- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
1223-1224

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grækenland ... - Ordbøgerne: L - lygtemand ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1215

lykketræf-lynafleder

og omkr. GOO Mimnermos fra Kolofon, for os
grundlæggeren af kjærlighedselegien. Overfor ham staar den
kraftige athener Solon (omkr. 590) med sine elegier, hvori
han med stor livserfaring forsvarer sin politiske færd og
fremholder sit politiske program. Henimod 500 skildrede
Theognis fra Megara i elegier sin livsanskuelse, den
overvundne aristokrats had til «de simple», som havde faaet
magten i hans hjemstavn. Elegien var ogsaa formen for
den korte, knappe indskrift epigrammet (Simonides).
Jambedigtere foruden Archilochos var Simonides (fra
Amorgos) og Hipponax. — Sanglyriken («melisk lyrik»)
udviklede sig kunstmæssig paa Lesbos i æolisk dialekt
med de to store personligheder Alkaios og Sappho omkr.
600; til dem slutter sig i sin egen dialekt joneren
Ana-kreon omkr. 530, som besynger kjærlighed og vin. —
Korlyriken udviklede sig særhg i Sparta, men under
direkte indflydelse fra de østlige græske egne. Allerede
i de homeriske digte omtales sange, foredraget af kor til
strengeleg under dans til ære for guderne eller ved
festlige leiligheder. Skaberen af musiken var Terpandros fra
Lesbos omkr. 675, der opfandt den syvstrengede lyre og
omplantede sin kunst til Sparta. Hans efterfølgere var
Alkman, Arion og Stesichoros; denne sidste virkede paa
Sicilien i Himera og var den første vestgræker, som fik
betydning i litteraturen. Simonides hører væsentlig til
den næste periode. — Jonisk prosa. I litteraturen
udvikler prosaen sig gjerne senere end poesien, saaledes
ogsaa i G. Her var det jonerne, som skabte
litteraturprosaen, opr. ikke en jevn fremstilling, men en ophøiet
stil, som minder sterkt om poesien. I lang tid vedblev
den joniske dialekt at være prosadialekten, indtil den
attiske afløste den. Som ældste prosaiker nævnte man
Ferekydes fra Syros ca. 550 (?). I prosa skrev ogsaa
Æsop dyrefablerne. Andre prosaforfattere er
Anaximan-dros, Anaximenes og Herakleitos (se nedenfor).
Historieskrivningen begyndte at dyrkes af de saakaldte logografer,
særlig i denne periode Hekataios fra Milet, som skildrede
en reise og maaske sin bys historie. — Filosofi. Ogsaa
i Jonien begyndte den grublen over tilværelsens gaader,
som skulde arbeide sig frem dels til den dybsindigste
filosofiske spekulation, dels til en omfattende
naturvidenskabelig erkjendelse. De ældste filosofer troede, at de kunde
løse vanskelighederne ved at tænke sig et enkelt stof som
ophav til hele tilværelsen; man kalder dem de joniske
naturfilosofer. Den første af disse, Thales, nedskrev
ikke sine lærdomme; det gjorde derimod Anaximandros
omkr. 550, Anaximenes og Herakleitos (d. omkr. 475), hvis
verker (kun brudstykker tilbage) var skrevet paa prosa.
Andre tænkere fremstillede sine lærdomme paa vers:
Xenofanes fra Kolofon, som udvandrede til Elea i
Syd-Italien og blev fører for den saakaldte eleatiske skole, og
hans discipel Parmenides (omkr. 500), som i sit læredigt om
naturen hævdede, at naturen var en væren, at tilblivelse
var umulig. P3’^thagoros, stifteren af den pythagoræiske
skole i Syd-Italien (ca. 525), skrev intet selv, men hans
disciple optegnede hans ord. Hos ham finder vi
naturvidenskab og matematik sterkt forbundet med filosofi og
religiøs mysticisme. — II. Den attiske periode (480—
320 f. Kr.). Den politiske magtstilling, som Athen fik ved
perserkrigene, medens de joniske stæder længe maatte taale
persernes undertrykkelse, og det selvbevidste attiske demo-

