- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
1209-1210

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gruner ... - Ordbøgerne: L - lus ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1209

Gruner—Gründer

1210

refererer sig til vævets topografiske beliggenhed i
plantedelen, men som derimod intet udsiger om funktion
eller bygning.

Gruner, Wilhelm Heinrich Ludwig (1801—82),
t. kobberstikker og direktør for kobberstiksamlingen i
Dresden, har udført en mængde reproduktioner efter
store mesteres billeder.

Grunert, Johann August (1797—1872), t.
matematiker; fra 1833 professor i matematik i Greifswald.
Hans lærebøger i de forskjellige grene af videnskaben
nød i sin tid stor anseelse, ligesom det af ham stiftede
«Archiv für Mathematik und Physik».

Grunewald, statsskog s.v. f. Berlin, ved Havel, 4555
ha., er et meget besøgt sommerudflugtssted for berlinerne.
I 0. f. denne ligger villakolonien G.; 3230 indb. (1900).

Grungedal, det øverste anneks til Vinje prestegjeld
i Telemarken, paa grænsen mod Søndre Bergenhus,
Stavanger og Lister og Mandal amter. Ved det 2 km.^
store Grungevand ligger G. kirke i vakre omgivelser.
Hovedveien mellem Telemarken (Dalen) og Røldal—
Odda gaar gjennem G.

Gruppe. 1. (Kunst). En sammenslutning af mindst
15 kunstnere, som havde ret til at udstille samlet og
med egen jury og montør paa statens udstilling.
Adgangen til at danne g. blev ophævet 1907. — 2. (GeoL).
Se Formation. — 3. (Mat.). Se Gruppeteori. —
4. (Mil.). 1 skytterlinje betegnelsen for mindste
underafdeling af infanterikompaniet og svarer som regel til
halvtroppen, undertiden dog ogsaa til en mindre styrke ;
i feltartilleriet i enkelte lande, som f. eks. Frankrige,
en styrke paa tre batterier, tilsvarende hvad man i alm.
benævner en artilleridivision eller hos os en
artilleribataljon. — 5. (Politik). Se Fraktion.

Gruppeakkord, se Arbeidsløn (bd. I, sp. 430).

Gruppehugst, en hugstmaade, hvorved den
hugstmodne skog afdrives paa smaa cirkelrunde eller
firkantede flader af fra 0.3 —2 maals størrelse. Som regel
snauhugges «gruppen» fuldstændig. Afstanden mellem
grupperne retter sig efter den hugbare skogs forekomst,
træarter, læforholdene m. m. Naar gjenvekst har
indfundet sig, udvides gruppen ved koncentriske
belte-hugster af fra 5—10 m.s bredde i kanten af den
oprindelige aabning, og saaledes fortsættes, efterhvert som
ny gjenvekst kommer op omkring den ældre, indtil
gruppen falder sammen med nabogrupperne. G.
fremkalder en ujevnaldrende bestandsform, der er meget
modstandskraftig mod alle ydre farer. [Litt.: A. Barth,
«Skogbrugslære», I (1906).]

Gruppeteori en moderne matematisk teori af den
største rækkevidde; dens udvikling skyldes særlig Galois
og Sophus Lie.

Gruppetto, dobbeltslag (mus.).

Grus, se Traner.

Grus bestaar af løse bergartsfragmenter, som kan
være kantede eller afrundede og som har en kornstørrelse
af mellem 2 og 10 mm.; bliver kornstørrelsen mindre,
faar man sand. Efter dannelsen adskiller man: Marint
g. el. strand-g., der er dannet ved havstrande, elve-g.
og indsjø-g. afsat af rindende vand langs elve og i
indsjøer; glacialt g. afsat af bræelve. Alle disse har
afrundede korn. Moræne-g. afsat af bræer og for-

lus-Lustfahrt

vitrings-g. dannet ved bergarters forvitring. Disse
sidste bestaar af skarpkantede brudstykker. G. anvendes
i forskj. tekniske øiemed, navnlig til veidækningsmateriale.

Grusien, se Georgien.

Grusinske landevei, postveien fra Vladikaukas ved
Terek over Darielpasset (2431 m.) og Krestovajapasset
(2379 m.) i Kaukasus til Tiflis i Kuradalen. Den er
213 km. lang og anlagdes af russerne som militærvei.

Gruson, Hermann (1821—95), t. industridrivende.
G. anlagde i Buckau ved Magdeburg et skibsverft og
støberi, som 1868 udvidedes betydelig, særlig for levering
af haardstøbt støbejern og staal til krigsmateriel og
knusemaskiner. G.-verket blev 1893 kjøbt af firmaet Krupp.

