt.: R.
Brunhuber, «Die Wertzuwachssteuer. Zur Praxis und
Theori» (Jena 1906); T. Kramer, «Grundværdibeskatningen»
(Kra. 1907); C. H. Ghomley & R. L. Outhwaite, «Land
values taxation in theory and practice» (London 1909).]
Grundvæv, grundparenkym (bot.) kaldes det
parenkymvæv, som i plantens organer, rod, stængel og
blade, udfylder rummet mellem hudvævet og
karstrengene og mellem de sidste indbyrdes. I bladene
benævnes g. elementært bladkjød. I roden og stængelen har
den del af g., som ligger udenfor karstrengene, faaet
navnet bark, det indenfor samme beliggende g. marv,
medens g. mellem stængelens karstrenge kaldes primære
marvstraaler. G. er saaledes en benævnelse, som kun

l’affût) de ; épier (le moment
favorable).

lure @ lokkemiddel, lokkemad,
aate, agn, (til)lokke.

lurendreier — ®
Fuehs-schvvauzer, Gauner m — @ do,
rogue, shaver — (f) escroc, filou;
fin matois m.

lurendreieri se lureri,
lurer — ® Laurer, Lauscher,

Horcher m — @ lurker,
eavesdropper — (f) guetteur m.

lureri — ® Horcherei f.
Lauern, Lauschen, Horchen n ;
Fuchsschwänzelei f — @ lurking,
eavesdropping; do, sell, trickling) — ®
espionnage m; escroquerie,
filouterie f.

lurette® f, kjæk, munter pige.

lurid @ dødbleg, mørk,
skummel, trist.

lurk (e) ligge paa lur, lure;
holde sig skjult,
lurker @ lurer,
lurking al. doubt en
snigende tvil. 1.-place skjulested.

luron ® m, lystig, prægtig fyr,
spræk kar. luronne f, kjæk kone,
lystig pige.

lurvet — ® schäbig, schuftig;
lumpig, zerlumpt, armselig — @
ragged; (flg.) shabby - ®
déguenillé; (flg.) chétif, mesquin,
misérable; (gjerrig) ladre.

lurvethed — ® Schuftig-;
Armselig-, Lumpigkeit f — ©
raggedness; shabbiness — ® état
(m) misérable ; mesquinerie ;
ladrerie f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0686.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free