Grækenland

1223

krati skabte i Athen den jordbund, der var frodigst for
litteraturen, og Athens overlegenhed her holdt sig, ogsaa
da dets politiske magt var knækket, ja i det 4 aarh. f. Kr.
bredte attisk kultur sig over hele Hellas. —
Litteratur udenfor Athen. Korlyriken blomstrede
videre med berømte digtere som Simonides fra Keos
(d. 468), hans søstersøn Bakchylides og endelig den
største, Pindar fra Theben (d. efter 446). Filosofien
dyrkedes af Zenon, en discipel af Parmenides, i Elea og
Empedokles fra Akragas, som skrev et stort filosofisk
læredigt. Komedien synes at være opstaaet paa dorisk
grund, særlig i Megara, og derfra at være omplantet til
Sicilien; som dyrkere af komedien der kjender vi
Epi-charmos (omkr. 480) fra Megara paa Sicilien og Sofron
fra Syrakus (omkr. 430). — Det attiske drama.
T r a g e d i e n (eg. «bukkesang») har udviklet sig i Athen
og er udgaaet fra dithyrambedigtningen til Dionysos’
ære; da denne dithyrambedigtning var særlig dorisk,
beholdt de deraf udviklede dele af tragedien et dorisk
sprogpræg. Dithyrambekoret besang en guds, særlig
Dionysos’, oplevelser; en handling fik man først, da en
skuespiller optraadte og talte til koret, og det skede i
Athen; efterhaanden udvikledes samtalen (dialogen) mere,
koret traadte noget tilbage. Opførelsen af tragedierne
var et led af den offentlige gudsdyrkelse til Dionysos’
ære, og Dionysos’ prest indtog ærespladsen ved opførelsen
paa Dionj^sos’ hellige grund. En belønning fik ved
opførelsen det kor, som gjorde sine sager bedst; og en
borger paatog sig korets udst^^relse som en statsydelse.
Den ældste tragiker Thespis (omkr. 540, altsaa i den
foregaaen de periode) kjender vi kun af notiser hos andre;
for os er den attiske tragedie knyttet til Aischylos,
Sofokles og Euripides, repræsenterende hver sit trin i.
udviklingen: hos Aischylos er koret det overveiende,
hos Euripides er det helt traadt i baggrunden. Men
emnerne var faste i den attiske tragedie, stadig sagn om
guder og heroer (sjelden med susjet hentet fra historien). —
Komedien er udsprunget af grækernes spottelyst,
opstod (se ovenfor) først paa Peloponnes og omplantedes
til Sicilien. Ogsaa i Attika opførte man lystige kor
forenet med improvisationer. Heraf har komedien
udviklet sig, først den saakaldte gamle komedie, hvis
karakter var spot over politiske tilstande, ja hele folket,
ligesaa meget som spot over enkelte personer; og denne
komedie blev officielt anerkjendt, idet opførelsen af den
optoges i kultusfesterne (omkr. 488 f. Kr.). Digtere af
denne gamle komedie var Kratinos og Eupolis (begge d.
omkr. 405) og først og fremst Aristofanes (d. efter 388).
Da ytringsfriheden blev mindre, og interessen for det
offentlige liv svækkedes, afløstes den gamle komedie af
den mellemste, som særlig synes at have beskjæftiget
sig med parodi paa tragikerne; hovedrepræsentanter er
Antifanes og Alexis. — Historieskrivningen fandt
nu glimrende d^^rkere i Herodot(os) fra Halikarnassos,
«historiens fader» (d. omkr. 425; perserkrigenes historie
i jonisk dialekt), og Thukydides fra Athen (d. omkr. 400),
oldtidens største historieskriver (den peloponnesiske krig
i attisk dialekt); mindre betydelig var Xenofon, som
fortsatte Thukydides. En stor rolle spillede
veltalenheden, baade den rent praktiske og den teoretiske
uddannelse i den; betydelige attiske talere var bl. a.

— (e) (personl.) succeed, prosper —
® réussir, parvenir à (pers.),
réussir à q.

lykketræf — (t) Zufall,
Glücksfall m — © lucky hit — ©(coup
(m) de) hasard m.

lyksalig - ® glückselig - (e)
happy, blissful — ® bienheureux.

lyksaliggjøre — (î^ beglücken,
beseligen — (e) beatify, bless ; (med)

make happy in, bestow on — ®
rene|re heureux; faire cadeau (à q
de qc).

lyksalighed — (t)
Glückseligkeit f — (e) happiness, bliss,
felicity, beatitude — (f) félicité;
béatitude f.

lykønske — (t) Glück wünschen,
beglückwünschen, gratulieren - (ê)
wish, give one joy (to), congratu-

late, felicitate (upon) — ® féliciter
(de, sur), faire ses félicitations à,
complimenter.

lykønskning — ®
Glückwunsch m — @ congratulation,
felicitation - ® (compliment (m)
de) félicitation f.

lymph Lymphe (t) f,

lymphe (f) f, vandagtig
legems-vædske, lymfe; (?) (bot.) saft.

lymphatic (ê), lymphatique

® lymfatisk, lymfe-; (e) ogs. vildt
begeistret, rasende; lymfekar =
lympheduct.

lyn — ® Blitz(strahl) m - (g)
(flash of) lightning — ® (glimtet)
éclair m; (straalen) foudre f.

lynafleder — ® Blitzableiter
m - © lightning rod (conductor)
— (D paratonnerre m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:09:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0694.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free