Grut, Edmund Gottfred Hansen (1831—1901),
d. øienlæge. Studerede hos Desmarres og v. Gräfe.
Forsvarede 1857 sin doktorafhandling om øienspeilet. 1863
oprettede han den første øienklinik i Kbh.; først 1882 blev
han officielt ansat som docent og 1888 ordinær professor.
G. var en udmerket lærer og en glimrende operatør.

Gruyer [gryijé], François Anatole (1825—), fr.
kunsthistoriker, siden 1875 medlem af akademiet og fra
1881 konservator ved Louvre-samlingen. Har skrevet
en mængde verker, særlig over renaissancens kunst.

Gruyères [gryijær], by i Schweiz, kanton Freiburg,
ved Sarine, 827 m. o. h.; 1375 indb. (1900). G. er
be-kjendt for sin ost.

Grybing (sjøudtr.), se Grø ping.

Gryllefjord, fiskevær med post, telegraf og
damp-skibsanløb ved den lille fjord af samme navn paa udsiden
af Senjen, Torsken herred, Tromsø amt. Ved været
opfiskedes i 1907 72 000 stkr. skrei af 400 fiskere.

Gryllotalpa, se Græshopper.

Gryllus, se S iris.

Grün, Anastasius, pseud, for Au ers p erg, A. A. von.

Gryn, ovale el. runde legemer fremkommet ved
afskalling af korn. Afskallingen udføres mest i en g.-kvern,
hvor kornet bearbeides mellem en roterende sandsten
og en denne omsluttende roterende kapsel af gradhuggen
plade (se Grad). Byg-g. skalles enten hele (hele g.)
eller deles først, hvorved man faar runde halve-g.
Presset havre-g. er svagt skallede korn presset mellem glatte
valser. Kjerne-g. er den indre kjerne af hvedekorn,
knust til fine g., men ikke malet til mel.

Grünberg, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Lieg-nitz, Schlesien; 21 630 indb. (1905). G. tilvirker
uldvarer, matter, glas og papir og har stor udførsel af druer
og vin («Grünberger»).

Gründer (t.), grundlægger, oftest benyttet om den,
som tager initiativet til et økonomisk foretagende, især
et aktieselskab, og gjerne med bibetydning af, at det
herved først og fremst kommer an paa, at han kan mele
sin egen kage. Betegnelsen g. er derfor ofte
ensbetydende med svindler, spekulant, jobber. En g.-bank
(i Frankrige Crédit mobilier) befatter sig med at
formidle oprettelse af industrielle aktieselskaber ved at
forstrække saadanne med kapital mod overdragelse af aktier,
som banken derefter bringer paa markedet. I nyere
aktielovgivninger er misbrug, som heraf kan opstaa, søgt
modvirket ved at affordre g. og g.-banker visse garantier
for, at alt gaar rigtig til (se Aktie), og at legitime
forudsætninger for vedk. selskabs dannelse er tilstede.

lus — ® Laus f - @ louse
-(D pou m.

luscious ©sød, delikat;vammel.
luse se lyske.

luset - (t) lausig; (fig.) filzig

- (e) lousy; (fig.) stingy, shabby

- ® couvert de poux; pouilleux;
(fig.) ladre.

lusethed (fig.) - (t) Filzigkeit f

- (e) stinginess - (f) ladrerie f.

luseurt — (t) Läusekraut n —

(e) lousewort, red rattle - (f) herbe

(f) aux poux.

lush (g) saftig; (slang) sterkt (is.
øl); drikke (sig drukken),
lusin (f) m, hyssing,
lusing se ørefik,
luske sig - ® schleichen -

(g) sneak - (f) marcher à pas de
loup.

luslidt — (t) fadenscheinig,
abgetragen, abgeschabt — (e)
threadbare — (f) râpé.

Lust (t) f, lust @ lyst, glæde,
fornøielse; begjærdighed), attraa,
drift; (§) særl. kjødelig lyst,
lystenhed; være lysten.

Lustbarkeit ® f, fornøielse,
forlystelse.

lüsten ® lyste, have lyst til,
attraa.

Lüster ® m, lysekrone; slags
tøi.

lüstern ® være lysten efte-,
attraa.

lüstern ® lysten, begjærlig,
liderlig, slibrig.

Lustfahrt (t) f, lystseilads,
lysUur.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0687.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free